AMK har arvet Tribunalforeningens aktiver
Ved Tribunalforeningens lukning i november 2019 tog Aldrig Mere Krig imod et tilbud om at overtage Tribunalforeningens indsamlede materiale om Danmarks krige - samt nogle tusind kroner til den fortsatte drift. Samlingen består af en lang række oversigtsartikler, hvor seneste bidrag er en solid
linksamling fra debatten om den officielle Krigsudredning.
Inde bag ved ligger selve dokumentsamlingen, som mest overskueligt kan bladres via sin
søgemaskine. Søgningen foregår ikke kun i Tribunalets PDFer, men også i andre relevante samlingers. Jobbet er fremover at opbevare, vedligeholde og udvikle dokumentsamlingen både teknisk og journalistisk, så den fortsat vil være tilgængelig og nemt søgbar på nettet - til gavn for aktivister, nysgerrige journalister og bedre forskning. Dokumentationen kan udnyttes til fortsat offentlig kritik at krigenes lovlighed, både historisk og fremadrettet.
AMKs formand Tom Vilmer Paamand er journalist, har selv været med til at opbygge samlingen, og fortsætter som redaktør på opgaven. Samlingen vil blive lagt ind under Toms hjemmeside
FRED.dk. Alle interesserede uanset baggrund vil fortsat kunne arbejde videre med samlingen til dokumentation og formidling, hvilket Aldrig Mere Krig vil opmuntre til.
Tom Vilmer Paamand - december 2019
Flere historier fra de sidste år...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Martin Luther Kings vilde liv afsløret...Den kendte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King er igen i
medierne,men nu for en smædehistorie, helt i stil med dem FBI spredte om ham i 1960erne. FBI er da også igen kilden, hvor en historiker gengiver en
rapport om at King i 1964
så på og grinede, mens en præst voldtog en kvinde.
Andre historikere har for længst fortalt om Kings elskerinder og et for den tid meget eksperimenterende sexliv, men denne mere ekstreme historie lyder for effektiv til at være sand. Det er dokumenteret, at FBI ihærdigt søgte at sprede
belastende materiale om ham, for at få stoppet Kings kamp for at ændre USA.
Hvis FBI virkelig har filmet den beskrevne historie, virker det
derfor besynderligt,at den ikke blev anvendt mod ham dengang. Samtidig er politiarkiver ofte meget
upålidelige,så kun dårlige historikere tager sådanne referater for sandhed, hvis ikke de kan
bakkes op af mere uafhængige kilder.
Uanset baggrunden for denne historie er det værd at huske, at store helteskikkelser aldrig er fejlfri. Det gør deres modstandere meget ud af at påpege - men det bør alle deres tilhængere gøre lige så meget ud af at huske.
Tom Vilmer Paamand - juni 2019
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg
...
Aktuelle kommentarer
...
Uaktuelle kommentarer