Dødens købmænd i Industriens Hus
Toppen af den internationale krigsindustri mødtes i Industriens Hus i februar. På vej ind kunne de dog ikke undgå at se modstandereaf nye kampfly og fortsat produktion af krigsmateriel. Udenfor stod nemlig gruppen Tid til Fred - Aktiv Mod Krig med bannere og argumentation mod krig og krigsindustri. Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (IFAD), Center for Forsvar, Rumfart og Sikkerhed (CenSec) og Naval Team Denmark afholdtkonferencen i Industriens Hus med deltagelse af industriledere, militære ledere og forsvarsordførere. Og seks af de ti største af verdens krigspushere deltog i den danske konference. Krigsindustrien har tjent formuer på produktion og salg af våben, militærudstyr og militær service. Det gør investorerne også, herunder pensionsselskaber og investeringsfonde.
Konferencen “Danish Defence Annual Conference“ blev med sine 330 højtstående deltagere den hidtil største danske våbenmesse. Her kunne repræsentanter fra forsvarsministeriet og danske politikere diskret mødes med våbenindustrien, og lægge grundlaget for kommende forsvarsforlig og de nye indkøb til forsvaret. Konferencen er mere statsstøtte til våbenindustrien, da samarbejdspartneren CenSec er finansieret af den danske stat. Et såkaldt innovationscenter med en lang række militærproducenter som medlemmer. Danske ambassader i Berlin, Moskva, Polen, Paris, Washington og en lang række deltagere fra ministerium og forsvar betaler rejseomkostninger, deltagerbetalinger og arbejdstid for at reklamere for salg af danske våben og militærudstyr.
Selv grænseovervågning og flygtningestrømme er nu en god forretning, og nogen af de største europæiske forsvarsvirksomheder som Airbus, BAE, Finmeccania og Thales tjener tykt på det - og har samtidigt deltaget i fastlæggelsen af EUs overvågningsstrukturer. Også Boeing og Saab tjener på flygtninge og grænseovervågning. Våbenindustrien er en del af problemet, ikke en del af løsningen. Konferencen samlede militære sværvægtere fra hele verden, samt fra Danmark blandt andre lejesoldat-firmaet Copenhagen Group, Falck Schmidt Defence Systems, Terma og Weibel Scientific. For 2014 udgjorde verdens samlede produktion af våben- og militærmateriel mere end 2700 milliarder kroner. Det er en voldsom produktionskapacitet, der i stedet burde udnyttes til gavn for jordens befolkning.
Tom Vilmer Paamand - april 2016
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Trumps fornærmelser giver muligheder
USAs præsident har med sine grønlandske fantasier fornærmet en af sine bedste allierede, men Trumps optræden åbner samtidig uventede muligheder for Danmark.
Hidtil har vort lille land kun haft yderst ringe indflydelse, både om de grønlandske baser og på de alt for mange militære missioner sammen. Partnerne har diskret og gensidigt skjult det problematiske i det skæve styrkeforhold mellem elefant og mus.
Eventuelle skærmydsler blev mest klappet af internt, der var ingen grund til at befolkningen skulle bekymres. Af og til slap dog lidt ud, men det smilende samarbejde fortsatte ufortrødent. Selv efter afsløringer af underhåndsaftaler om atomvåben, kæmpe raketbaser uden tilladelse og aflytningsskandaler.
Danmark burde for længst have sat hælene i, og lige nu er det helt rette tidspunkt. Lige præcis med en arrig Trump ved roret, har Danmark den bedste mulighed for at gå i dialog med USA om uretfærdighederne. Lige nu, hvor Danmark står med blussende rød kind efter en utilsløret lussing.
Trump kom offentligt til at markere, hvor lidt Danmark reelt rager USA. Trump er ildeset kloden rundt, og Danmark står derfor aktuelt med sympatien på vor side. Globale overskrifter har slået fast, at Grønland ikke tilhører USA. At Trump stiller højst upassende tilbud til de svage. Og at Danmark alligevel altid har været en god og stabil hjælp for USA.
En sådan konstruktiv dialog skal rettes til og føres med det USA, som er så meget andet end Trump. Parlament til parlament. Diplomat til diplomat. Og befolkning til befolkning. Netop nu mens USAs jernnæve er ude af fløjlshandsken.
Mens USA truer England, Grækenland og Tyskland med sanktioner, når de ikke omgående makker ret. Mens Vesteuropa derfor fumlende er ved at finde sine egne mere selvstændige ben. Nu da supermagten USA tydeligt viser svaghedstegn. Og både demokratisk og militært så småt er ved at gå bagud af dansen.
Det er nu, at Danmark, Norden og forhåbentlig hele EU burde vise sig som en rigtig god ven af USA. På fornuftig vis støtte op bag den dysfunktionelle familie derovre. Hjælpe den igennem problemet med deres småsenile gammelfar, der klynger sig til magten. Påpege, at der ikke burde ligge så mange skarpladte atombomber fremme. Solidarisere sig, og invitere USA med til de nødvendige løsninger.
Lige nu - hvor der nemt kan klinkes skår, når alt så “bliver normalt igen“. Med USAs næste præsident, der forhåbentlig har lært af processen. Et rigtigt venskab kræver ligeværdigt samarbejde. Det er på tide, at Danmark række hånden frem til USA - og forlanger en god snak om vor fælles fremtid.
Tom Vilmer Paamand - august 2019
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Trumps fornærmelser giver muligheder
USAs præsident har med sine grønlandske fantasier fornærmet en af sine bedste allierede, men Trumps optræden åbner samtidig uventede muligheder for Danmark.Hidtil har vort lille land kun haft yderst ringe indflydelse, både om de grønlandske baser og på de alt for mange militære missioner sammen. Partnerne har diskret og gensidigt skjult det problematiske i det skæve styrkeforhold mellem elefant og mus.
Eventuelle skærmydsler blev mest klappet af internt, der var ingen grund til at befolkningen skulle bekymres. Af og til slap dog lidt ud, men det smilende samarbejde fortsatte ufortrødent. Selv efter afsløringer af underhåndsaftaler om atomvåben, kæmpe raketbaser uden tilladelse og aflytningsskandaler.
Danmark burde for længst have sat hælene i, og lige nu er det helt rette tidspunkt. Lige præcis med en arrig Trump ved roret, har Danmark den bedste mulighed for at gå i dialog med USA om uretfærdighederne. Lige nu, hvor Danmark står med blussende rød kind efter en utilsløret lussing.
Trump kom offentligt til at markere, hvor lidt Danmark reelt rager USA. Trump er ildeset kloden rundt, og Danmark står derfor aktuelt med sympatien på vor side. Globale overskrifter har slået fast, at Grønland ikke tilhører USA. At Trump stiller højst upassende tilbud til de svage. Og at Danmark alligevel altid har været en god og stabil hjælp for USA.
En sådan konstruktiv dialog skal rettes til og føres med det USA, som er så meget andet end Trump. Parlament til parlament. Diplomat til diplomat. Og befolkning til befolkning. Netop nu mens USAs jernnæve er ude af fløjlshandsken.
Mens USA truer England, Grækenland og Tyskland med sanktioner, når de ikke omgående makker ret. Mens Vesteuropa derfor fumlende er ved at finde sine egne mere selvstændige ben. Nu da supermagten USA tydeligt viser svaghedstegn. Og både demokratisk og militært så småt er ved at gå bagud af dansen.
Det er nu, at Danmark, Norden og forhåbentlig hele EU burde vise sig som en rigtig god ven af USA. På fornuftig vis støtte op bag den dysfunktionelle familie derovre. Hjælpe den igennem problemet med deres småsenile gammelfar, der klynger sig til magten. Påpege, at der ikke burde ligge så mange skarpladte atombomber fremme. Solidarisere sig, og invitere USA med til de nødvendige løsninger.
Lige nu - hvor der nemt kan klinkes skår, når alt så “bliver normalt igen“. Med USAs næste præsident, der forhåbentlig har lært af processen. Et rigtigt venskab kræver ligeværdigt samarbejde. Det er på tide, at Danmark række hånden frem til USA - og forlanger en god snak om vor fælles fremtid.
Læs teksten uforkortet
Tom Vilmer Paamand - august 2019
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer