Inge Genefke-prisen 2018 blev givet til arbejdet for et tribunal om Danmarks krige. Bag prisen står Anti-Tortur Støttefonden med ildsjælen Inge Genefke som formand: - I år har vi valgt et flot dansk initiativ, nemlig arbejdet for at få realiseret et tribunal om Danmarks krige i Afghanistan og Irak, fortalte Inge Genefke ved overrækkelsen. Det er første gang, at prisen uddeles til et dansk projekt: - To ting var afgørende. For det første, at kriges lovlighed, overholdelse af konventioner og retsforfølgelse af de ansvarlige er tæt forbundet med tortur og vigtige bidrag til arbejdet mod tortur. For det andet tribunalets høje faglige og saglige integritet, der tillige har en solid, mangeårig baggrund i det danske arbejde mod tortur. Helge Ratzer, der er formand for Tribunalforeningen, takkede for prisen. Udover æren fik Tribunalforeningen 10.000 $ (omkring 63.000 kroner) som et velkomment bidrag til realisering af Tribunalet, der afholdes som en offentlig høring i København den 10.-11. november 2018. En tribunalgruppe af fremtrædende danske eksperter har påbegyndt arbejdet. De vil især undersøge tre spørgsmål om krigene i Irak og Afghanistan: - Var krigene lovlige i forhold til international og national lovgivning? - Overholdt danske soldater og aktører krigens love? - Kan resultatet af undersøgelsen få retslige konsekvenser? Tribunalets fem medlemmer er Bjørn Elmquist (advokat, journalist og tidligere MF), Bente Rich (speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri), Christen Sørensen (professor i nationaløkonomi og tidligere overvismand), Ole Hartling (overlæge, dr.med. og tidligere formand for Etisk Råd) og Preben Søegaard Hansen (jurist med fokus på humanitær folkeret og menneskeret). Tom Vilmer Paamand er tilknyttet som researcher for Tribunalet. Tribunalet er frivilligt og ulønnet, og arbejder uafhængigt af Tribunalforeningen, der står for alt det praktiske og stiller sekretariatsbistand mm til rådighed. Tribunalforeningen blev oprettet i 2016 som en protest mod, at den statslige kommission om krigene blev nedlagt. Læs mere i foreningens projektbeskrivelse - og overvej at støtte som medlem. Hør også radio om projektet.
> Konfliktforebyggende kommunikation med Rusland nu! AMK har sendt en forespørgsel til hhv udenrigsministeren og Udenrigspolitisk Nævn: For at undgå konflikter gennem dumme uheld og fejlslutninger, må der være effektive og velfungerende kommunikationslinjer mellem Danmark og Rusland, og de må være indbygget i den militære struktur på begge sider. Dette var indlysende for alle parter, mens Den Kolde Krig var allermest varm, og de gensidige fjendebilleder allermest skræmmende. Frygten dominerede, men trods dette var der altid fornuftige aftaler på plads. Moskva og Washington havde en “rød telefon“, men vigtigere endnu var de mange aftaler på lavere niveau. For Danmark havde dette på den tid størst betydning i, over og under Østersøen - og de nødvendige kommunikationslinjer med Warszawapagten stod klar, og blev brugt. I dag er Sovjet fortid, men Rusland rumsterer fortsat i Østersøen, og nu åbner området omkring Arktis op med nyt konfliktpotentiale. Modsat tiden under den Kolde Krig, er mange af kommunikationsmulighederne med det russiske militær nu afviklet. Derfor et det særdeles skuffende, at udenrigsminister Jeppe Kofod helt aktuelt klart afviser et russisk udspil, om at få sådanne livsvigtige kontakter på plads igen. Vladimir Barbin, der er Ruslands ambassadør i Danmark, har rakt ud : “Der kunne være en direkte kommunikationslinje mellem den danske og den russiske militærstruktur, som vi for eksempel har det med Norge. Hvorfor ikke også Danmark? Så kunne man få afklaret, hvad der er sket, hvorfor det er sket og så videre. ...“ Tilsvarende tanker kan læses hos f.eks. “Center for Militære Studier“, som understreger netop dette: “Eksisterende bilaterale aftaler om hændelser og militære øvelser til søs er vaklende. Netop derfor har Østersøen behov for yderligere tillids- og sikkerhedsskabende initiativer, der eksempelvis indebærer notifikationer om militære aktiviteter og troppebevægelser ...“ Som ambassadøren nævner, har Rusland aftaler med Norge om forebyggelse af hændelser. Samt ikke mindst med USA. Begge eksempler er NATO-lande, så der er tydeligvis alligevel mulighed for at lave direkte aftaler med Rusland, uden at dette giver problemer for alliancen – uanset hvad NATO og Rusland så ellers aktuelt måtte lave af gensidigebenspænd på højere niveau. Foreningen Aldrig Mere Krig vil derfor opfordre Udenrigspolitisk Nævn til at hjælpe udenrigsministeren med at genoverveje dette første afvisende svar. Kontakt Norge og USA, og hør om ikke Danmark (og verden) kan få gavn af tilsvarende aftaler. Se henvendelsens lidt længere tekst som PDF - samt svaret Tom Vilmer Paamand - oktober 2021
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021