Meget lå skjult Under Sandet
Lige hjemkommet fra biograf og filmen “Under sandet“ om rydningen af naziregimets miner efter besættelsen, må jeg anbefale den til alle, mens den endnu går i biograferne, idet der her i Frederikshavn kun var få andre biografgængere.
Men for mig var det meget tankevækkende, ikke mindst som gammel mand, der som barn husker tyskerhadet - der bare lå der, oftest uudtalt i hvert fald for mit vedkommende. Jeg husker hvor bange vi børn var for tyskerne, som lå i lejr tæt ved. Senere som teenager var jeg så med mine forældre til efterårsmøde på Vrå Højskole, hvor vi hørte højskoleforstander Bøgh Andersen fra Sydslesvig fortælle, at det ikke var den almindelige tysker, vi havde nogen grund til at være bange for - men de prøjsiske junkeres ånd, som var nazismens grobund.
Og helt omvendt blev det nærmest, da jeg efter et 14-dages engelskkursus på Den Internationale Højskole besøgte en af deltagernes familie i Kiel og deres venstreorienterede miljø, som vi har meget at lære af. Filmen vil jeg ikke afsløre noget om her, den skal I have til gode at opleve. Men når man selv har oplevet rekruttiden i det danske militær sidst i 1950erne, så virker filmens datidige befalingsmænds adfærd meget troværdige, uden sammenligning i øvrigt.
Det var faktisk barskt lige at være kommet ud af biografen, og så høre forsvarsminister Peter Christensen nærmest begejstret fortælle, at nu skal Danmark snart til at bombe også i Syrien. Og så er det man tænker hvor mange unge drenge, som så skal dø for vores hånd og skabe et tilsvarende danskerhad - som det tyskerhad, der sendte halvdelen af de 2000 tvangsudskrevne tyske drenge i døden under minerydningen herhjemme. Yderst beklageligt for vores selvforståelse skete dette, uden at vi der var børn dengang kan huske, at vi hørte om det. I grel modsætning til vores glorificerede redning af jøderne - af danske “menneskesmuglere“.
Arne Hansen - november 2015
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> En pacifistisk våbenfabrik?
Livet som våbenfabrikant bliver nemmere at holde ud gennem livsløgne, om alt det gode som produktionen i virkeligheden gør. I Danmark holder våbenkrejlerne sig for det meste også langt væk fra journalister og mulige distraherende spørgsmål, men taler så mere frit til lokalavisernes mikrofonholdere.
En nylig artikel i netmediet LystrupLIV illustrerer dette på fornemmeste vis: Virksomheden Composhield i Lystrup producerer panser, men “selvom Composhields varer bliver brugt i krigs- og konfliktzoner, er virksomheden pacifistisk“, forklarer direktøren. “Hvis ikke vi arbejdede i forsvarsindustrien, ville soldaterne enten blive slået ihjel, eller også ville andre levere det i stedet.“
Direktøren understreger, at “det ikke er tilladt at sælge til lande, der er involveret i konflikter“. Panseret sælges derfor kun til køretøjer for “EU, FN og NATO-allierede“. Og altså ikke til angrebsbrug, men derimod for “at beskytte dem, der sidder i vognen“, for sådan en “pansret mandskabsvogn indeholder ikke en kanon eller andre våben“.
Artiklen er illustreret med firmaets prale-model af en panservogn, og trods direktørens forsikringer om det modsatte, er denne udstyret med maskinkanon. Panservognen er fra De Forenede Arabiske Emirater, og her har Composhield i følge eget reklamemateriale en lokal afdeling. På grund af Emiraternes indblanding i Yemens blodige borgerkrig, er der dansk eksportforbud til landet.
Samme type panservogn bliver brugt i Sudan til nedslagtning af demonstranter. Firmaet har også rakt ud til andre slyngelstater, og fik i 2014 en eksporttilladelse for våben til Pakistan på mere end 400 millioner kroner. I stedet for at prale med succesen, søgte Composhield at holde salget hemmeligt.
Fabrikken ligger i en forstad til Aarhus, men har udviklet sit særlige beskyttelsespanser i kompositmaterialer med hjælp fra forskere og Phd-studerende på Aalborg Universitet og U, og virksomhedens medarbejdere er hentet sammesteds.
Tom Vilmer Paamand - september 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> En pacifistisk våbenfabrik?
Livet som våbenfabrikant bliver nemmere at holde ud gennem livsløgne, om alt det gode som produktionen i virkeligheden gør. I Danmark holder våbenkrejlerne sig for det meste også langt væk fra journalister og mulige distraherende spørgsmål, men taler så mere frit til lokalavisernes mikrofonholdere.
En nylig artikel i netmediet LystrupLIV illustrerer dette på fornemmeste vis: Virksomheden Composhield i Lystrup producerer panser, men “selvom Composhields varer bliver brugt i krigs- og konfliktzoner, er virksomheden pacifistisk“, forklarer direktøren. “Hvis ikke vi arbejdede i forsvarsindustrien, ville soldaterne enten blive slået ihjel, eller også ville andre levere det i stedet.“
Direktøren understreger, at “det ikke er tilladt at sælge til lande, der er involveret i konflikter“. Panseret sælges derfor kun til køretøjer for “EU, FN og NATO-allierede“. Og altså ikke til angrebsbrug, men derimod for “at beskytte dem, der sidder i vognen“, for sådan en “pansret mandskabsvogn indeholder ikke en kanon eller andre våben“.
Artiklen er illustreret med firmaets prale-model af en panservogn, og trods direktørens forsikringer om det modsatte, er denne udstyret med maskinkanon. Panservognen er fra De Forenede Arabiske Emirater, og her har Composhield i følge eget reklamemateriale en lokal afdeling. På grund af Emiraternes indblanding i Yemens blodige borgerkrig, er der dansk eksportforbud til landet.
Samme type panservogn bliver brugt i Sudan til nedslagtning af demonstranter. Firmaet har også rakt ud til andre slyngelstater, og fik i 2014 en eksporttilladelse for våben til Pakistan på mere end 400 millioner kroner. I stedet for at prale med succesen, søgte Composhield at holde salget hemmeligt.
Fabrikken ligger i en forstad til Aarhus, men har udviklet sit særlige beskyttelsespanser i kompositmaterialer med hjælp fra forskere og Phd-studerende på Aalborg Universitet og U, og virksomhedens medarbejdere er hentet sammesteds.
Tom Vilmer Paamand - september 2022
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer