Nogle millioner til dansk fredsforskning
Folketinget vil bruge
25 millioner på
studier af ikke-militære løsninger på verdens konflikter frem mod 2029. Beløbet indgår i en ny såkaldt ”forskningsreserve”, der udover fredsbevillin-gen har udløst yderligere 5,6 milliarder til fortsat oprustning.
"Diplomati-, freds- og konfliktforskning" får nogle få promille af milliarderne, men fredsbevillingen er dog en rar ny-skabelse. Den militære forskning øger den for længst mangedoblede krigsbyrde, der allerede var bevilget – og stiger og
stiger.
Trods alt bliver der altså nu afsat først 10 millioner i 2026 til
diplomati-, freds- og konfliktforskning i regi af DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier. Fra 2027-2029 videreføres indsatsen med yderligere 5 millioner årligt. Bevillingen kommer efter pres fra især Enhedslisten og SF. EL
siger:
”I en tid med mange voldsomme krige og uroligheder i verden, har det været vigtigt for Enhedslisten at finde penge til freds- og konfliktforskning”.
DIIS
glæder sig på fredens vegne:
”En stor dag for fredsforskningen. For når krige, konflikter og oprustning dominerer dagsordenen, er der mere end nogensinde behov for forskningsbaseret viden om, hvad vi skal gøre for at skabe fred. Hvordan der skal arbejdes med nedrustning og konfliktløsning, og hvordan vi kan få genskabt respekten for de multilaterale systemer. Efterspørgslen efter forskningsbaseret viden er høj, men i modsætning til i resten af Norden har Danmark ikke et miljø for studiet af ikke-militære løsninger på verdens konflikter. Det får vi nu!”Søren Møller Christensen, redaktør i 1980erne for det militærkritiske magasin "Forsvar",
skriver:
”Fredsforskningen i Danmark døde med skabelsen af DIIS. Det viste sig at være et alvorligt tab. Det bliver spændende at se, om den kan genoplives i en meningsfuld form inden for rammerne af DIIS.”
Forskningsminister Christina Egelund
understreger, at
”forskningen bliver en del af regeringens sikkerheds- og værdipolitiske strategi – et brud med forestillingen om, at forskningspolitik primært handler om viden og uddannelse”...
Før beslutningen havde SFs forskningsordfører Sofie Lippert meldt
stort ud:
”Lad os investere i fred", og dette lykkedes altså. Partiet skrev, at
”Danmark havde engang en stolt tradition for freds- og konfliktforskning. Vi var anerkendt internationalt og bidrog med viden, som gjorde os stærkere i vores udenrigspolitik.
Den tradition er i dag næsten væk, efter Fogh-regeringen i 2001 lukkede Center for Freds- og Konfliktforskning (COPRI). Det svækkede både os selv og vores muligheder for at være en troværdig stemme, når vi taler om fred og diplomati i verden. ...
Mens vores nabolande er specialiserede i de borgerkrige, der har domineret de seneste årtier, vil vi i Danmark kunne opbygge et nyt forskningsmiljø, der fokuserer på krig og konflikter, som de udspiller sig i 2025. Dansk forskning i fredsdiplomati vil kunne gå på to ben og både være vidensopbyggende, men også bidrage til konkret diplomatisk arbejde.
Vi har et ansvar over for kommende generationer af diplomater og beslutningstagere. Og over for verdenssamfundet, hvor Danmark kan spille en langt større rolle, hvis vi tør prioritere viden om fred.”25 millioner fordelt over fire år ligger vældig langt under AMKs ellers bevidst beskedne
forslag, om blot en øre for hver tikrone brugt på oprustning. Naturligvis en kærkommen begyndelse, men desværre også en ret nøjsom start – DIIS får svært ved at leve op til alle ønskerne. Men frem med optimismen, også selvom arbejdet på græsrodsplan heller ikke fik plads i bevillingen.
Tom Vilmer Paamand - november 2025
Flere historier fra de sidste år...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Færre bliver dræbt i krig end nogensinde førPå trods af al verdens meget omtalte ufred, bliver der reelt dræbt færre og færre i krige. Harvard-professor
Steven Pinker præsenterede sin forskning om dette i bogen “The Better Angels of Our Nature“ i 2011, og fastholder
fortsat analysen. I bogens statistik er krig en voldelig konflikt med mere end 1.000 døde om året, og selv hvis der måles i tiårs-afsnit på tiden efter Anden Verdenskrig, befinder verden sig nu i sin fredeligste periode. til
gengæld er der en stigende mængde mindre oprør, og Pinkers optimisme forholder sig ikke til fx det ufredelige i at leve under
strukturel vold i et aggressivt samfundssystem, hvor magthaverne har lært at undertrykke med bløde våben uden for mange dødsfald.
Tom Vilmer Paamand - august 2015
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg
...
Aktuelle kommentarer
...
Uaktuelle kommentarer