Tysk alarm om russisk atomangreb
En russisk ubåd affyrede den 13. december 2020 fire interkontinentale atommissiler. Affyringen blev registreret af militærsatellitter, og USAs tyske militærbase i Ramstein gik i højeste alarmberedskab. Sirenerne lød og alle gik i dækning for det forventede luftangreb. Efter nogle minutter blev alarmen dog afblæst, da affyringerne nu korrekt blev vurderet til at være sket under en russisk øvelse. USA har meddelt, at ingen fly nåede at blive sendt i luften til modangreb. Der er ingen oplysninger om hvorvidt USAs egne ubåde og andre interkontinentale affyringsramper blev gjorde klar til affyring, som det er den sædvanlige procedure.
Rusland havde dog varslet denne øvelse i god tid, så det er uklart hvorfor USA kortvarigt gik i fuld panik over nogle få missiler. I oktober var det tyske piloter, der trænede i at kaste atombomber, hvilket Rusland klagede over, men den øvelse så ikke ud til at udløse en tilsvarende panik.
De russiske missiler blev affyret udfor Japan, og ramte som planlagt et skydeområde tæt ved den finske grænse efter at have fløjet 5.000 kilometer på 15 minutter. Missilerne var til øvelsen ikke udstyret med atombomber, men fløj på en kurs, der kunne føres videre mod Tyskland. Ramstein er USAs største udenlandske militærbase, og husede tidligere et større antal atomraketter.
Der findes alt for lange lister over tilsvarende episoder, hvor vor verden igenigen balancerer på kanten af total ødelæggelse. Mest kendt er nok skæbnenatten i september 1983, hvor den russiske officer Stanislav Petrov valgte at trodse de avancerede varslingssystemer, og sige Njet! Her var signalet også, at en håndfuld atomraketter var på vej, og det beskedne antal var en af grundene til at Petrov ikke sendte advarslen videre til den russiske generalstab.
Tom Vilmer Paamand - december 2020
Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Militærbyrden er ikke 143 milliarder, men langt over 500
Medierne fortæller for tiden om et enormt beløb, nemlig at militæret nu får tilført 143 milliarder kroner. Tallet gælder godt nok en ti-års periode, men det er stadig voldsomt stort. Alligevel er dette kun en mindre del af den reelle udskrivning, for beløbet er EKSTRA - og må derfor lægges oven i de sædvanlige bevillinger, der i forvejen løber op i mindst 400 milliarder.
Den samlede militærbyrde vil derfor langt overstige 500 milliarder kroner over de næste ti år. Størrelsen afspejler, at den årlige byrde løbende vil vokse sig federe og federe. Hvad den så ender på, er ikke helt til at forudse, for NATO har bundet beløbet til BNP, og dette vokser for tiden - og så må militærbyrden åbenbart vokse med.
Det skønnede beløb for 2030 er sat til 56 milliarder kroner, mens slutafregningen for 2020 blev på 39 milliarder. Sådanne beløb er ikke nemme at overskue, for bevillingen til Forsvarsministeriet var "kun" på 27 milliarder. Teknisk set er dette ikke overforbrug, men viser at der også tillægges store milliardbeløb til militære formål udenfor Forsvarsministeriet. Fx regnes militærfolks pensioner med hos NATO, og især de militære bidrag til Ukraine-fonden kunne veje tungt - om NATO så accepterer disse i procent-målet.
Modsat har øgningen af BNP sat udviklingsbistanden under pres, for til den er afsat skaldede 18 milliarder. Bistanden har også et procentmål at nå, nemlig 0,7 procent, og når BNP stiger skal der et par milliarder mere til for at nå med derop. Omend udviklingsbistanden måles ifht BNI, men det her er vist langhåret nok allerede...
Disse militære begunstigelser vil hvert eneste år langt overstige fx prisen for Øresundsbroen og regionernes supersygehuse. Men det er vigtigt at huske, at militær-milliarderne blegner i forhold til de samlede investeringer i sundhed og uddannelse, for disse gode ting modtager langt større beløb - også i Rusland og USA.
Militærmaskinen er grådig og ødelæggende, men opæder altså kun nogle få procent af vort samfundsbudget. Dette er dog så rigeligt, for som med enhver anden rockerklub, kan voldsparate grupper skabe stor utryghed omkring sig. Vi må derfor som befolkning presse for at få udviklet bedre metoder til konfliktløsning, og så kaste de militære metoder på historiens losseplads.
Tom Vilmer Paamand - juli 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Militærbyrden er ikke 143 milliarder, men langt over 500
Medierne fortæller for tiden om et enormt beløb, nemlig at militæret nu får tilført 143 milliarder kroner. Tallet gælder godt nok en ti-års periode, men det er stadig voldsomt stort. Alligevel er dette kun en mindre del af den reelle udskrivning, for beløbet er EKSTRA - og må derfor lægges oven i de sædvanlige bevillinger, der i forvejen løber op i mindst 400 milliarder.
Den samlede militærbyrde vil derfor langt overstige 500 milliarder kroner over de næste ti år. Størrelsen afspejler, at den årlige byrde løbende vil vokse sig federe og federe. Hvad den så ender på, er ikke helt til at forudse, for NATO har bundet beløbet til BNP, og dette vokser for tiden - og så må militærbyrden åbenbart vokse med.
Det skønnede beløb for 2030 er sat til 56 milliarder kroner, mens slutafregningen for 2020 blev på 39 milliarder. Sådanne beløb er ikke nemme at overskue, for bevillingen til Forsvarsministeriet var "kun" på 27 milliarder. Teknisk set er dette ikke overforbrug, men viser at der også tillægges store milliardbeløb til militære formål udenfor Forsvarsministeriet. Fx regnes militærfolks pensioner med hos NATO, og især de militære bidrag til Ukraine-fonden kunne veje tungt - om NATO så accepterer disse i procent-målet.
Modsat har øgningen af BNP sat udviklingsbistanden under pres, for til den er afsat skaldede 18 milliarder. Bistanden har også et procentmål at nå, nemlig 0,7 procent, og når BNP stiger skal der et par milliarder mere til for at nå med derop. Omend udviklingsbistanden måles ifht BNI, men det her er vist langhåret nok allerede...
Disse militære begunstigelser vil hvert eneste år langt overstige fx prisen for Øresundsbroen og regionernes supersygehuse. Men det er vigtigt at huske, at militær-milliarderne blegner i forhold til de samlede investeringer i sundhed og uddannelse, for disse gode ting modtager langt større beløb - også i Rusland og USA.
Militærmaskinen er grådig og ødelæggende, men opæder altså kun nogle få procent af vort samfundsbudget. Dette er dog så rigeligt, for som med enhver anden rockerklub, kan voldsparate grupper skabe stor utryghed omkring sig. Vi må derfor som befolkning presse for at få udviklet bedre metoder til konfliktløsning, og så kaste de militære metoder på historiens losseplads.
Tom Vilmer Paamand - juli 2023
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023