Meget lå skjult Under Sandet Lige hjemkommet fra biograf og filmen “Under sandet“ om rydningen af naziregimets miner efter besættelsen, må jeg anbefale den til alle, mens den endnu går i biograferne, idet der her i Frederikshavn kun var få andre biografgængere. Men for mig var det meget tankevækkende, ikke mindst som gammel mand, der som barn husker tyskerhadet - der bare lå der, oftest uudtalt i hvert fald for mit vedkommende. Jeg husker hvor bange vi børn var for tyskerne, som lå i lejr tæt ved. Senere som teenager var jeg så med mine forældre til efterårsmøde på Vrå Højskole, hvor vi hørte højskoleforstander Bøgh Andersen fra Sydslesvig fortælle, at det ikke var den almindelige tysker, vi havde nogen grund til at være bange for - men de prøjsiske junkeres ånd, som var nazismens grobund. Og helt omvendt blev det nærmest, da jeg efter et 14-dages engelskkursus på Den Internationale Højskole besøgte en af deltagernes familie i Kiel og deres venstreorienterede miljø, som vi har meget at lære af. Filmen vil jeg ikke afsløre noget om her, den skal I have til gode at opleve. Men når man selv har oplevet rekruttiden i det danske militær sidst i 1950erne, så virker filmens datidige befalingsmænds adfærd meget troværdige, uden sammenligning i øvrigt. Det var faktisk barskt lige at være kommet ud af biografen, og så høre forsvarsminister Peter Christensen nærmest begejstret fortælle, at nu skal Danmark snart til at bombe også i Syrien. Og så er det man tænker hvor mange unge drenge, som så skal dø for vores hånd og skabe et tilsvarende danskerhad - som det tyskerhad, der sendte halvdelen af de 2000 tvangsudskrevne tyske drenge i døden under minerydningen herhjemme. Yderst beklageligt for vores selvforståelse skete dette, uden at vi der var børn dengang kan huske, at vi hørte om det. I grel modsætning til vores glorificerede redning af jøderne - af danske “menneskesmuglere“. Arne Hansen - november 2015
> EUs fredsfacilitet for militært engagement... Titlen er typisk militært nysprog, der fortæller om EUs nyeste militære koordinering, som vanen tro er døbt noget med fred. “Den Europæiske Fredsfacilitet“ er et fransk initiativ, der skal “konkretisere EUs rolle som global aktør“ for nu at kunne bidrage til “finansiering af militære fredsstøttende operationer overalt i verden“. Dokumentet skal i første omgang gøre det nemmere for EU- landene at operere i Afrika. Med et budget på omkring en million Euro om året skal projektet“forbedre EUs evne til at forebygge konflikter, bevare freden og styrke den internationale stabilitet og sikkerhed“. Ordene lyder ret fredelige, men glider så fra at EU nu bedre vil kunne “hjælpe partnerlandenes fredsbevarende operationer“ til at “øge deres væbnede styrkers evne til at sikre fred og sikkerhed“, hvilket så endelig direkte pindes ud til “bredere aktioner af militær/forsvarsagtig karakter“. Det 141 sider lange dokument er udvidet i en række hemmelige aftaler om våbentransport mm. – Med denne såkaldte “fredsfacilitet“ vil EU kunne eksportere dødbringende våben rundt om i verden, herunder til konfliktområder, advarer MEP Hannah Neumann, der er udenrigspolitisk talsmand for De Grønne: Dødbringende våben og ammunition kan hurtigt falde i de forkerte hænder. Når først de er blevet leveret, kan de ikke tages tilbage! En række af EUs fredsbevægelser advarer tilsvarende imod at dette dokument “åbner døren for, at EU kan finansiere dødbringende udstyr“i en klar omgåelse af EU-traktaterne, hvor der aldrig har været fuld enighed om finansiering af våben. Herhjemme har befolkningens nej til Maastricht-traktaten i 1993 fastholdt regeringerne – i en række omgåelser af det militære EU-samarbejde. Forslaget blev mødt med begejstring af den forrige regering, hvor Lars Løkke Rasmussen under et fransk præsidentbesøg hilste det velkomment, samt “ambitiøst vil forbedre den militære mobilitet i Europa“. Den nuværende regering jubler med, og har afsat 220 millioner over de næste fire år. Den har også fortsat det tætte militære samarbejde med Frankrig, senest med vedtagelsen af at sende specialoperationsstyrker til Mali for at bidrage til Frankrigs operationer i Sahel-området. I modsætning til Danmarks begejstring, så tøver Sverige og imødeser problemer, da landets ellers ret brede vilkår for våbeneksport kan tvinge Sverige til officielt at melde afbud til denne del af EU-samarbejdet. Tom Vilmer Paamand - marts 2021
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021