Nelson Mandela stod for grænseløs forsoning
Den kendte aktivist og senere præsident Nelson Rolihlahla Mandela døde den 5. december. Han tilbragte 27 år i fængsel for sin overbevisning, og var i perioder en varm forkæmper for ikkevold under Sydafrikas hårde apartheid-styre. Hans største arv bør blive Forsoningsdomstolen, som han opfandt sammen med Desmond Tutu for at skabe sammenhængskraft i stedet for et yderligere opsplittende retsopgør. Han mødte glad og smilende sine værste modstandere - selv de generaler, der havde stået i spidsen for grusomhederne under apartheid. Han var også meget bevidst om at være et menneske og dermed fuld af fejl, hvilket hjalp til hans forståelse af andre.
Mandela efterlader sig mange fine tekster med flot tænkte overvejelser om kampens metoder, ikke mindst hans forsvarstale fra 1964, hvor han stod anklaget med en mulig dødsstraf foran sig. Han arbejdede gennem befrielsesbevægelsen African National Congress, som Mohandas Gandhi oprindeligt havde grundlagt. De mange årtiers ikkevoldelige arbejde havde ikke ført til forbedringer af forholdene, og i lyset af Sharpeville-massakren hvor 69 fredelige demonstranter blev dræbt, oprettede Mandela i 1961 ANCs væbnede arm, som han dog længe søgte at fastholde som ubevæbnede sabotører. Han blev selv fængslet for at stå bag fire sabotageaktioner. Omtrent samtidig var Amnesty International blevet grundlagt og Mandela var i 1962 kommet med blandt foreningens første Samvittighedsfanger, men ANCs omsving bort fra ikkevold fik ham hurtigt slettet fra listen igen. Amnesty Internationals overvejelser fra 1964 er interessante for pacifister:
“1964 bragte det grundlæggende spørgsmål frem, om mænd som Nelson Mandela skulle støttes, når de gennem begivenhedernes pres havde set sig nødsaget til at anbefale en grad af magtanvendelse i modstanden mod Sydafrikas nationalistiske regering. Denne sag var særligt gribende, fordi Mandela tidligere havde været stærkt engageret i principperne om ikke-vold. Men selv med den største sympati besluttede AI sig alligevel til ikke at tildele titlen Samvittighedsfange, på grund af brugen af vold. Selvom det er sket under 'konventionel krigsførelse', må en vis grad af tilbageholdenhed udøves. Dette udelukker dog ikke andre, der har følt sig tvunget til symbolske fysiske handlinger, som for eksempel at rive flag ned eller ødelægge plakater, eller udelukker dem der har forsøgt at beskytte sig selv mod skydevåben.“
Mandela kom således til at præge AI også som negativt eksempel. Efter sin løsladelse udnævnte AI ham til deres “Ambassador of Conscience“. Hans store venlighed gjorde, at han holdt fast i kontakten selv til en perlerække af diktatorer og andre galninge, der havde støttet ANC under kampen. Og med sin bitch af en kone Winnie, der blev herostratisk berømt for i en tale at hylde levende afbrænding af mistænkte forrædere. Til sidst i sit liv fik Mandela desværre som præsident (ligesom Václav Havel) grisset fingrene godt til med nogle voldsomt grimme våbenhandler. Der var ihærdige danske forsøg på at påtvinge Sydafrika Standard Flex skibe med en argumentation om æresgæld for støtten til ANC under apartheid. I stedet gik Sydafrikas milliardindkøb af ubåde, skibe og krigsfly til engelsk, tysk og ikke mindst svensk industri - alle med en hulens masse bestikkelse. Et par af Mandelas personlige humanitære fonde skulle også være blevet forgyldt ved den lejlighed. Intet tyder dog på at han selv stod bag, mod bastant pengemagt er end ikke en Mandela nok.
Mandela efterlader sig trods dette et umådeligt smukt eftermæle. Et stort og smukt menneske - en tidligere terrorist, der nåede at gøre hele verden bedre gennem sit store eksempel.
Tom Vilmer Paamand - december 2013
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Endnu flere soldater skal nu kontrollere civile
Først skulle danske soldater bare midlertidigt hjælpe lidt til ved civile opgaver herhjemme, men forsvarsministeren snakkede samtidig om at vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet. Nu rummer det nye forsvarsforlig dedikerede tropper til brug mod civile. En ny infanteribataljon på 500 mand, samt operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorps, og et vagthold fra Livgarden, skal nu “med meget kort varsel kunne træde til som støtte for politiet“. Der er hermed lagt op til, at forsvaret rutinemæssigt skal deltage i politiets opgaver, så grænserne mellem politi og soldater udviskes.
I en del andre lande bruges militære korps til at holde folket i ro, men i Danmark var “Slaget på Fælleden“ en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Ingen blev dræbt, men omkring 100 kom til skade. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på arbejde i danske gader hidtil været Livgarden og lignende paradeforestillinger, samt Hjemmeværnet med samme magt som en skolepatrulje.
Denne rimelige praksis ændres nu, for Justitsministeren vil give soldater politimæssige beføjelser til at anvende våben samt anholde og ransage civile i Danmark. I det sidste halvår har soldater været sat til kontrol ved grænsen i Sønderjylland, samt til bevogtningsopgaver i København, og dette kan nu legalt brede sig. Danmark har ellers fastholdt en god tradition for, at soldater først bruges hvis der bliver krig, eller udsendt på fjerne missioner. At begynde at anbringe dem i vores gader er en glidebane og bidrager til den øgede militarisering af samfundet, hvor soldater nu får lov til at fylde mere og mere.
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Endnu flere soldater skal nu kontrollere civile
Først skulle danske soldater bare midlertidigt hjælpe lidt til ved civile opgaver herhjemme, men forsvarsministeren snakkede samtidig om at vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet. Nu rummer det nye forsvarsforlig dedikerede tropper til brug mod civile. En ny infanteribataljon på 500 mand, samt operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorps, og et vagthold fra Livgarden, skal nu “med meget kort varsel kunne træde til som støtte for politiet“. Der er hermed lagt op til, at forsvaret rutinemæssigt skal deltage i politiets opgaver, så grænserne mellem politi og soldater udviskes.
I en del andre lande bruges militære korps til at holde folket i ro, men i Danmark var “Slaget på Fælleden“ en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Ingen blev dræbt, men omkring 100 kom til skade. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på arbejde i danske gader hidtil været Livgarden og lignende paradeforestillinger, samt Hjemmeværnet med samme magt som en skolepatrulje.
Denne rimelige praksis ændres nu, for Justitsministeren vil give soldater politimæssige beføjelser til at anvende våben samt anholde og ransage civile i Danmark. I det sidste halvår har soldater været sat til kontrol ved grænsen i Sønderjylland, samt til bevogtningsopgaver i København, og dette kan nu legalt brede sig. Danmark har ellers fastholdt en god tradition for, at soldater først bruges hvis der bliver krig, eller udsendt på fjerne missioner. At begynde at anbringe dem i vores gader er en glidebane og bidrager til den øgede militarisering af samfundet, hvor soldater nu får lov til at fylde mere og mere.
AMK blev interviewet
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer