Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Dansk politik om atomvåben udvandes
Fredsbilleder... I Danmarks aftale om forsvarssamarbejde med USA er en uddybning om atomvåbenpolitik slettet, så der nu ikke længere står, at der ”ikke må stationeres atomvåben i Danmark under de nuværende omstændigheder, dvs. i fredstid”. Forsvarsanalytiker Peter Viggo Jakobsen ser ændringen som et forvarsel om et muligt fremtidigt brud med det danske forbud inden for de næste 10 år.
Tom Vilmer Paamand - april 2025







Flere historier fra 2016%22%3E...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  AMK kommer vidt omkring...
logo- Tre af foreningens plakater er endt i USAs førende kunstmuseum MoMAs samlinger. Museet har et arkiv fra en kunstnergruppe i 1980erne, der dokumenterede politisk og socialt ansvarlig kunst – og her er vores gamle plakater med æslerne, dinosaurussen, kampvognen og et ark klæbemærker med!

- Fredsforsker Majken Jul Sørensen, der tidligere sad i AMKs bestyrelse, var i P1 Orientering i marts, under overskriften: Pacifist tror stadig på ikkevoldeligt svar til Rusland,og AMK-formand Tom Vilmer Paamand har været i Radio IIII hele fire gange her i foråret, for at tale imod oprustning. Dette gav både en pæn bunke nye medlemmer og godt salg af Majkens bog om pacifisme, der også blev hentet som PDF 300 gange i ugerne efter!

- Der var en workshop i februar, i samarbejde med Århus mod Krig og Terror, om Fred, grøn fremtid og aktivisme,hvor aktivister fra AMK, Extinction Rebellion og Kvindefredsligaen fortalte om civil ulydighed for en bedre fremtid.

- AMK har også deltaget i fredskonferencen Peace & Climate Justice den 9-11. maj i Ulfborg, med et optimistisk oplæg om at: Krig og våbenkapløb skader vores planet, men der er fortsat veje til en bedre fremtid.

... og så er der en kendt (og filmatiseret) forfatter, som vil inddrage AMK i en kommende historisk roman, med fiktive personer på foreningens daværende kontor i Thorsgade lige efter krigen – men det er alt vi pt kan oplyse :).
Tom Vilmer Paamand - marts 2025








... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2025