Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


På fredsvagt i Krystalnatten
Fredsbilleder... AMK-medlemmer har igen stået fredsvagt den 9. november på den jødiske gravplads i Randers, som vi sammen med andre har gjort de sidste år. Denne vagt har været på plads hver Krystalnat siden 2019, fordi gravpladsen dengang blev udsat for omfattende hærværk af nazister fra en såkaldt ”nordisk modstandsbevægelse”. Vagtholdet står i otte timer, med tændte stearinlys i natten, for at sikre at gravpladsen atter er beskyttet på den årlige mindenat.
AMK - september 2024






Flere historier fra 2024...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Find plads til en smule fred i forsvarsforliget, tak!
For hver 10 kroner sat af til militære løsninger, så giv 1 øre til udvikling af fredelige alternativer, foreslår foreningen Aldrig Mere Krig - bevidst sagtmodigt:
I den aktuelt ophedede situation er behovet for en stærk dansk kapacitet for freds- og konfliktløsning blevet endnu mere indlysende. Men i et kollektivt svigt er dette stort set sparet væk, selvom evnen til at kunne dæmpe, hindre og afslutte konflikter er en vigtig del af et lands forsvarsmuligheder.
En kapacitet for fred bør derfor indgå i det kommende forsvarsforlig, hvor en integrering kan sikre løbende bevillinger i et længere tidsperspektiv - samlet i en målrettet pulje, der kan søges til freds- og konfliktforskning samt udvikling, oplysning og undervisning i bredere ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter.
Behovet er stort, mens den foreslåede udgift er forholdsmæssigt beskeden, så der er intet budgetmæssigt problem i at finde plads til en smule fred i forsvarsforliget. Over tid bør beløbet naturligvis vokse til en langt rimeligere størrelse, men se dog at få startet en sådan årlig pulje til ikke-militære alternativer.

Blot en tusindedel af det samlede forsvarsbudget kan gøre en verden til forskel.

- En tusindedel løber trods alt op i små 40 millioner kroner om året til fredsudvikling, hvor til der pt intet gives. Og da Danmarks militærbyrde er sat til kronisk at stige, ville denne foreslåede beskedne pulje også vokse med hvert eneste år.
Sidst dette blev forsøgt var i 2015, hvor der på finansloven blev afsat et enkeltbeløb på 12 millioner til "ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter". Denne bevilling blev aldrig udbetalt, da beløbet blev annulleret ved et regeringsskifte. En binding til forsvarsforliget denne gang kan sikre beløbet i en årrække.
Kontakt partierne, også lokalt, og få sat fut i dem!
Tom Vilmer Paamand - maj 2023








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2025