Valgkamp: Hillary Clinton som “Krigsmagernes dronning“
Hillary Clinton fik denne svada : “Du, som er krigsmagernes dronning, indbegrebet af korruption og personificeringen af råddenskab“ som svar, da hun blandede sig ret voldsomt i USAs valgkamp. Afsenderen var fra Clintons eget parti, nemlig præsidentkandidaten Tulsi Gabbard, der i øvrigt frivilligt blev højt dekoreret soldat i Irakkrigen.
Indtil videre havde USAs valgkamp ellers mest drejet sig om kontrasten til Trump, men aktuelt er kandidaterne fra Demokraterne begyndt at skælde hinanden hårdere ud - og er nu ligefrem gået kritisk til USAs generelle opførsel rundt om i verden.
Kandidat Andrew Yang fyrede denne kommentar af, rettet mod Ruslands præsident Putin: “We've tampered with other elections. You've tampered with our elections, and now, it has to stop.“ Det ville en anden kandidat, Amy Klobuchar, overhovedet ikke høre tale om: “I don't see a moral equivalency between our country and Russia. Vladimir Putin is someone who has shot down planes over Ukraine“.
Her kunne en kvikkere modstandere have nævnt USAs aldrig undskyldte nedskydning af et iransk passagerfly i 1988, men den slags kvikhed er ret fraværende i valgkampen. Oven i blev Yang senere udspurgt om konkrete eksempler på USAs udemokratiske indblandinger men kunne, pinligt eller bevidst, ikke huske et eneste - han havde haft god tid inden det venlige interview til at tænke sig om.
Yang burde nemt have liret mindst et par lande og datoer af, for der er rigeligt med eksempler: CIA har udført sådanne påvirkningsoperationer i Afghanistan, Angola, Bolivia, Cambodia, Chile, Cuba, El Salvador, Grenada, Haiti, Irak, Libyen, Marokko, Nicaragua, Panama, Vietnam, Zaire og Østtimor - samt i Australien, Italien, Frankrig, Grækenland og Tyskland. En lang liste, men absolut ikke komplet.
Bemærk at kilden er en bog, som Yang hurtigt kunne have fundet frem og læst på CIAs egen hjemmeside. Andre titulært allierede nationer blev ramt gennem CIAs blødere operationer. Fx var CIA meget aktiv med påvirkning og misinformation i Danmark i 60erne gennem “Kongressen for Kulturel Frihed“, der blev ledet af den indflydelsesrige redaktør Jørgen Schleimann.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2019
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Husk også Uffe for, at han ønskede atomnedrustning
Efter Uffe Ellemanns død, huskes han mest som en ihærdig koldkriger - men han advarede også imod atomtruslen, og stemte for nogle af den såkaldte fodnote-periodes ønsker om nedrustning.
Uffe Ellemann var udenrigsminister i 1980erne, nok det farligste årti af den Kolde Krig. Socialdemokratiet var i opposition, og skrev fornuftige fodnoter til NATO imod atomvåben. De fleste af disse fodnoter huede ikke Uffe Ellemann, men nogle af dem gjorde, og årtiets borgerlige regeringer støttede faktisk en del af dem.
De borgerlige stemte således for at USA ikke må anvende Thule-anlægget offensivt, for opfordringer til et totalt prøvestop for atomvåben og for etablering af atomvåbenfrie zoner på begge sider af det dengang så delte Europa. Samt generelt for at arbejde for gensidig og samtidig konventionel nedrustning i Øst og i Vest.
Denne forsigtige borgerlige atommodstand skyldtes, at den folkelige atomfrygt var så stor, at selv den tids NATO-tilhængere i Danmark var klart imod atomoprustningen.
Det Radikale Venstre spillede en kronisk dobbeltrolle, for partiet støttede den borgerlige regerings økonomiske politik, men ikke dens udenrigspolitik - og indgik derfor i et “alternativt sikkerhedspolitisk flertal“, der kunne sende en oftest irriteret udenrigsminister til NATO med flertallets danske ønsker om atomnedrustning.
Folketingets alternative flertal blev opløst, da Det Radikale Venstre i 1988 valgte at indgå i en borgerlig regering. Selv uden dem fik fredspartierne dog fortsat flest stemmer ved folketingsvalget, men valgmekanikken betød, at de alligevel ikke sad på et parlamentarisk flertal.
Danmark mangler i dag statsmænd, der som Uffe Ellemann ihærdigt holdt fast i at advare mod atomtruslen. I sine sidste år skrev han,at “der er større grund til at frygte atomtruslen i dag, end under Den Kolde Krig“. Selvom der også i dag er et solidt flertal mod atomvåben i den danske befolkning, afspejles dette ikke i Folketinget, der afviser FNs forbudstraktat mod atomvåben, som trådte i kraft sidste år.
Tom Vilmer Paamand - juni 2022
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Husk også Uffe for, at han ønskede atomnedrustning
Efter Uffe Ellemanns død, huskes han mest som en ihærdig koldkriger - men han advarede også imod atomtruslen, og stemte for nogle af den såkaldte fodnote-periodes ønsker om nedrustning.
Uffe Ellemann var udenrigsminister i 1980erne, nok det farligste årti af den Kolde Krig. Socialdemokratiet var i opposition, og skrev fornuftige fodnoter til NATO imod atomvåben. De fleste af disse fodnoter huede ikke Uffe Ellemann, men nogle af dem gjorde, og årtiets borgerlige regeringer støttede faktisk en del af dem.
De borgerlige stemte således for at USA ikke må anvende Thule-anlægget offensivt, for opfordringer til et totalt prøvestop for atomvåben og for etablering af atomvåbenfrie zoner på begge sider af det dengang så delte Europa. Samt generelt for at arbejde for gensidig og samtidig konventionel nedrustning i Øst og i Vest.
Denne forsigtige borgerlige atommodstand skyldtes, at den folkelige atomfrygt var så stor, at selv den tids NATO-tilhængere i Danmark var klart imod atomoprustningen.
Det Radikale Venstre spillede en kronisk dobbeltrolle, for partiet støttede den borgerlige regerings økonomiske politik, men ikke dens udenrigspolitik - og indgik derfor i et “alternativt sikkerhedspolitisk flertal“, der kunne sende en oftest irriteret udenrigsminister til NATO med flertallets danske ønsker om atomnedrustning.
Folketingets alternative flertal blev opløst, da Det Radikale Venstre i 1988 valgte at indgå i en borgerlig regering. Selv uden dem fik fredspartierne dog fortsat flest stemmer ved folketingsvalget, men valgmekanikken betød, at de alligevel ikke sad på et parlamentarisk flertal.
Danmark mangler i dag statsmænd, der som Uffe Ellemann ihærdigt holdt fast i at advare mod atomtruslen. I sine sidste år skrev han,at “der er større grund til at frygte atomtruslen i dag, end under Den Kolde Krig“. Selvom der også i dag er et solidt flertal mod atomvåben i den danske befolkning, afspejles dette ikke i Folketinget, der afviser FNs forbudstraktat mod atomvåben, som trådte i kraft sidste år.
Tom Vilmer Paamand - juni 2022
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer