Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Kommentarer
Share button


Danmark er truet, så FN må på banen!
logoTrump ønsker at annektere Grønland. Vores regering har underligt nok ikke bragt denne direkte militære trussel mod Danmark op i FNs Sikkerhedsråd, hvor sådanne aggresive handlinger bør behandles. USA planlægger nu at sende flere og flere soldater til basen i Grønland for at opnå sit mål, hvilket jo minder om Putins luskede overtagelse af Krim.
Oven i købet er Danmark selv formand for Sikkerhedsrådet her i marts, så det burde være nemt at få denne aktutte krise bragt op. Danmark fik en midlertidig plads med en klar prioritering af at "forsvare folkeretten", og tilpasse rådets "krisehåndtering og konfliktforebyggelse til en ny virkelighed".
Det drejer sig ikke kun om os selv, for Danmark lader heller ikke til at have støttet Canada og Panama, der er truet af USA på tilsvarende vis. Canada klarer sig nok, men kunne være en god støtte. Panama er en helt logisk partner, da de i størrelse svarer til Danmark. To småstater truet af en supermagt kan nemt samle sympati, så hvorfor tøver Danmark?
Det er ikke kun her, at Danmark svigter ved ikke aktivt at bruge FN. Lars Løkke skal snart styre en konference i Sikkerhedsrådet om FNs fredsoperationer. Samtidig er Danmark del af en forvrøvlet plan om at indsætte NATO-soldater som "fredsbevarende styrke" mellem Rusland og Ukraine. Også dette er indlysende nok en opgave for FN, hvilket Danmark burde have stået på mål for.
Danmark spilder sin tid i Sikkerhedsrådet, ved ikke at gribe fat i den ny virkelighed, som er opstået efter USAs nedsmeltning.
Tom Vilmer Paamand - marts 2025







Flere historier fra 2015%22%3E...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Pistoler for fred til krigsmagerne
Verdens krigsmagere, lige fra Putin, Netanyahu og Irans Khamenei til Biden og vor egen statsminister, kan forvente særpost efter enfredshappening fra en gruppe kunstnere i Sakskøbings Salon Svupsak.
Kunstnerne havde produceret symbolske selvpistoler af træ, hvor pistolløbet peger bagud mod den skydende, og fyldte dem i kuverter med parolen ”Du kan altid vælge fred!”. Happeningen foregik til en fremvisning af nye antikrigsbilleder og -skulpturer af Eva Kobberød, Espen Brandt-Møller, Maiken Monnerup og Thorvald Berthelsen: ”Vores fredshappening kan måske så et frø for fred. For tiden træder magthavere en djævelsk dans med død og ødelæggelse, og spiller hasard med fremtiden.”
Tom Vilmer Paamand - november 2023







... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2025