Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt
Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids gullaschbaroner, der profiterede på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte identitetsdebat, da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021
Flere historier fra 2021...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Militærnægtelse i Danmark i 100 år
Unge mænd har nu haft retten til at nægte militærtjeneste siden 1917. Forlaget Solidaritet markerer årsdagen med bogen "Jeg nægter! Militærnægtelse i Danmark i 100 år". Bogen er på 450 sider, og skrevet af Stig Hegn sammen med andre kendte og ukendte militærnægtere.
Bogen præsenteres i Aarhus ved en reception onsdag den 29. november klokken 17 til 19 i biblioteket Dokk1, møderum 2. Ved receptionen vil den gamle nægter Viggo Jonasen indlede om: "Militærnægterbevægelsen - en stærk social bevægelse".
Viggo Jonasen skriver i indbydelsen: "Militærnægterbevægelsen var en af 1960'ernes og 1970'ernes hurtigst voksende græsrodsbevægelser, som på højdepunktet udgjorde 14 procent af en værnepligtsårgang. De seneste år er antallet gået ned, i takt med at antallet af indkaldte værnepligtige er sænket. Det er ret spændende, om tendensen vender, hvis et militærforlig øger antallet af værnepligtige".
Aldrig Mere Krig har også fulgt denne udvikling, og har kunnet påvise, at mindst 90 procent af de unge fravælger militæret ved netop ikke at melde sig selv. Samt at militæret manipulerer groft ved at medregne mange tvangsindkaldte som såkaldte "teknisk frivillige".
Aldrig Mere Krig opstillede allerede for ti år siden en mindesten for militærnægterloven i Gribskov, hvor Danmarks første nægterlejr stod. Opstillingen vakte en del debat, og udløste desværre også hærværk - men stenen blev gen-indviet af en flok militærnægtere og står fortsat flot i skoven.
Hør Viggo Jonasen fortælle i programmet FLR Dialog.
Tom Vilmer Paamand - november 2017
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Militærnægtelse i Danmark i 100 år
Unge mænd har nu haft retten til at nægte militærtjeneste siden 1917. Forlaget Solidaritet markerer årsdagen med bogen "Jeg nægter! Militærnægtelse i Danmark i 100 år". Bogen er på 450 sider, og skrevet af Stig Hegn sammen med andre kendte og ukendte militærnægtere.Bogen præsenteres i Aarhus ved en reception onsdag den 29. november klokken 17 til 19 i biblioteket Dokk1, møderum 2. Ved receptionen vil den gamle nægter Viggo Jonasen indlede om: "Militærnægterbevægelsen - en stærk social bevægelse".
Viggo Jonasen skriver i indbydelsen: "Militærnægterbevægelsen var en af 1960'ernes og 1970'ernes hurtigst voksende græsrodsbevægelser, som på højdepunktet udgjorde 14 procent af en værnepligtsårgang. De seneste år er antallet gået ned, i takt med at antallet af indkaldte værnepligtige er sænket. Det er ret spændende, om tendensen vender, hvis et militærforlig øger antallet af værnepligtige".
Aldrig Mere Krig har også fulgt denne udvikling, og har kunnet påvise, at mindst 90 procent af de unge fravælger militæret ved netop ikke at melde sig selv. Samt at militæret manipulerer groft ved at medregne mange tvangsindkaldte som såkaldte "teknisk frivillige".
Aldrig Mere Krig opstillede allerede for ti år siden en mindesten for militærnægterloven i Gribskov, hvor Danmarks første nægterlejr stod. Opstillingen vakte en del debat, og udløste desværre også hærværk - men stenen blev gen-indviet af en flok militærnægtere og står fortsat flot i skoven.
Hør Viggo Jonasen fortælle i programmet FLR Dialog.
Tom Vilmer Paamand - november 2017
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2023