Slavers ikkevoldelige kamp på De Dansk-Vestindiske øer
Shelley Moorhead fra de tidligere Dansk-Vestindiske øer er formand for foreningen Carida, bevægelsen for Virgin Islands forsoning. Danske skoler fortæller at slaveriet blev afskaffet af Peter von Scholten, men han blev faktisk tvunget til det af helten Buddhoe fra St. Croix under et oprør i 1848, fortæller Shelley:
Det er klart, at rent politisk set blev slaveriets afskaffelse gjort officielt af Peter von Scholtens proklamation. Men for befolkningen, blev det gjort officielt med deres handlinger, og af de strategier, der blev anvendt. General Buddhoe bar denne titel på grund af sin militære strategi, men førte en krig uden konventionelle våben. Den 3. juli 1848 om morgenen blev der blæst i et konkyliehorn, og det signalerede begyndelsen af en meget grundig tilrettelagt plan. Tusindvis af slaver af afrikansk oprindelse klædt i hvidt, mødtes på Fort Frederik i Frederiksted, og krævede deres frihed. Fortet var militærets og regeringens forpost for Danmark i den vestlige del af St. Croix.
Beskeder gik ud til plantageejerne for få dem til komme og hjælpe militsen. Men da soldaterne gik til arsenalerne for at få fat i våbnene og placere kanonerne, opdagede de hurtigt, at de mange krudtposer og tønder, der skulle have været fyldt med krudt, i stedet var blevet fyldt op med sand. Og at alt krudtet var blevet smidt i havet! Vi havde ikke våben, så vi havde ikke behov for krudtet. Så fortæl mig, hvad ville du have gjort - i denne situation, hvor du har en fæstning, som er omringet af måske mere end 10.000 afrikanske slaver, der kræver deres frihed - hvis du var i Peter von Scholten sko?
Interviewet er fra 2010, men aktuelt da statsminister Lars Løkke Rasmussen rejste til De Vestindiske øer i anledning af 100-året for salget af øerne til USA. Læs resten på Modkraft.dk.
Caf Thor - april 2017
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Til kulturminister Uffe Elbæk om militær paraderen...
Gode Minister!
Vi så vist alle gerne, at Danmark fremstod som en moderne kulturnation. Derfor følgende forslag:
To-tre gange om året får vi officielt statsbesøg, hvor vi skal modtage det fremmede lands konge eller præsident, som regel i Københavns lufthavn. Herunder har man hidtil ladet Dronningen stå for modtagelsen ledsaget af en deling eller et kompagni af Livgarden, sommetider også af garderhusarer til hest, alt efter hvor prominent man anså gæsten for at være
Det må kunne gøres smartere. Overhovederne har jo prøvet det snesevis af gange; og altid med TV på har publikum også set sig mætte på de svingende blanke sabler og soldaternes stive præsenteren gevær og følgen med øjnene.
Der er masser af kreative alternativer til våbengnyet, og du sidder vel i en god position som kulturminister til at finde dem. Man kunne udmærket “skræddersy“ en særlig modtagelse til hver enkelt overhoved, når man flere måneder før ved at de kommer; og enhver ceremoni vil være billigere end at overlade den til et kompagni soldater. Dronningen vil vel også med sin kendte interesse for alle kunstarter være glad for nye ledsagere.
Den tidligere tyske præsident Heinemann frabad sig direkte militær medvirken når han skulle modtage kolleger, eller når han selv skulle modtages. Island har ikke et militærvæsen, og ved derfor hvordan det kan undværes. Rusland har en ganske smuk skik med at lade et par kønne piger servere brød og salt til hædersgæsten, selv om de ikke helt har sluppet det med soldaterparaden bagefter.
Du ville som arrangør af modtagelserne kunne trække på alle statens institutioner, og også på de fleste private. Man kunne forestille sig skoler og børnehaver i hovedstaden, der ville finde det både morsomt og lærerigt at indøve en sådan optræden; og man kunne bidrage med betaling for kostumer, transport og sodavand.
Geert Grønnegaard - november 2012
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Til kulturminister Uffe Elbæk om militær paraderen...
Gode Minister!
Vi så vist alle gerne, at Danmark fremstod som en moderne kulturnation. Derfor følgende forslag:
To-tre gange om året får vi officielt statsbesøg, hvor vi skal modtage det fremmede lands konge eller præsident, som regel i Københavns lufthavn. Herunder har man hidtil ladet Dronningen stå for modtagelsen ledsaget af en deling eller et kompagni af Livgarden, sommetider også af garderhusarer til hest, alt efter hvor prominent man anså gæsten for at være
Det må kunne gøres smartere. Overhovederne har jo prøvet det snesevis af gange; og altid med TV på har publikum også set sig mætte på de svingende blanke sabler og soldaternes stive præsenteren gevær og følgen med øjnene.
Der er masser af kreative alternativer til våbengnyet, og du sidder vel i en god position som kulturminister til at finde dem. Man kunne udmærket “skræddersy“ en særlig modtagelse til hver enkelt overhoved, når man flere måneder før ved at de kommer; og enhver ceremoni vil være billigere end at overlade den til et kompagni soldater. Dronningen vil vel også med sin kendte interesse for alle kunstarter være glad for nye ledsagere.
Den tidligere tyske præsident Heinemann frabad sig direkte militær medvirken når han skulle modtage kolleger, eller når han selv skulle modtages. Island har ikke et militærvæsen, og ved derfor hvordan det kan undværes. Rusland har en ganske smuk skik med at lade et par kønne piger servere brød og salt til hædersgæsten, selv om de ikke helt har sluppet det med soldaterparaden bagefter.
Du ville som arrangør af modtagelserne kunne trække på alle statens institutioner, og også på de fleste private. Man kunne forestille sig skoler og børnehaver i hovedstaden, der ville finde det både morsomt og lærerigt at indøve en sådan optræden; og man kunne bidrage med betaling for kostumer, transport og sodavand.
Geert Grønnegaard - november 2012
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer