Danmark ikke "lænket" til FNs Sikkerhedsråd I 1999 blev regeringen spurgt om opfattelsen af frasen om at “anvendelse af militære magtmidler mod andre stater kun forekomme som forsvar mod angreb eller som deltagelse i sanktioner i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt“. Svaret fra Udenrigsministeriet forholdt sig på typisk vis kun overfladisk til problemstillingen, med en formulering om at “Danmark kun vil anvende militære magtmidler mod andre lande i overensstemmelse med målsætninger og principper i FN-pagten“ - hvorpå en socialdemokratisk regering sendte Danmark i krig. Svaret bekræftede dermed blot det lidet overraskende, at man ikke ønskede at bryde FN-pagten, og undlod at forholde sig til om Grundlovens ord skal fortolkes restriktivt. Statsministeriets jurister skrev i 2010 om Irakkrigens lovlighed, at Danmark havde lov til at gå i krig “uanset om der var et folkeretligt grundlag herfor“. Statsministeriet mente også at det er “utænkeligt, at det skulle have været hensigten ved vedtagelsen af grundlovsændringen i 1953“ af lænke Danmark til FNs Sikkerhedsråd, hvilket Højesteret erklærer sig enig i - og også i at ingen har krav på at få sagen prøvet ved domstolen. Konklusionen må være, at Grundloven ikke står i vejen for disse krige. Selv en Grundlov må følge med tiden, uanset om dens ord er blevet ændret eller ej. Og hvis et skiftende flertal i Folketinget har accepteret dette, så har virkeligheden ændret sig med det, bakket op af vælgerne. I dagens Danmark har et enstemmigt Folketing gentagne gange sendt landet i krig. Det er træls, men den juridiske kamp mod dette ser jeg kun som et rimeligt propagandamiddel, en måde at sikre på at debatten fortsætter og er medieegnet. Resultatet er givet på forhånd - men åbner trods alt også for, at ordet Grundlovsbrud nu er lige så utroværdigt som rablerier om brudte valgløfter. Tom Vilmer Paamand - februar 2013
> Reform af USAs præsidents atomknap? USAs præsidenter kan affyre atommissiler med få minutters varsel, som et ofte overset levn fra krigshysteriet under Den Kolde Krig. Det prøver et nyt forslag at gøre op med, foreslået af 31 demokrater i Repræsentanternes Hus, der vil begrænse eller helt fjerne denne rigeligt hurtige genvej til en altødelæggende atomkrig. “At udstyre én person med denne myndighed medfører en reel risiko“, skriver de. “Tidligere præsidenter har udvist en adfærd, der fik embedsmænd til at udtrykke bekymring over dømmekraften.“ Dokumentet nævner Donald Trump og Richard Nixon som eksempler. Som det er nu, kræver det faktisk en meget længere administrativ proces hvis præsidenten vil dræbe med en lille drone, end hvis han får lyst til at affyre en atombombe! Gruppen foreslår en række mulige alternativer til den nuværende metode, som at inddrage vicepræsident og parlamentsledere i beslutningen, eller forsvarschef og justitsminister. De ville i givet fald skulle udstyres med faste kommunikationsofficerer med atomkoderne, ligesom præsidenten har det i dag. De næste forslag er et permanent “Udenrigspolitisk Nævn“, som præsidenten skulle rådføre sig med før affyring af atomarsenalet, eller krav om godkendelse fra et samlet parlament. Forslaget griber dog ikke fat i ondets rod, nemlig at USA og Rusland fortsat holder atomtruslen i kog, i stedet for at gå ind i reelle nedrustningsforhandlinger, som “Traktaten Om Ikke-spredning Af Kernevåben“ fra 1968 faktisk forpligter dem til. Senest har alle NATO-lande inklusive Danmark netop misbrugt eksistensen af denne traktat som undskyldning for ikke at tilslutte sig den nyeste FN-traktat, der direkte dikterer et forbud mod atomvåben. Forvirrede højrefløjsere, også i Danmark, har indædt bortforklaret Demokraternes nye forslag om en atomreform, som at Demokraterne er nervøse over den nye præsident Joe Bidens evner - for hvorfor blev forslaget ikke stillet mod Donald Trump? Det blev det selvfølgelig også, for det meste af verden var skræmt, mens Trump havde adgang til atomknappen. Også i 2019 blev der derfor foreslået en begrænsning af muligheden for et førsteslag med atomvåben, selvom dette ikke havde en chance for at finde flertal i Parlamentet. Det samme gælder desværre også nu, så det nye forslag er nok tilsvarende mest en markering – men der er lidt håb alligevel, for de samme politikere har også foreslået at begrænse præsidentens nemme adgang til andre krigsbeslutninger. Denne øgede magt til at angribe blev primært indført efter terrorangrebet i 2001, og er blevet brugt flittigt lige siden - som ved Joe Bidens omstridte luftangreb mod Syrien, få uger efter han blev præsident. Chancen er større for dette seneste forslag, for Biden har erklæret sig enig i, at ”tilladelserne til brug af militærmagt, der for øjeblikket er i bøgerne, bør erstattes af en snævrere og mere specifik ramme, der fortsat kan beskytte amerikanerne mod terrortrusler, men også vil stoppe evighedskrigene”. Tom Vilmer Paamand - februar 2021
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021