Fortsat ingen kontrol med Politiets Efterretningstjeneste
Der har ikke tidligere været den fornødne kontrol med PETs handlinger, og selv efter PET-rapportens mange afsløringer bliver resultatet, at borgernes muligheder for indsigt nu bliver endnu ringere. Fremtidige indkik bliver umulige, og samtidig nægter regeringen at åbne for den ellers lovede historiske indsigt for de aldrende registrerede i de op mod 1500 fortsat opbevarede personsager fra Den Kolde Krig.
Det giver så aktuelt god plads til idiotiske kommentarer om at regeringen vil beskytte “folk med tidligere kontakter til østblokken“, men hvis der havde været noget som helst låddent i arkiverne, som VKO havde turdet vise frem, var det for længst kommet frem under deres ti års regeringstid.
Jeg kunne så bidrage med en mere indlysende mistanke, at de centrale politiske aktører har været til “forebyggende samtaler“ hos PET, hvor de er blevet orienteret om at hvis politikerne ønsker øget åbenhed, skulle PET da gerne gå forrest med alt for udvalgte gode eksempler - om dem. Men logikken er desværre nok langt mere brutal og kedelig. At systemet herhjemme ruller videre uanset regeringsfarve. Ikke som en skjult sammensværgelse men blot i tung inerti, hvor alt blir ved det gamle, fordi maskineriet blot knirkende bevæger sig videre ad fastlagte skinner.
Den såkaldt historiske arkivering har vist sig at være et bekvemt smuthul for PET, de arkivet fortsat er i deres besiddelse, og fuldt søgbart for PET - også selv om det netop indeholder dokumenter, der efter loven skulle fjernes fra PETs adgang på grund af forældelse. En del betydningsfuldt historisk materiale er dog makuleret, muligvis fordi dette kunne dokumentere ulovlige registreringer foretaget af PET.
Organisationsmapperne, som ellers har været holdt ude af alle undersøgelser for misbrug, da de officielt netop ikke var elektronisk søgbare - har også vist sig at være det alligevel. Når Blekingegade-kommissionen til sommer er færdig med sit arbejde, ophører det midlertidige makuleringsstop - og en bekvem glemsel kan opsluge de sidste ubekvemme pletter fra de gamle mapper. Rigsarkivet har dog krav på en del af indholdet, ud fra en bevaringsbestemmelse, der naturligvis er hemmeligstemplet.
Regeringen har bevilget penge til et nyt magtesløst PET-tilsyn, og ved samme lejlighed fik PET selv bevilget dobbelt så meget som tilsynet, for besværet med at besvare eventuelle spørgsmål. Hvis dette nye PET-udvalg skulle snuble over ulovlige registreringer når folk høfligt spørger, kan det bede PET om at slette dem - men den ulovligt registrerede må ikke blive orienteret om dette. I stedet lyder den officielle instruks “tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den pågældende meddelelse herom“.
Alle har ret til at spørge, men udvalget har kun ret til at svare, at “PET ikke uberettiget behandler oplysninger om spørgeren“. Medlemmerne af det nye tilsyn bliver i følge justitsminister Morten Bødskov “personer, som på ingen måde kan antastes; personer, som er kongerigets mest agtværdige“. Jeg forventer et opkald...
Tom Vilmer Paamand - februar 2013
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Trump bomber værre end sine forgængere
“Trump er den fredeligste amerikanske præsident“, påstod JPs sikkerhedspolitiske korrespondent Jørn Mikkelsen skråsikkert forleden. Det afhænger stærkt af målestokken, for Trump har faktisk ihærdigt bombet løs, og det værre end sine forgængere - selv om han altså ikke endnu fik startet nogle nye krige.
USAs militær har under Trump kastet langt flere bomber i Afghanistan, end på noget andet tidspunkt det sidste tiår - inklusive de år, hvor præsident Obama intensiverede krigen. Brugen af droner var slem under Obama, men under Trump er Somalia og Yemen blevet ramt af langt flere droneangreb, end i alle de foregående år lagt sammen.
Trumps snigmord på en højtstående iransk officer har gjort hele regionen mere usikker - og dette lagt oven i hans sabotage af den stabiliserende aftale med regimet, som blandt andre EU fik iværksat. Følgerne af de opsagte atomaftaler med Rusland er den tydeligste markering af, at eftertiden på ingen måde kan kalde Trump for en fredelig præsident.
USAs udenrigspolitik ruller i høj grad ad vante skinner, selvom præsidenterne skifter. Til gengæld afhænger det i høj grad af den udvalgte, om denne kan skabe trofast opbakning hos alliancepartnerne. Her har Trumps kaotiske stil både ude og hjemme åbnet dybe revner, mistænksomhed og konflikter, der kun langsomt vil læges.
Trump har gjort det nemmere for sit militær at bruge omstridte metoder, og har direkte benådet officerer, der var under anklage som krigsforbrydere - i modstrid med militærets egne ønsker. Eneste lyspunkt er, at Trumps uklare og konfliktskabende udmeldinger har skabt en begyndende åbning for et mere selvstændigt EU, der i bedste fald vil turde satse på noget fredeligere løsninger end Trump.
[Ovenstående korrektion blev skrevet til Jyllands-Posten, men fandt ikke plads...]
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Trump bomber værre end sine forgængere
“Trump er den fredeligste amerikanske præsident“, påstod JPs sikkerhedspolitiske korrespondent Jørn Mikkelsen skråsikkert forleden. Det afhænger stærkt af målestokken, for Trump har faktisk ihærdigt bombet løs, og det værre end sine forgængere - selv om han altså ikke endnu fik startet nogle nye krige.
USAs militær har under Trump kastet langt flere bomber i Afghanistan, end på noget andet tidspunkt det sidste tiår - inklusive de år, hvor præsident Obama intensiverede krigen. Brugen af droner var slem under Obama, men under Trump er Somalia og Yemen blevet ramt af langt flere droneangreb, end i alle de foregående år lagt sammen.
Trumps snigmord på en højtstående iransk officer har gjort hele regionen mere usikker - og dette lagt oven i hans sabotage af den stabiliserende aftale med regimet, som blandt andre EU fik iværksat. Følgerne af de opsagte atomaftaler med Rusland er den tydeligste markering af, at eftertiden på ingen måde kan kalde Trump for en fredelig præsident.
USAs udenrigspolitik ruller i høj grad ad vante skinner, selvom præsidenterne skifter. Til gengæld afhænger det i høj grad af den udvalgte, om denne kan skabe trofast opbakning hos alliancepartnerne. Her har Trumps kaotiske stil både ude og hjemme åbnet dybe revner, mistænksomhed og konflikter, der kun langsomt vil læges.
Trump har gjort det nemmere for sit militær at bruge omstridte metoder, og har direkte benådet officerer, der var under anklage som krigsforbrydere - i modstrid med militærets egne ønsker. Eneste lyspunkt er, at Trumps uklare og konfliktskabende udmeldinger har skabt en begyndende åbning for et mere selvstændigt EU, der i bedste fald vil turde satse på noget fredeligere løsninger end Trump.
[Ovenstående korrektion blev skrevet til Jyllands-Posten, men fandt ikke plads...]
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer