Pacifistudstilling uden pacifister
En ny udstilling på Det Kongelige Bibliotek belyser dansk neutralitet og krigsmodstand under 1. Verdenskrig gennem syv konkrete danskeres kamp for fred. Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, erklærede Danmark sig neutralt. Under krigen døde en hel generation af unge mænd i skyttegravene. Herhjemme var næsten alle enige om, at krig skulle undgås, men ingen var enige om, hvad der skulle gøres. Skulle mænd tvinges til værnepligt? Skulle vi forsvare landet, hvis det blev angrebet?
Gennem syv kendte og mindre kendte personer præsenterer udstillingen de mange forskellige holdninger til krig eller magtanvendelse: Forsvarsministeren Peter Munch, forfatteren Georg Brandes, fredsforkæmperen Eline Hansen, socialisten Marie Nielsen, syndikalisten Andreas Fritzner, soldaten Christian Campradt og samaritaneren Ingeborg Stemann. Udstillingen går tæt på det enkelte menneske, med eksempler på krigsmodstand, der også er aktuel for debatten i dag.
Selv om biblioteket selv har annonceret udstillingen som “ Pacifisme i kanonernes skygge “, er ingen af de syv udvalgte pacifister. Dette har også fået flere medier til at fokusere på de af deltagerne, der nok var imod en altødelæggende krig, men samtidig i ord og handling støttede tanken om en voldelig revolution for at stoppe krig: “ Militærnægtere var ikke for fine til vold “.
Hvis biblioteket havde ønsket det, havde det været nemt at finde den tids pacifister. Dansk Fredsforening fra 1882 var fortsat landsdækkende, arbejdede for dansk neutralitet og for militære besparelser, og rummede også pacifister. I 1913 blev den første rent pacifistiske organisation Kristeligt Fredsforbund stiftet, året efter den pacifistiske ungdomsforening Pax, og fra 1916 havde Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed en afdeling i Danmark (Aldrig Mere Krig kom først til i 1926).
De mange militærnægtersager under 1. Verdenskrig førte til, at Danmark i 1917 fik en militærnægterlov, og året efter oprettedes den første danske militærnægterlejr. Heller ikke alle nægterne var renlivede pacifister, men det virker besynderligt at Det Kongelige Bibliotek benytter en sådan overskrift uden at omtale en eneste pacifist. Ægteparret Fredrik og Matilde Bajer, der delte Nobels Fredspris i 1908, ville fx have været et indlysende valg.
Udstillingen er åben til den 31. januar - læs det omfattende materiale på nettet.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2014
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Militæret betaler selv for at blive hyldet
Sportskampe i USA bliver ofte indrammet af militære opvisninger, hvor soldater lader sig hylde af de fremmødte. Det viser sig nu, at denne hyldest i al diskretion er købt og betalt af militæret selv, der betaler millioner af kroner for disse i ordets egentlige forstand paradeforestillinger. I sponsoraterne kræves det fx, at soldater bliver udnævnt til “Hometown Heroes“ før hver hjemmekamp, og at militærorkestre får lov til at spille nationalsangen.
Millionbeløbet kritiseres overraskende nok af tidligere præsidentkandidat og republikansk senator John McCain,der finder en sådan “betalt patriotisme“ nedværdigende: “It is time to allow major sports teams' legitimate tributes to our soldiers to shine with national pride rather than being cast under the pallor of marketing gimmicks paid for by American taxpayers“, lyder det om metoden. En noget tilsvarende tendens ses også i Danmark på den militære Flagdag, hvor soldater pinagtigt selv stopper flag i hænderne på folk, for at få nogen til at hylde sig.
Tom Vilmer Paamand - november 2015
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Militæret betaler selv for at blive hyldet
Sportskampe i USA bliver ofte indrammet af militære opvisninger, hvor soldater lader sig hylde af de fremmødte. Det viser sig nu, at denne hyldest i al diskretion er købt og betalt af militæret selv, der betaler millioner af kroner for disse i ordets egentlige forstand paradeforestillinger. I sponsoraterne kræves det fx, at soldater bliver udnævnt til “Hometown Heroes“ før hver hjemmekamp, og at militærorkestre får lov til at spille nationalsangen.
Millionbeløbet kritiseres overraskende nok af tidligere præsidentkandidat og republikansk senator John McCain,der finder en sådan “betalt patriotisme“ nedværdigende: “It is time to allow major sports teams' legitimate tributes to our soldiers to shine with national pride rather than being cast under the pallor of marketing gimmicks paid for by American taxpayers“, lyder det om metoden. En noget tilsvarende tendens ses også i Danmark på den militære Flagdag, hvor soldater pinagtigt selv stopper flag i hænderne på folk, for at få nogen til at hylde sig.
Tom Vilmer Paamand - november 2015
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer