Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Et power-par for freden

illustrationFredrik og Matilde Bajer var et af den tids power-par, to figurer der understøttede og berigede hinanden og verden. Den ene stod internationalt som fredskæmpe, og den anden tilsvarende for kvindesagen - men de arbejdede begge intenst for hinandens sager. En ny bog af historiker Ole Mortensøn fokuserer på dette samarbejde.
Begge fik flot fremgang for deres ideer. Fredssagen voksede fra at bestå af en latterliggjort lille håndfuld, til at Fredrik blandt meget andet skabte et Interparlamentarisk Forbund, der sendte over 100 danske politikere, blandt dem fx Stauning, Brandes og Zahle, sammen til fredskonference i Berlin. Fredrik var også medstifter og den første præsident for International Peace Bureau. Matilde var med til at skabe Dansk Kvindesamfund, og hjalp til at kvinderne fik tilkæmpet sig valgret i 1915.
På trods af den poliske fremgang levede ægteparret konsekvent fattigt, da alle kræfter gik til sagerne. Ingen af deres mange tillidsposter kastede en ordentlig løn af sig, og selv de nødvendige udlandsrejser til konferencer blev kun mulige gennem lejlighedsvis støtte fra mæcener i udlandet. Parrets lille stue blev alligevel knudepunkt for kaffemøder mellem en perlerække af den tids græsrødder, kulturpersonligheder og politiske skikkelser. Da Fredrik som gammel mand fik Nobels Fredspris, delte han den med Matilde som tak for støtten - og så fik parret endelig råd til et lidt bedre liv.
Fredrik levede fra 1837-1922 og Matilde fra 1840-1934. Bogen gør meget ud af tidsbilledet, og giver et levende billede af forfatningskampen og de resulterende borgerkrige om helstatens tysktalende dele af Danmark. Fredrik var officer i Altona i sine yngre år, og oplevede selv den svære tilbagetrækning fra Dybbøl i 1864. Efter soldatertjenesten kom nogle svære år som lavtlønnet lærer, inden han i en længere årrække kom i Folketinget for Det Forenede Venstre, som på den tid var mindre militaristisk indstillede. Da partiet taktisk stemte for Københavns befæstning var Fredrik imod, og tabte næste valg.
Fredrik var ikke pacifist, men havde det OK med en stående hær til selvforsvar. Tidligere var det hans håb at kunne skabe en neutralitet garanteret af stormagterne, men da dette ikke viste sig muligt, så en væbnet neutralitet på egne ben. Han var krumtap for fredssagen gennem en lang række kongresser for græsrødder, og fredskonferencer for politikere. Gennemgangen af parrets liv bliver af og til noget summarisk og ureflekteret, men bogen er absolut værd at læse - og har gode noter og personregister.
Tom Vilmer Paamand - september 2018






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Tysk alarm om russisk atomangreb
imageEn russisk ubåd affyrede den 13. december 2020 fire interkontinentale atommissiler. Affyringen blev registreret af militærsatellitter, og USAs tyske militærbase i Ramstein gik i højeste alarmberedskab. Sirenerne lød og alle gik i dækning for det forventede luftangreb.
Efter nogle minutter blev alarmen dog afblæst, da affyringerne nu korrekt blev vurderet til at være sket under en russisk øvelse. USA har meddelt, at ingen fly nåede at blive sendt i luften til modangreb. Der er ingen oplysninger om hvorvidt USAs egne ubåde og andre interkontinentale affyringsramper blev gjorde klar til affyring, som det er den sædvanlige procedure.
Rusland havde dog varslet denne øvelse i god tid, så det er uklart hvorfor USA kortvarigt gik i fuld panik over nogle få missiler. I oktober var det tyske piloter, der trænede i at kaste atombomber, hvilket Rusland klagede over, men den øvelse så ikke ud til at udløse en tilsvarende panik.
De russiske missiler blev affyret udfor Japan, og ramte som planlagt et skydeområde tæt ved den finske grænse efter at have fløjet 5.000 kilometer på 15 minutter. Missilerne var til øvelsen ikke udstyret med atombomber, men fløj på en kurs, der kunne føres videre mod Tyskland. Ramstein er USAs største udenlandske militærbase, og husede tidligere et større antal atomraketter.
Der findes alt for lange lister over tilsvarende episoder, hvor vor verden igenigen balancerer på kanten af total ødelæggelse. Mest kendt er nok skæbnenatten i september 1983, hvor den russiske officer Stanislav Petrov valgte at trodse de avancerede varslingssystemer, og sige Njet! Her var signalet også, at en håndfuld atomraketter var på vej, og det beskedne antal var en af grundene til at Petrov ikke sendte advarslen videre til den russiske generalstab.
Tom Vilmer Paamand - december 2020






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024