FredsVagten i 18 år, desværre!
FredsVagten holder ikke fest, men en ”sørgemarkering” på deres 18-årsdag den 19 oktober. Aldrig Mere Krig sender alligevel en hyldest til disse gæve medkæmpere, der stædigt og insisterende har stået vagt snart i årtier. Samlet fra mange fløje og holdninger, men på det fælles grundlag, at alle har lige ret til freden, og at vejen til fred bygger på dialog og global retfærdighed.Skønne ord og tanker, som Folketingets politikere uundgåeligt dagligt bliver mindet om – at Danmarks krige hverken er glemte eller noget afsluttet kapitel. Utallige aktivister, også fra AMK, har givet et par timer, måneder eller år til fredsudbruddet under regnbueflagene ved Slotspladsen.
FredsVagten er et godt fokuspunkt for fredsarbejdet i det københavnske, og med så permanent en tilstedeværelse, at dens flag helt fortjent også har fundet sig en blivende plads i det afsluttende glasskab på Krigsmuseets udstilling over danskernes mislykkede krige – som en smule håb oven på al den militære galskab. Men museet har også sat plads af til nye krigsskabe...
Valget af en sørgemarkering er i samme spor, som da vi i AMK beklagede vores 90 års fødselsdag – for hvor ville det dog være rart, om en generel fredsslutning verden rundt for længst havde gjort al krigsmodstand overflødig.
Desværre er der fortsat behov for et kronisk og vedholdende fredsarbejde, som modvægt og nødråb til magthavernes dovne genbrug af krig som ”konfliktløsning”. Vægternes nyttige og insisterende arbejde er vigtigt for Danmark. Lad os råbe et trefoldigt ØV i dagens anledning, og så alle fortsætte med at sprede fred – så godt vi nu kan!
Tom Vilmer Paamand - oktober 2019
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Dansk nøl om domstol mod ulovlig angrebskrig
Fra juli 2018 kan ICC, Den Internationale Straffedomstol, dømme beslutningstagere bag ulovlige angrebskrige,men Danmark har fortsat ikke ratificeret aftalen. Det har flere end 30 andre lande som fx Belgien, Finland, Holland, Spanien, Tyskland og Østrig, og det er nok til at aftalen alligevel kan træde i kraft.
Den ny aftale er forsigtig, så domstolen vil kun kunne dømme personer fra lande, der selv har ratificeret - i modsætning til domstolens øvrige kompetencer, hvor sager kan dømmes bare en af de berørte stater er med i aftalerne mod krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
De nye aftaler har været under dansk vurdering siden forslaget blev fremsat i 2010, om at ICC også skulle have jurisdiktion over aggressionsforbrydelser. En række oppositionspartier opfordrede sidste år regeringen til at få sparket gang i ratifikationen, men endnu er intet sket.
Nick Hækkerup (S) sagde under debatten, at: “I bund og grund er det ret simpelt at svare på følgende spørgsmål: Skal Den Internationale Straffedomstol kunne retsforfølge politiske og militære ledere, som er ansvarlige for en ulovlig krig? ... Hvis man så vil løfte det lidt, kan man sige: Skal Danmark insistere på, at vi skal have et verdenssamfund, som står for lov og ret, og ikke på den stærkestes eller mest brutales ret?“
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (og de militære fagforeninger) var ved starten af Irakkrigen i 2003 nervøse for,om de kunne retsforfølges for angrebskrigen ved Den Internationale Straffedomstol. De blev dengang beroliget af Justitsministeriets jurister, men hvis de nye ændringer af Domstolen ratificeres af Danmark, vil tilsvarende adfærd fremover kunne dømmes.
Både Rusland og USA afviser at underkaste sig domstolens afgørelser. Oven i dette har USA en særlig lov om at ville angribe domstolen i Haag, hvis egne eller allierede statsborgere bliver fængslet der!
Tom Vilmer Paamand - januar 2018
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Dansk nøl om domstol mod ulovlig angrebskrig
Fra juli 2018 kan ICC, Den Internationale Straffedomstol, dømme beslutningstagere bag ulovlige angrebskrige,men Danmark har fortsat ikke ratificeret aftalen. Det har flere end 30 andre lande som fx Belgien, Finland, Holland, Spanien, Tyskland og Østrig, og det er nok til at aftalen alligevel kan træde i kraft.
Den ny aftale er forsigtig, så domstolen vil kun kunne dømme personer fra lande, der selv har ratificeret - i modsætning til domstolens øvrige kompetencer, hvor sager kan dømmes bare en af de berørte stater er med i aftalerne mod krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
De nye aftaler har været under dansk vurdering siden forslaget blev fremsat i 2010, om at ICC også skulle have jurisdiktion over aggressionsforbrydelser. En række oppositionspartier opfordrede sidste år regeringen til at få sparket gang i ratifikationen, men endnu er intet sket.
Nick Hækkerup (S) sagde under debatten, at: “I bund og grund er det ret simpelt at svare på følgende spørgsmål: Skal Den Internationale Straffedomstol kunne retsforfølge politiske og militære ledere, som er ansvarlige for en ulovlig krig? ... Hvis man så vil løfte det lidt, kan man sige: Skal Danmark insistere på, at vi skal have et verdenssamfund, som står for lov og ret, og ikke på den stærkestes eller mest brutales ret?“
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (og de militære fagforeninger) var ved starten af Irakkrigen i 2003 nervøse for,om de kunne retsforfølges for angrebskrigen ved Den Internationale Straffedomstol. De blev dengang beroliget af Justitsministeriets jurister, men hvis de nye ændringer af Domstolen ratificeres af Danmark, vil tilsvarende adfærd fremover kunne dømmes.
Både Rusland og USA afviser at underkaste sig domstolens afgørelser. Oven i dette har USA en særlig lov om at ville angribe domstolen i Haag, hvis egne eller allierede statsborgere bliver fængslet der!
Tom Vilmer Paamand - januar 2018
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer