Danmark er truet, så FN må på banen!
Trump ønsker at
annektere Grønland. Vores regering har underligt nok ikke bragt denne direkte militære trussel mod Danmark op i FNs Sikkerhedsråd, hvor sådanne aggresive handlinger bør behandles. USA planlægger nu at sende flere og flere soldater til basen i Grønland for at opnå sit mål, hvilket jo minder om Putins luskede overtagelse af Krim.
Oven i købet er Danmark selv
formand for Sikkerhedsrådet her i marts, så det burde være nemt at få denne aktutte krise bragt op. Danmark fik en midlertidig plads med en klar
prioritering af at
"forsvare folkeretten", og tilpasse rådets
"krisehåndtering og konfliktforebyggelse til en ny virkelighed".
Det drejer sig ikke kun om os selv, for Danmark lader heller ikke til at have støttet Canada og Panama, der er truet af USA på tilsvarende vis. Canada klarer sig nok, men kunne være en god støtte. Panama er en helt logisk partner, da de i størrelse svarer til Danmark. To småstater truet af en supermagt kan nemt samle sympati, så hvorfor tøver Danmark?
Det er ikke kun her, at Danmark svigter ved ikke aktivt at bruge FN. Lars Løkke skal snart styre en
konference i Sikkerhedsrådet om FNs fredsoperationer. Samtidig er Danmark del af en forvrøvlet
plan om at indsætte NATO-soldater som "fredsbevarende styrke" mellem Rusland og Ukraine. Også dette er indlysende nok en opgave for FN, hvilket Danmark burde have stået på mål for.
Danmark spilder sin tid i Sikkerhedsrådet, ved ikke at gribe fat i den ny virkelighed, som er opstået efter USAs nedsmeltning.
Tom Vilmer Paamand - marts 2025
Flere historier fra 2024%22%3E...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Skuespillet Jens Peter på Langfart?Som elev på Sundeved Ungdomsskole var jeg i 1959 med til at opføre et skuespil, der hed
"Jens Peter på Langfart". Det handlede om en ung mand, der i tiden lige efter Anden Verdenskrig frygtede en ny krig, og søgte meningen med livet. I en drøm mødte han Fanden, der bragte ham på en tidsrejse til bl.a. Valdemarstiden, hvor han mødte en kone, hvis søn var vendt hjem fra krigen ødelagt på krop og sjæl. Derved blev min krigsmodstand vakt.
Jeg har spurgt Det Kongelige Bibliotek om de havde et eksemplar af teksten, men det havde de ikke. Så hvis der blandt læsere her kan findes nogen, der kan hjælpe med at finde det, ville jeg være dybt taknemmelig.
Poul Pedersen - april 2023
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg