Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Soldater slipper for mere kunst omkring sig
Fredsbilleder... Populistiske politikere har brugt en masse tid på at beklage sig over, at der er opstillet kunst på kasernerne: Der er ingen grund til at spilde skattekroner på den slags, når soldaterne mangler krudt og kugler, har det lydt. Udsmykningen skyldes, at al statsligt byggeri skal inkludere kunst svarende til 1,5 procent af håndværkerudgifterne. En "helt ekstraordinær ordning" fritager nu forsvaret for dette krav. Udgiften er for Forsvarsministeriets bygninger løbet op i omkring 15 millioner kroner til kunst over de seneste ti år. Forsvaret har en del nybyggeri på vej, og besparelsen kan i bedste fald nå op på en enkelt promille af den samlede militærbyrde.
Tom Vilmer Paamand - september 2024






Flere historier fra 2024...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Skiftet til sommertid blev til 'Krigstid'
logoI USA blev den forrykkede sommertid oprindeligt omtalt som ”krigstid”, da den blev indført under Anden Verdenskrig for at hjælpe på krigsindsatsen.

Skiftet gav flere lyse timer til arbejderne i krigsindustrien, samt sparede på energien. Også herhjemme stammer ideen om at trække en time mere dagslys ind i hverdagen fra krigs- og krisetid. Danmark fik første gang sommertid i 1916 under Første Verdenskrig, og tilsvarende omkring Anden Verdenskrig. Det nuværende tidsskema blev indført under 70ernes oliekrise.
Under USAs Vietnam-krig reddede skiftet til sommertid en mand, der stod højt på listen til udsendelse. Da han var født i timen lige efter midnat, på dagen for sin daværende stats skifte væk fra sommertid, lykkedes det ham at få fødslen flyttet baglæns til den foregående dag. Denne var helt tilfældigt skæringspunkt for i stedet at komme på en mindre akut udsendelsesliste, så manden slap for at komme til Vietnam.
Modsat gik det for nogle palæstinensiske terrorister i 1992 og en irsk i 2014, der transporterede bomber mod deres tilsigtede mål. Sprængstofferne detonerede i utide og dræbte kun terroristerne selv. Bomberne havde været indstillet til en time for tidligt i forhold til tidszonen på den anden side af grænsen...
Tom Vilmer Paamand - oktober 2023








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2025