Danmark er truet, så FN må på banen!
Trump ønsker at
annektere Grønland. Vores regering har underligt nok ikke bragt denne direkte militære trussel mod Danmark op i FNs Sikkerhedsråd, hvor sådanne aggresive handlinger bør behandles. USA planlægger nu at sende flere og flere soldater til basen i Grønland for at opnå sit mål, hvilket jo minder om Putins luskede overtagelse af Krim.
Oven i købet er Danmark selv
formand for Sikkerhedsrådet her i marts, så det burde være nemt at få denne aktutte krise bragt op. Danmark fik en midlertidig plads med en klar
prioritering af at
"forsvare folkeretten", og tilpasse rådets
"krisehåndtering og konfliktforebyggelse til en ny virkelighed".
Det drejer sig ikke kun om os selv, for Danmark lader heller ikke til at have støttet Canada og Panama, der er truet af USA på tilsvarende vis. Canada klarer sig nok, men kunne være en god støtte. Panama er en helt logisk partner, da de i størrelse svarer til Danmark. To småstater truet af en supermagt kan nemt samle sympati, så hvorfor tøver Danmark?
Det er ikke kun her, at Danmark svigter ved ikke aktivt at bruge FN. Lars Løkke skal snart styre en
konference i Sikkerhedsrådet om FNs fredsoperationer. Samtidig er Danmark del af en forvrøvlet
plan om at indsætte NATO-soldater som "fredsbevarende styrke" mellem Rusland og Ukraine. Også dette er indlysende nok en opgave for FN, hvilket Danmark burde have stået på mål for.
Danmark spilder sin tid i Sikkerhedsrådet, ved ikke at gribe fat i den ny virkelighed, som er opstået efter USAs nedsmeltning.
Tom Vilmer Paamand - marts 2025
Flere historier fra 2023%22%3E...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Kun gode nyheder!Ikkevold virker imod jihadister. Selv under de mest undertrykkende regimer fungerer civil ulydighed, og vinder sejre. Den ny bog
“Confronting the Caliphate” viser, at ikke-voldelig modstand mod jihadisme er overraskende udbredt. Tunge regler bliver konstant udfordret, og kan miste betydning, og i Syrien lykkedes det en by at jage jihadisterne helt ud. Bogen
udforsker protester under brutale jihadist-regimer og giver indsigt i, hvordan gode civilsamfund succesfuldt kan stå imod.
Fredskvinder gik forrest mod NATO-bunker. I 1984 slog en gruppe
kvinder lejr ved en underjordisk
NATO-bunkeruden for Viborg, i protest mod atomoprustning og militært hemmelighedskræmmeri. Op mod 500 kvinder deltog i daglige demonstrationer og ulovlig indtrængen - i håbet om at afsløre de hemmeligholdte aktiviteter nede under jorden. DR har nu lavet en
fin podcast, hvor fredskvinderne fortæller deres egen historie.
God folkelig opbakning til Norges fredsdiplomati Norge er et solidt medlem af NATO, men landet arbejder også med
fredsdiplomati på den
internationale scene - og begge dele er der
pæn opbakning til i befolkningen. En ny undersøgelse viser, at knap 40 procent mener, at brugen af fredsdiplomati har styrket Norges internationale position. Samme 40 procent nikker ja til, at Oslo kunne være en god vært for fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine, hvis dette skulle blive aktuelt.
Folks moral har det faktisk helt OK. Det er almindeligt at tro, at nutiden er præget af moralsk forfald, og at folk var mere ærlige, venligere og mere ordentlige før i tiden. Det passer bare ikke, viser en ny
verdensomspændende undersøgelse. Moderne mennesker behandler hinanden langt bedre, end deres forfædre nogensinde har gjort – hvilket ikke er, hvad man ville forvente, hvis ærlighed, venlighed og godhed havde været støt faldende år efter år, i årtusinder, skriver forskerne om undersøgelsen.
Civil ulydighed er en del af demokratiet. Fra tid til anden er samfundet på vildveje, hvor de sædvanlige demokratiske kanaler fungerer dårligt. Mange vigtige sociale forandringer er blevet sat i gang ved ulovlige handlinger – det vil sige civil ulydighed. Hør her fire nordmænd
fortælle hvorfor de griber til civil ulydighed for at skabe forandring.
Tom Vilmer Paamand - september 2023
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg