Danmark er truet, så FN må på banen!
Trump ønsker at
annektere Grønland. Vores regering har underligt nok ikke bragt denne direkte militære trussel mod Danmark op i FNs Sikkerhedsråd, hvor sådanne aggresive handlinger bør behandles. USA planlægger nu at sende flere og flere soldater til basen i Grønland for at opnå sit mål, hvilket jo minder om Putins luskede overtagelse af Krim.
Oven i købet er Danmark selv
formand for Sikkerhedsrådet her i marts, så det burde være nemt at få denne aktutte krise bragt op. Danmark fik en midlertidig plads med en klar
prioritering af at
"forsvare folkeretten", og tilpasse rådets
"krisehåndtering og konfliktforebyggelse til en ny virkelighed".
Det drejer sig ikke kun om os selv, for Danmark lader heller ikke til at have støttet Canada og Panama, der er truet af USA på tilsvarende vis. Canada klarer sig nok, men kunne være en god støtte. Panama er en helt logisk partner, da de i størrelse svarer til Danmark. To småstater truet af en supermagt kan nemt samle sympati, så hvorfor tøver Danmark?
Det er ikke kun her, at Danmark svigter ved ikke aktivt at bruge FN. Lars Løkke skal snart styre en
konference i Sikkerhedsrådet om FNs fredsoperationer. Samtidig er Danmark del af en forvrøvlet
plan om at indsætte NATO-soldater som "fredsbevarende styrke" mellem Rusland og Ukraine. Også dette er indlysende nok en opgave for FN, hvilket Danmark burde have stået på mål for.
Danmark spilder sin tid i Sikkerhedsrådet, ved ikke at gribe fat i den ny virkelighed, som er opstået efter USAs nedsmeltning.
Tom Vilmer Paamand - marts 2025
Flere historier fra 2015%22%3E...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Måske fortsat EU-køb af russisk gas via UkraineRusland og Ukraine har en faktisk fungerende våbenhvile, der dog kun drejer om salg og transit af russisk olie og gas til EU-lande igennem Ukraine. Rørledningerne til dette har derfor bevidst ikke
været ramt af krigen, men milliardkontrakten imellem de to krigsførende nationer udløber til nytår.
Ukraine
foreslog EU at forhandle direkte med Rusland, og så ville Ukraine i givet fald
fortsætte transitten - men EU
sagde nej. Nu arbejdes der videre med om Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Østrig vil overtage kontrakten med Rusland. Den russiske rørgas er også fortsat blevet solgt til
Danmark.
Udover
dette eksporterer Rusland flydende gas med tankskibe til Belgien, Finland, Frankrig og Spanien. Alt handles på bedste kapitalistiske vis uden at storpolitik umiddelbart kan ændre på dette. Tvister om afbrudt levering afgøres ved
domstole, og der står frysende mennesker og milliarder på spil.
Tom Vilmer Paamand - marts 2024
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg