Google-ansatte i sen protest over udvikling af våben
"
Google should not be in the business of war" lyder
opfordringen fra 3.000 af Googles ansatte. De
beklager, at Google nu udvikler kunstig intelligens for USAs forsvarsministerium til brug for overvågning med droner. Google forklarer selv, at det såkaldte
Project Maven ikke udvikles til at
affyre våben med, men som protesten anfører vil militæret eje det færdige produkt, og kan dermed selv tilføje dræber-funktioner.
De ansatte er dog ret forsinkede i deres protest over et muligt militært Google-samarbejde, for den slags opgaver har firmaet haft i årevis. Oprindeligt lød Googles motto "
Don't be evil", men i 2015 fik firmaet det ny moderselskab Alphabet, der
skiftede fokus til det umiddelbart enslydende "
Do the right thing".
Men det "helt rigtige" for Google har hele tiden været lukrative militære kontrakter - selv om firmaet i 2013 pralede voldsomt med at nægte at modtage udviklingsstøtte fra DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency). Her nævnte Google så intet om, at deres kendte søgemaskine i 1990erne netop blev udviklet med
DARPA-støtte.
Grunden til DARPAs fornyede interesse var Googles udvikling af robotfirmaet Boston Dynamics, hvis primære produkt er mekaniske pakæsler til militær brug - men som Google
solgte fra i 2017. Google lægger afstand til regulær våbenproduktion, men har ikke problemer med sit tætte samarbejde med fx
Lockheed Martin eller den fortsatte nærkontakt til USAs
militære overvågningskolos
NSA, der kalder Google "
a key member of the Defense Industrial Base".
Det nævnte protestbrev fra medarbejderne må derfor skyldes, at selv de ansatte er forblændede af virksomhedens effektive mediepleje. Brevet om at Google skal holde sig fra krigsindustrien kommer derfor alt for sent. Tak alligevel, hvis brevet kan føre til en oprydning i firmaets etik - men Googles historie tyder ikke på det.
Flere historier fra 2018...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte
forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids
gullaschbaroner, der profiterede
på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere
lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig
handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent
i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger
dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også
internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte
identitetsdebat, da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra
overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg