Nobels Litteraturpris 2015 blev en fredspris
Forfatteren Svetlana Aleksijevitj fra Hviderusland modtog Nobels Litteraturpris, for “hennes mångstämmiga verk, ett monument över lidande och mod i vår tid“. Hendes senest oversatte bog på dansk hedder “Krigen har ikke et kvindeligt ansigt“, og består af pluk fra interviews hun har lavet med Sovjets kvinder, der deltog aktivt i Anden Verdenskrig. I hendes lange takketale fortalte hun blandt meget andet at:
“Jeg skriver en bog om krigen - Hvorfor om krigen? Fordi vi er krigsmennesker - enten har vi været i krig, eller også har vi forberedt os på krig. Hvis man kigger efter, så tænker vi alle sammen krigsagtigt. Hjemme, og når vi er ude. Derfor er et menneskeliv så lidt værd hos os. Alting er, ligesom i krig.“
“Dette var en krig, som jeg ikke kendte. Kvindernes krig. Den handlede ikke om helte. Ikke om, hvordan nogle mennesker heltemodigt slog andre mennesker ihjel. Jeg kan huske en af kvindernes klage: 'Jeg gik hen over engen efter slaget. Og der lå de - Alle sammen unge og så smukke. De lå og kiggede op i himlen. Jeg havde ondt af både vores egne og de andre.' Det var dette 'både vores egne og de andre', der sagde mig, hvad min bog skulle handle om. Om at krig - det er drab.“
“Kvinderne taler allermest om det, der forsvinder, om, hvor hurtigt alting forvandles til ingenting i krig. Både mennesket og den menneskelige tid. Ja, de bad selv om at komme til fronten, da de var 17-18 år, men de ønskede ikke at slå ihjel. Men de var parate til at dø. til at dø for fædrelandet. Og de var også parate til at dø for Stalin - det kan man ikke slette fra ordenes historie. I to år kunne bogen ikke udgives, den blev ikke udgivet før Gorbatjov. 'Efter Deres bog er der jo ingen, der vil gå i krig længere', blev jeg belært af en censor.“
Tom Vilmer Paamand - december 2015
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Nyt midterparti vil indføre social værnepligt
Tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen vil sikre sig fortsat plads i folketinget gennem sit ny parti Moderaterne. Første udgave af partiprogrammet er just udkommet - blandt andet med ideen om at indføre “BORGERPLIGT“.
Forslaget er småsludrende nostalgisk, om da “unge mennesker[læs: mænd]fra Vollsmose eller Varde møder deres jævnaldrende fra Vedbæk og Viborg – på tværs af sociale skel – når de skulle i kongens klæder“.
Forfriskende og nytænkende for dem inde på Christiansborg, omend tankerne er gammelkendte - borgerpligt har indgået i den danske grundlov som begreb siden 1849. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, og fortæller meget om prioriteringen (eller om bagvedliggende uenighed), at emner som militær og forsvar endnu kun indgår i Løkkes partiprogram gennem bisætningerne i dette punkt. Løkkes version af borgerpligt lyder som det rene Alternativet:
“... MODERATERNE vil styrke medborgerskab, dannelse og sammenhængskraft gennem en ny ’borgerpligt’ for alle unge. Borgerpligten bygger på principperne fra værnepligten, men kan aftjenes i hele samfundet.... alle unge, uanset køn, bruger et halvt år på at arbejde for fællesskabet og fremtidens Danmark.... hos bl.a. velfærdssamfundets institutioner, på uddannelsessteder, i forsvaret, indenfor kulturlivet, i arbejdet med bæredygtig naturbeskyttelse eller i civilsamfundsinstitutioner.... Tænk på det udsyn og den tolerance det giver at mødes og arbejde sammen med andre, der har haft helt andre opvækstvilkår....“
Altså en pligtmæssig samfundstjeneste, desværre ikke som erstatning for værnepligt, men en supplerende og langt mere omfattende ordning ved siden af. Pt fravælger mindst 90 procent af alle unge mænd militæret, ved hverken at blive tvangsindkaldt eller melde sig frivilligt. Det er dem, samt alle de unge kvinder, som Løkke nu vil indrullere.
En af Aldrig Mere Krigs største perioder, var baseret på den voldsomme mængde af militærnægtere omkring 1970. Dette toppede i 1972, hvor hver femte af værnepligtsårgangen valgte nægteriet - 4.600 personer. De sad ikke længere kun i lejre - hvor de i øvrigt, lige som de soldater Løkke mindes i sin tekst, havde et rigtig dejligt kammeratskab.
Mange blev udstationeret på museer og kulturinstitutioner, helt som Løkke nu drømmer om. Eller gik nærmest fuldtids ind i fredsarbejdet. I de nyeste tal fra 2020, er militærets behov for indkaldte værnepligtige tilfældigt nede i samme niveau, som da nægtertallet toppede, nemlig på 4.600 personer.
Aldrig Mere Krig får i dag kun sjældent henvendelser fra nægtere, der behøver hjælp - for deres tal er kun omkring nogle håndfulde. Men foreningen er naturligvis fortsat skarpt imod militærtjeneste, frivillig eller påduttet. Samfundstjeneste som sådan har AMK ikke en umiddelbar holdning til. Foreningens modstand til værnepligt er mod VÆRNE-delen af ordet, ikke PLIGT-delen.
Det er nok tvivlsomt, om dette nye parti får stemmer nok til ret meget politisk - Lars Løkke har jo et blakket ry som person. Samtidig har diverse professorer allerede skudt tanken ned af samfundsøkomiske årsager, men deres regnemaskiner har jo aldrig sat værdi på varme hænder og kultur. Det endelige partiprogram fremlægges først i juni.
En sådan udvidet samfundspligt er da en interessant tanke, og fint at få en debat, hvor fokus ikke er på militærets præmisser - der kan blive hård konkurrence om de indkaldte unge, når disse også kan gå efter en mere attraktiv og fredeligere beskæftigelse andre steder!
Tom Vilmer Paamand - januar 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Nyt midterparti vil indføre social værnepligt
Tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen vil sikre sig fortsat plads i folketinget gennem sit ny parti Moderaterne. Første udgave af partiprogrammet er just udkommet - blandt andet med ideen om at indføre “BORGERPLIGT“.Forslaget er småsludrende nostalgisk, om da “unge mennesker[læs: mænd]fra Vollsmose eller Varde møder deres jævnaldrende fra Vedbæk og Viborg – på tværs af sociale skel – når de skulle i kongens klæder“.
Forfriskende og nytænkende for dem inde på Christiansborg, omend tankerne er gammelkendte - borgerpligt har indgået i den danske grundlov som begreb siden 1849. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, og fortæller meget om prioriteringen (eller om bagvedliggende uenighed), at emner som militær og forsvar endnu kun indgår i Løkkes partiprogram gennem bisætningerne i dette punkt. Løkkes version af borgerpligt lyder som det rene Alternativet:
“... MODERATERNE vil styrke medborgerskab, dannelse og sammenhængskraft gennem en ny ’borgerpligt’ for alle unge. Borgerpligten bygger på principperne fra værnepligten, men kan aftjenes i hele samfundet.... alle unge, uanset køn, bruger et halvt år på at arbejde for fællesskabet og fremtidens Danmark.... hos bl.a. velfærdssamfundets institutioner, på uddannelsessteder, i forsvaret, indenfor kulturlivet, i arbejdet med bæredygtig naturbeskyttelse eller i civilsamfundsinstitutioner.... Tænk på det udsyn og den tolerance det giver at mødes og arbejde sammen med andre, der har haft helt andre opvækstvilkår....“
Altså en pligtmæssig samfundstjeneste, desværre ikke som erstatning for værnepligt, men en supplerende og langt mere omfattende ordning ved siden af. Pt fravælger mindst 90 procent af alle unge mænd militæret, ved hverken at blive tvangsindkaldt eller melde sig frivilligt. Det er dem, samt alle de unge kvinder, som Løkke nu vil indrullere.
En af Aldrig Mere Krigs største perioder, var baseret på den voldsomme mængde af militærnægtere omkring 1970. Dette toppede i 1972, hvor hver femte af værnepligtsårgangen valgte nægteriet - 4.600 personer. De sad ikke længere kun i lejre - hvor de i øvrigt, lige som de soldater Løkke mindes i sin tekst, havde et rigtig dejligt kammeratskab.
Mange blev udstationeret på museer og kulturinstitutioner, helt som Løkke nu drømmer om. Eller gik nærmest fuldtids ind i fredsarbejdet. I de nyeste tal fra 2020, er militærets behov for indkaldte værnepligtige tilfældigt nede i samme niveau, som da nægtertallet toppede, nemlig på 4.600 personer.
Aldrig Mere Krig får i dag kun sjældent henvendelser fra nægtere, der behøver hjælp - for deres tal er kun omkring nogle håndfulde. Men foreningen er naturligvis fortsat skarpt imod militærtjeneste, frivillig eller påduttet. Samfundstjeneste som sådan har AMK ikke en umiddelbar holdning til. Foreningens modstand til værnepligt er mod VÆRNE-delen af ordet, ikke PLIGT-delen.
Det er nok tvivlsomt, om dette nye parti får stemmer nok til ret meget politisk - Lars Løkke har jo et blakket ry som person. Samtidig har diverse professorer allerede skudt tanken ned af samfundsøkomiske årsager, men deres regnemaskiner har jo aldrig sat værdi på varme hænder og kultur. Det endelige partiprogram fremlægges først i juni.
En sådan udvidet samfundspligt er da en interessant tanke, og fint at få en debat, hvor fokus ikke er på militærets præmisser - der kan blive hård konkurrence om de indkaldte unge, når disse også kan gå efter en mere attraktiv og fredeligere beskæftigelse andre steder!
Tom Vilmer Paamand - januar 2022
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer