I Norge kan de vurdere krigsdeltagelse - og det i en fart
April 2018 nedsatte Norge et “uafhængigt udvalg“, der skulle “gennemgå de norske militære og civile bidrag til operationen i Libyen samt de nationale beslutningsprocesser“ under de norske flyangreb i 2011 - og rapporten blev skrevet færdig på nogle få måneder. Der stod dog ikke en hel kommission bag, så målet var mere begrænset end for det afbrudte danske kommissionsforsøg. Angrebet var historisk, da dette var første gang Sikkerhedsrådet baserede en afgørelse på det nyoprettede princip “R2P“ - ansvaret for at beskytte civile.Det norske udvalgs kritik fokuserer på, at der var stor usikkerhed om målet for den norske deltagelse, tilsvarende stor uvidenhed om de politiske forhold i Libyen og ikke mindst om holdningen til regimeskift. Rapporten opfordrer derfor til en afklaring af den fremtidige beslutningsproces, samt: - at det ville styrket tilliten til den tolkningen av sikkerhetsrådsresolusjonen som etter hvert ble lagt til grunn, dersom det allerede i den kongelige resolusjonen var blitt klargjort hvilke begrensninger sikkerhetsrådsresolusjonen satte for militær maktbruk.
- at det bør i en kongelig resolusjon om norske styrkebidrag til internasjonale operasjoner avklares om beslutningen gjelder «krig» i Grunnlovens forstand, og hvilke hensyn som har gjort seg gjeldende ved vurderingen av om krigen er til landets forsvar, jf. Grunnloven.
- at det av den kongelige resolusjonen også burde ha framgått hva slags konflikt Norge ble part i. Konfliktens art har betydning både i relasjon til Grunnloven, og for den status norske styrker har når de gjennomfører militære operasjoner på vegne av Norge.
- at det bør i kongelige resolusjoner om norske styrkebidrag til internasjonale operasjoner gis klar og entydig vurdering av hva slags folkerettslig konflikttype Norge blir part i, og hvilken rettslig status norske styrker har.
Udvalget påpeger, at statsministeren i Stortinget udtalte sig helt modsat i forhold til hvad Forsvarsministeriet vurderede - og dermed anderledes end den instruks, som ministeriet gav de udsendte bombepiloter. Alligevel konkluderes det, at det norske angreb var forfatningsmæssigt korrekt forankret, selv om der var store problemer med informeringen af Stortinget og offentligheden. De norske angreb blev også frikendt, fordi:- FNs generalsekretær ga uttrykk for at NATOs operasjon hadde foregått innenfor rammen av sikkerhetsrådsresolusjonens mandat. Norges deltakelse i operasjonene hadde et tilstrekkelig folkerettslig grunnlag nettopp fordi deltakelse ble vurdert som nødvendig for å beskytte sivile.
Under angrebet kastede Norge hele 588 bomber over Libyen, hvilket dog klart blev overgået af Danmarks 923 bomber. Undersøgelsens leder var Høyres tidligere udenrigsminister Jan Petersen, der i 2003 ihærdigt men forgæves havde talt for norsk deltagelse i det oprindelige angreb på Irak. På trods af dette er der kommet en yderst læseværdig beretning frem, der giver Danmark klart baghjul i offentlighed om politiske beslutningsprocesser og nødvendigheden af god fremadrettet bagklogskab.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2018
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Julefred i ingenmandsland
Under Den Første Verdenskrig stoppede de langstrakte kamphandlinger for en stund, da mange engelske og tyske soldater spontant fejrede jul sammen. Millioner af unge mænd var sendt til i en fastlåst krig gennem Europa, og de menige soldater lavede ofte kortvarige alliancer på tværs af skyttegravene. I julen 1914 nedlagde omkring 100.000 soldater våbnene, sang julesange og gav hinanden gaver på tværs af fronten. Generalerne udsendte ordrer om dødsstraf for fraternisering, og krigen fortsatte frem til 1918.
Tom Vilmer Paamand - december 2013
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Julefred i ingenmandsland
Under Den Første Verdenskrig stoppede de langstrakte kamphandlinger for en stund, da mange engelske og tyske soldater spontant fejrede jul sammen. Millioner af unge mænd var sendt til i en fastlåst krig gennem Europa, og de menige soldater lavede ofte kortvarige alliancer på tværs af skyttegravene. I julen 1914 nedlagde omkring 100.000 soldater våbnene, sang julesange og gav hinanden gaver på tværs af fronten. Generalerne udsendte ordrer om dødsstraf for fraternisering, og krigen fortsatte frem til 1918.
Tom Vilmer Paamand - december 2013
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer