Løsgående militærfly er sjældent russiske
Russernes flyven for tæt på er den mindste del af problemet med løsgående militærfly.
Ni gange
tidligere de sidste fem år har danske kampfly generet passagerfly. For eksempel i april 2012 var to danske F-16 jagerfly
27 sekunder
fra at kollidere med et SAS-passagerfly. September 2012 fløj et dansk F16-fly
240 meter
fra et passagerfly på vej mod Tokyo. Og i september 2013 fløj et F16-fly i en rute
kun 70 meter
under et rutefly på vej mod Sverige.
Men jo, russerne provokerer også - og specielt Sverige har problemer. Svenskerne har offentliggjort et billede, hvor et russisk kampfly flyver
bare ti meter
fra et svensk fly - og dermed gør det besværligt for det svenske spionfly at lave sine planlagte observationer ved den russiske by Kaliningrad. Det er jo en voldsom
uhøflig
opførsel mod en venligtsindet nation, der blot kommer forbi som nysgerrig turist...
I juni krænkede to polske fly svensk luftrum, men det skete ved en fejl og alle har sagt undskyld. Og i juli måtte det svenske beredskab på vingerne efter et indtrængende spionfly. Det viste sig dog senere at have en god undskyldning, da det
var USAnsk
og blot havde være nød til at flyve uanmeldt i skjul i Sverige, fordi russiske fly havde drillet det.
Af ovenstående er det underligt nok kun de russiske nærflyvninger, der blæses stort op i medierne. Der lader ellers til at være rigeligt at rydde op i af militære adfærdsreglerne også i det hjemlige. Ved at spille militært tilbage mod Putins narrestreger, spiller Danmark med i hans militære spil, hvad vi hverken har styrke eller evner til.
I stedet lader der til at være et generelt problem med at militæret leger krigslege, hvor der i stedet burde være politikere på banen. Krudt og kugler gør blot alt værre - konflikter kan kun løses med diplomati og forhandling.
Ekstra Bladet
viderebragte AMKs oplysninger. Forhåbentlig kan det hjælpe til, at der gribes ind mod
alle de løsgående
kampfly - og ikke kun mod russernes.
Tom Vilmer Paamand - december 2014
Flere historier fra 2015...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Dengang borgerlige stemte imod atom-oprustning...1980erne største problem på fredsfløjen var, at atommagterne havde oprustet helt til bristepunktet. I Danmark sad borgerlige regeringer på magten, men blev
presset af fredsaktivister og oppositionspartier til en fredeligere kurs.
Et af værktøjerne i folketinget var de såkaldte
"NATO-fodnoter", en lang række dagsordener oftest vedtaget af et
alternativt sikkerhedspolitisk flertal – Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, sammen med Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne (RV, S, SF og VS). Det Radikale Venstre spillede en kronisk dobbeltrolle, for partiet støttede den borgerlige regerings økonomiske politik, men
ikke dens udenrigspolitik.
Seks gange stemte en borgerlig regering med Centrumdemokraterne, Konservativt Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Venstre (CD, KD, KF og V)
selv for disse "fodnoter" – med statsminister Poul Schlüter og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i front, og oftest stemte den ikke imod, hvilket er en hyppigt overset detalje i fortællingen om den tid.
Det gjaldt fx vedtagelsen i 1987 af, at USAs radar i Thule ikke måtte bruges til antiraketsystemer. Thule-fodnoten var rettet mod
SDI, USAs Star Wars-program. Andre af de fælles vedtagelser var rettet mod NATOs såkaldte
dobbeltbeslutning om opstilling af nye atomraketter i Europa.
Fredsbevægelsen krævede nedrustning i både Øst og Vest, og undervejs måtte Schlüterregeringen så gang på gang gå til NATO, og høfligt fremlægge den danske kritik. Regeringen var også presset af, at selv blandt NATOs tilhængere var et
flertal direkte modstandere af udstationeringen af atomraketter!
Desværre sluttede folketingsflertallets krigsmodstand brat med årtiet, på trods af at den folkelige opbakning fortsatte. I 1990 skiftede Danmark drastisk spor, og blev en krigsførende nation, da Det Radikale Venstre i 1988 gik med i Poul Schlüters næste regering (RV, KD og V). Selv uden Det Radikale Venstre, fik de resterende fredspartier alligevel igen
flest stemmer (1.580.908 mod 1.557.881) – men dette gav ikke flertal i folketinget.
Poul Schlüter lokkede Socialdemokratiet med på en FN-støttet
flådeblokade mod Irak under landets invasion af Kuwait. Siden gik socialdemokratisk ledede regeringer
i krig på Balkan - og resten er
historie. Krigshistorie.
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg