Fredsskat? De tager både vore penge og gode ord
Folketinget diskuterer nu behovet for en direkte
”krigsskat” til at finansiere krigene med. SF kalder i stedet dette for en
”fredsskat”. Desværre ikke som et konstruktivt udspil til gavn for konfliktforskning mm, men blot det engang så fredelige partis måde at pynte den voksende krigsbyrde på.
Partierne vil dog helst ikke synliggøre militærbyrden med en konkret krigsskat, men foretrækker at skære dybt i alt fra klima og kultur til pensioner. Forsvarsministeren har direkte
erklæret:
”Hvis vi står over for et valg mellem danskernes sikkerhed og danskernes pensionsalder, så vælger jeg til hver en tid danskernes sikkerhed. For uden Danmarks frihed, så er alt andet jo ligegyldigt”.
De militære udgifter forventes nemlig at fortsætte
amokløbet med atter nye NATO-krav på anslået yderligere 300 milliarder kroner, oven i al den øvrige oprustning, der allerede er besluttet. Beregninger fra tænketanken
Cepos viser, at hvis pengene skal opkræves ved at hæve bundskatten, kunne det koste en typisk arbejderfamilie 1.600 kroner mere hver eneste måned.
Tilbage i 1990 blev der oprettet en
Fredsskattefond, hvor målet var at borgerne selv kunne vælge, om deres skattebidrag skulle støtte krig eller fred. Fonden er nedlagt nu, men dens gode fundament ligger klar til omgående genbrug.
Tom Vilmer Paamand - november 2024
Flere historier fra 2024...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Soldater slipper for mere kunst omkring sigPopulistiske politikere har brugt en masse tid på at beklage sig over, at der er opstillet kunst på kasernerne:
Der er ingen grund til at spilde skattekroner på den slags, når soldaterne mangler krudt og kugler, har det lydt. Udsmykningen skyldes, at al statsligt byggeri skal inkludere kunst svarende til 1,5 procent af håndværkerudgifterne. En
"helt ekstraordinær ordning" fritager nu forsvaret for dette krav. Udgiften er for Forsvarsministeriets bygninger løbet op i omkring 15 millioner kroner til kunst over de seneste ti år. Forsvaret har en del nybyggeri på vej, og besparelsen kan i bedste fald nå op på en enkelt promille af den samlede militærbyrde.
Tom Vilmer Paamand - september 2024
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg