Folkeretsligt er der godt styr på suveræniteten over Grønland. Udover diverse nyere aftaler, blev dette spørgsmål afgjort under det daværende "Folkenes Forbund" (FNs forgænger). Baggrunden var, at Norge i 1931 havde besat dele af Østgrønlands kyst, og Norges daværende forsvarsminister, den senere så omtalte Vidkun Quisling, gav sin flåde besked på at være klar til kamp mod Danmark. Norge var så sikker i sin overmagt, at de gik med til at lade sagen gå videre til Folkeforbundets internationale domstol, "Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje" i Haag (forgænger for nutidens Internationale Domstol ICJ). Norge fremhævede også for domstolen, at Grønland var "et yndet feriested for norske jægere", som "Danmark havde forsømt at udøve suverænitet over". En erklæring fra Danmarks statsminister J.C. Christensen blev trukket frem: "Da vi ikke har nogen krigsskibe i grønlandske farvande eller nogen politistyrke, der er i stand til at fordrive de norske jægere, har vi ingen mulighed for at gribe ind." Alligevel faldt dommen ud til Danmarks fordel, netop og på trods af landets dokumenteret manglende evne til at forsvare området med militære kampmidler. Suveræniteten blev fastslået som tilhørende vores svage stat, da denne i stedet blot havde sørget for, at statsadministrationen var udstrakt til hele riget, inklusive Grønland. Domstolen afgjorde nemlig at Danmark, gennem sin etablerede retslige situation i Grønland, havde udøvet sin myndighed over hele denne store ø. Dette var sket i tilstrækkeligt omfang til at skabe en gyldig suverænitetsadkomst, især ved at det grønlandske område konsekvent blev inddraget i alle danske love og traktater (grønlænderne selv blev ikke spurgt eller nævnt i dommen). Afgørelsen blev en del af den internationale folkeret, som insisterer på at stærke nationer ikke bare kan indtage andres territorier. Dette var også et godt argument mod Ruslands angreb på Ukraine, lige indtil Trump kastede den fløjlshandske fra sig, der hidtil havde holdt USAs jernnæve lidt i ro. I denne ny tid er pacifismens insisteren på fredelige løsning og fredeligt samarbejde blot blevet endnu vigtigere - for Danmark kan indlysende nok fortsat ikke forsvare Grønland militært mod en besættelsesmagt. Så forhåbentlig er der nu nogle flere, der kan se nytten ved at søge helt andre løsninger, som bedre diplomati og naturligvis aktiv ikkevold! Læs mere om dansk suverænitetshævdelse og Grønland. Tom Vilmer Paamand - januar 2026
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021