AMK kommer vidt omkring...
- Tre af foreningens plakater er endt i USAs førende kunstmuseum MoMAs samlinger. Museet har et arkiv fra en
kunstnergruppe i 1980erne, der dokumenterede
politisk og socialt ansvarlig kunst – og her er vores gamle plakater med
æslerne,
dinosaurussen,
kampvognen og et ark klæbemærker med!
- Fredsforsker Majken Jul Sørensen, der tidligere sad i AMKs bestyrelse, var i
P1 Orientering i marts, under overskriften:
Pacifist tror stadig på ikkevoldeligt svar til Rusland,og AMK-formand Tom Vilmer Paamand har været i
Radio IIII hele fire gange her i foråret, for at tale imod oprustning. Dette gav både en pæn bunke nye medlemmer og godt salg af Majkens bog om pacifisme, der også blev hentet som PDF 300 gange i ugerne efter!
- Der var en workshop i februar, i samarbejde med Århus mod Krig og Terror, om
Fred, grøn fremtid og aktivisme,hvor aktivister fra AMK, Extinction Rebellion og Kvindefredsligaen fortalte om civil ulydighed for en bedre fremtid.
- AMK har også deltaget i fredskonferencen
Peace & Climate Justice den 9-11. maj i Ulfborg, med et optimistisk oplæg om at:
Krig og våbenkapløb skader vores planet, men der er fortsat veje til en bedre fremtid. ... og så er der en kendt (og filmatiseret) forfatter, som vil inddrage AMK i en kommende historisk roman, med fiktive personer på foreningens daværende kontor i Thorsgade lige efter krigen – men det er alt vi pt kan oplyse :).
Tom Vilmer Paamand - marts 2025
Flere historier fra 2025...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Øget brug af børn til væbnet konfliktI anledning af 35-årsdagen for børnekonventionen
understreger FN, at der i 2024 var en bekymrende stigning i rekruttering af børn. Væbnede grupper og endda statslige hærstyrker fortsætter med at udnytte børn i krigszoner, ofte gennem bortførelse, tvangsrekruttering, seksuel vold og menneskehandel.
Børn bliver oftere dræbt eller såret af luftangreb og landminer, især i konfliktområder som Gaza, Sudan, Libanon, Myanmar og Ukraine. FNs fokus for 2025 vil derfor være at
”hjælpe børn med at overleve væbnet konflikt, når de voksne ikke er villige til at forpligte sig til varig fred”.Tom Vilmer Paamand - januar 2025
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg