Demokrati, frihed eller tvang?
To danske soldater dræbt i Afghanistan! Danskerne er endnu en gang konfronteret med det faktum at det ikke er omkostningsfrit at forsøge at tvinge mennesker i et fjernt land til at leve som vi synes de skal. På radioens P1 kaldte en hjemmeværnskaptajn fra Slagelse i morges de dræbte soldater for humanitære hjælpearbejdere. Det er en hån mod Røde Kors og de andre internationale hjælpeorganisationer der uden våben og uden nogen form for opbakning fra magtkonstellationerne søger at hjælpe nødstedte over hele kloden. - Hvem betragtede for øvrigt de tyske besættelsestropper som humanitære hjælpearbejdere under 2. Verdenskrig?? “Volden må ikke vinde“, sagde vores statsminister da han udtalte sin medfølelse med de dræbtes familie
- Men volden har vundet for længe siden. Da Danmark begyndte at deltage i angrebskrige, da Danmark med våben begyndte at tvinge andre folkeslag til at leve efter vestlige normer, da vandt volden i Danmark. NATO var engang ment som en nationernes forsvarsalliance, nu er den stille og roligt gået hen og blevet interessernes forsvarsalliance. En forsvarsalliance for råstofinteresser, olie, gas. osv., for vestlig kapitalisme. Gid fornyelsen af sådan en pagt i det lange løb må mislykkes. - Gid de såkaldt ressourcestærke medlemslande der henvises til i Jyllandspostens leder i dag, fastholder deres manglende engagement i Afghanistankrigen, og gid også Danmark snart besinder sig og stopper sine angrebskrige.
Bodil K. Nielsen - marts 2008
Flere historier fra de sidste år...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Klassisk musiker får AMKs Fredsrose
Oboisten
Henrik Goldschmidt er hædret med AMKs
Fredsrose for sit fredsarbejde. Han har sammen med sin faste medspiller Anders Singh Vesterdahl i årevis arbejdet for at få folk fra ellers stridende lande til at skabe musik sammen i fredeligt sammenspil. Mest kendt er de for Middle East Peace Orchestra, hvor arabere og jøder spiller sammen for fred i Mellemøsten, men de to musikere har også på tilsvarende vis arbejdet meget med børn og unge, både herhjemme og i Mellemøsten.
Henrik Goldschmidt har selv forklaret om visionen, at han i sine projekter samler alle de nationaliteter og religioner, der skal til for at “lave en rigtig god krig“. Men ved i stedet at optræde sammen, kommer deltagerne om bag de fasttømrede fordomme, og møder mennesket, der altid gemmer sig bag ens fjendebilleder.
“I en tid hvor Mellemøsten atter står i brand, er der hårdt brug for sådanne initiativer, der kan mindske spændinger og gøre dialog mulig - for kun dialog og samarbejde kan skabe varig fred“, sagde Tom Vilmer Paamand fra AMK
sin tale ved overrækkelsen.
Fredsrosen blev overrakt efter en
velbesøgt koncert i Kastrup Kirke på Amager, hvor under Henrik Goldschmidt selv havde
fortalt om sit fredsarbejde.
Tom Vilmer Paamand - december 2013
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg
...
Aktuelle kommentarer
...
Uaktuelle kommentarer