Dengang borgerlige stemte imod atom-oprustning...
1980erne største problem på fredsfløjen var, at atommagterne havde oprustet helt til bristepunktet. I Danmark sad borgerlige regeringer på magten, men blev presset af fredsaktivister og oppositionspartier til en fredeligere kurs.Et af værktøjerne i folketinget var de såkaldte "NATO-fodnoter", en lang række dagsordener oftest vedtaget af et alternativt sikkerhedspolitisk flertal – Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, sammen med Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne (RV, S, SF og VS). Det Radikale Venstre spillede en kronisk dobbeltrolle, for partiet støttede den borgerlige regerings økonomiske politik, men ikke dens udenrigspolitik.
Seks gange stemte en borgerlig regering med Centrumdemokraterne, Konservativt Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Venstre (CD, KD, KF og V) selv for disse "fodnoter" – med statsminister Poul Schlüter og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i front, og oftest stemte den ikke imod, hvilket er en hyppigt overset detalje i fortællingen om den tid.
Det gjaldt fx vedtagelsen i 1987 af, at USAs radar i Thule ikke måtte bruges til antiraketsystemer. Thule-fodnoten var rettet mod SDI, USAs Star Wars-program. Andre af de fælles vedtagelser var rettet mod NATOs såkaldte dobbeltbeslutning om opstilling af nye atomraketter i Europa.
Fredsbevægelsen krævede nedrustning i både Øst og Vest, og undervejs måtte Schlüterregeringen så gang på gang gå til NATO, og høfligt fremlægge den danske kritik. Regeringen var også presset af, at selv blandt NATOs tilhængere var et flertal direkte modstandere af udstationeringen af atomraketter!
Desværre sluttede folketingsflertallets krigsmodstand brat med årtiet, på trods af at den folkelige opbakning fortsatte. I 1990 skiftede Danmark drastisk spor, og blev en krigsførende nation, da Det Radikale Venstre i 1988 gik med i Poul Schlüters næste regering (RV, KD og V). Selv uden Det Radikale Venstre, fik de resterende fredspartier alligevel igen flest stemmer (1.580.908 mod 1.557.881) – men dette gav ikke flertal i folketinget.
Poul Schlüter lokkede Socialdemokratiet med på en FN-støttet flådeblokade mod Irak under landets invasion af Kuwait. Siden gik socialdemokratisk ledede regeringer i krig på Balkan - og resten er historie. Krigshistorie.
Flere historier fra 2021...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Venstres nye fodfejl og løgne om krigene
UDREDT: Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup erkender efter udgivelsen af den historiske krigsudredning, at der blev begået "nogle fodfejl" op til Irak-krigen.
Men han fastholder som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, at "spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben ikke er nævnt" i det skriftlige grundlag, som Folketinget stemte om: "Vi gik ind i krigen på baggrund af, at Saddam Husseins regering ikke ville overholde FN's resolutioner. Man kan ikke stille spørgsmålstegn ved det grundlag".
Her er så alligevel et spørgsmålstegn. Den allerkorteste version af beslutningsgrundlag B 118 fra den 21. marts 2003 lyder korrekt nok kun: "Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak".
Men det reelt fremsatte forslag, som Folketinget stemte om, har en del flere linjer. Her i blandt at "et militært bidrag vil samtidig være i overensstemmelse med den hidtidige danske politik over for Irak og med den danske ikke-spredningspolitik i relation til masseødelæggelsesvåben".
Oven i rummer den daværende regerings officielt fremlagte bemærkninger til forslaget yderligere ti direkte henvisninger til masseødelæggelsesvåben. Og under debatten i salen om folketingsbeslutningen blev masseødelæggelsesvåben nævnt 82 gange mere, også af Venstres egen ordfører. Hvilket blev yderligere skåret ud i pap i den tale, som Fogh selv holdt efter vedtagelsen af forslaget.
På trods af udenrigsordførerens manipulation, når også den historiske udredning til samme indlysende konklusion: "At det var Iraks masseødelæggelsesvåben, der var den grundlæggende årsag, understreges af ... den første begrundelse for regeringens beslutning". Venstre har derfor absolut ingen grund til sin glade udmelding om at rapporten frikender partiet for at have misinformeret. I stedet fortsætter Venstres udenrigsordfører dumstædigt med samme uheldige praksis.
Venstres påstand om at Folketinget ikke stemte om masseødelæggelsesvåben, er dokumenterbart ikke korrekt - og denne kritik kan nu læses i den historiske udredning, som Venstre selv bestilte.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Venstres nye fodfejl og løgne om krigene
UDREDT: Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup erkender efter udgivelsen af den historiske krigsudredning, at der blev begået "nogle fodfejl" op til Irak-krigen.
Men han fastholder som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, at "spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben ikke er nævnt" i det skriftlige grundlag, som Folketinget stemte om: "Vi gik ind i krigen på baggrund af, at Saddam Husseins regering ikke ville overholde FN's resolutioner. Man kan ikke stille spørgsmålstegn ved det grundlag".
Her er så alligevel et spørgsmålstegn. Den allerkorteste version af beslutningsgrundlag B 118 fra den 21. marts 2003 lyder korrekt nok kun: "Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak".
Men det reelt fremsatte forslag, som Folketinget stemte om, har en del flere linjer. Her i blandt at "et militært bidrag vil samtidig være i overensstemmelse med den hidtidige danske politik over for Irak og med den danske ikke-spredningspolitik i relation til masseødelæggelsesvåben".
Oven i rummer den daværende regerings officielt fremlagte bemærkninger til forslaget yderligere ti direkte henvisninger til masseødelæggelsesvåben. Og under debatten i salen om folketingsbeslutningen blev masseødelæggelsesvåben nævnt 82 gange mere, også af Venstres egen ordfører. Hvilket blev yderligere skåret ud i pap i den tale, som Fogh selv holdt efter vedtagelsen af forslaget.
På trods af udenrigsordførerens manipulation, når også den historiske udredning til samme indlysende konklusion: "At det var Iraks masseødelæggelsesvåben, der var den grundlæggende årsag, understreges af ... den første begrundelse for regeringens beslutning". Venstre har derfor absolut ingen grund til sin glade udmelding om at rapporten frikender partiet for at have misinformeret. I stedet fortsætter Venstres udenrigsordfører dumstædigt med samme uheldige praksis.
Venstres påstand om at Folketinget ikke stemte om masseødelæggelsesvåben, er dokumenterbart ikke korrekt - og denne kritik kan nu læses i den historiske udredning, som Venstre selv bestilte.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023