Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Folkekirke, feltpræster og fredssag
Fredsbilleder...
Det er kommet frem at nogle danske feltpræster i Afghanistan efter at have lyst velsignelsen over soldaterne, gør V-tegn og slår sig for brystet som aber har for vane. Dette mener flere af biskopperne er for militaristisk. Som modstander af en hvilken som helst militær foreteelse, mener jeg at kirken og kirkelige organisationer bør forsage militær som den onde selv. Her kan man bruge Grundtvigs ord (fra hans digt "Menneske først og kristen så" fra 1838): "Og djævelskab til kristendom, kan almagt selv ej skabe om". Pacifistiske og antimilitaristiske holdninger har tidligere været ret udbredte blandt folkekirkens præster. Da Dansk Fredsforening blev stiftet, den 28. november 1882 var der fra dag et, præster med, og i marts 1917 skrev 491 præster under på et krav til regering og folketing om, at Danmarks burde indføre en militærnægterlov som den England havde fået året før.
Dette førte til militærnægterloven af 13. december 1917, der var den anden militærnægterlov i verden. Der var i alle årene op til 2. verdenskrig unge teologer i militærnægterlejrene, og disse blev vist nok uden undtagelse aktive i fredsarbejdet hele livet. Da jeg midt i 1950erne var i militærnægterlejr var der i de tre militærnægterlejre, der var dengang, flere teologistuderende og de var for de flestes vedkommende aktive i fredsbevægelsen. De der endnu lever fra dengang er for længst pensionerede. Derimod er ikke så af de relativt mange teologer der i 70erne og 80erne var militærnægtere, der er i præsteembeder. Militærnægterloven var nu ændret, så de ikke kom i særlige lejre; men blev udstationeret til forskelligt socialt og kulturelt arbejde ofte i kirkelige organisationer. De pågældende præster har alle været bekvemmelighedsnægtere, sådan at forstå, at ingen af dem er gået ind i det organiserede fredsarbejde, (ej heller er der kvindelige præster i Kvindernes Fredsliga), og de er tavse som graven for de faldne soldater, når det gælder om at tale mod vort folks militarisering og vort lands tragiske krigsdeltagelse. Det at kirken driver med på militarismens strøm, er en af årsagerne til medlemsflugten fra folkekirken.
Henning Sørensen, Grenaa, 2012





Flere historier fra 2012...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Stormagterne snakker fortsat pænt sammen
logoUnder Den Kolde Krig fik Rusland og USA hvad der blev kaldt Den Røde Telefon, der lige siden har sikret direkte kommunikation under kriser. Denne "telefon" har, på trods af samtlige film om den, altid kun været en tekst-forbindelse. I dag foregår kontakten gennem e-mails, men altså via et særligt robust system. Stormagterne har også løbende oprettet lignende kommunikationslinjer - deconfliction hotlines - til brug under mindre konflikter, hvor de nemt kunne komme til at træde hinanden over tæerne med katastrofale følger.
For et år siden var forrige gang, hvor USA sparkede stort ud militært mod Syrien og i alle medierne. Det trak også dengang voldsomme overskrifter, på trods af at luftangreb mod Syrien sker hver eneste dag. Den gang havde der været små otte tusind luftangreb mod Syrien. Siden dette er antallet stort set fordoblet til omkring 15.000. Og dette tal er fra før USAs igen angreb sammen med England og Frankrig. Også det senest angreb kom efter et muligt giftangreb under borgerkrigen, hvor 40 mennesker nu blev dræbt.
I Syrien er der stillet en rigtig telefon op, som officerer fra Rusland og USA bruger mange gange hver eneste dag. Telefonens primære formål er at sikre mod sammenstød i luftrummet, men den benyttes også når andre begivenheder ser ud til at bringe de to landes militær for tæt på hinanden. Det er gængs retorik at true med at trække stikket ud, som også Rusland buldrede med under forrige angreb - men lod være. På trods af den anspændte retorik kom det dengang frem, at Rusland havde fået et forvarsel.
Syriens borgerkrig er en genoptagelse af Den Kolde Krigs "stedfortræderkrige", hvor stormagterne diskret støtter diverse grupperinger (USA har i øvrigt accepteret indrejse af hele 11 syriske krigsflygtninge i år). Floden Eufrat er valgt som en skillelinje, som Rusland og USA for det meste holder sig på hver sin side af. Konflikten er så rodet, at to af USAs egne syriske militser kom i ildkamp. I et andet tilfælde dræbte USA efter sigende flere hundrede russere, men det snakker ingen højt om, for de døde var lejesoldater fra det russiske firma PMC Wagner - og kampen var om et naturgas-felt på "USAs side" af Eufrat!
I den helt akutte situation i Syrien, har der været meget modstridende meldinger om kontakten. FNs generalsekretær António Guterres har advaret om, at al kommunikation ser ud til at være afbrudt: "The Cold War is back - with a vengeance but with a difference. The mechanisms and the safeguards to manage the risks of escalation that existed in the past no longer seem to be present". På trods af generalsekretærens forståelige bekymring ser det dog ud til, at stormagternes krisetelefon om Syrien fortsat er i brug.
Samtidig gør Trump og hans folk meget ud af at benægte dette. En af artiklerne rummer hvad der ligner en afslørende slåfejl, om at "normal deconflicting lines were used". Også Frankrig afviser, men på samme vis modsigende fulgt op med at "regular deconfliction contacts were made with the Russian military once the operation had been kicked off to make sure that they would not be accidentally hit". Og alle de ramte baser var evakuerede efter russisk advarsel, forlyder det. Bundlinjen ser ud til at være, at der trods al retorikken alligevel har været fornuftige forvarsler til Rusland, da ingen ønsker at sparke en mulig verdenskrig i gang.
Tom Vilmer Paamand - april 2018







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2022