Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt
Fredsbilleder... Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids gullaschbaroner, der profiterede på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte identitetsdebat, da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021





Flere historier fra 2021...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Politisk sameksistens i USA efter stormen?
Den voldsomme ballade i USA ved præsidentskiftet viser et USA med en fortsat mere og mere radikalt splittet befolkning. Anne Applebaum fra tidsskriftet The Atlantic har samlet nogle fine forslag til en mulig bedre fremtid. Her er en kort sammenfatning:
logo21 procent støtter fortsat stormen af Capitol-bygningen. Og hele 32 procent mener stadig, at præsident Biden ikke vandt valget. Det er et meget stort antal mennesker, så i USA har man intet andet valg end at eksistere side om side.
Så drop skænderiet, og skift emne. Dette er det umiddelbart ulogiske råd fra folk, der har studeret Nordirland før fredsaftalen, eller Sydafrika. Lande, hvor politiske modstandere har set hinanden som ikke bare på et forkert spor, men som onde.
Under fredsopbygningen i årene omkring Nordirlands fredsaftale var målet ikke at få katolikker og protestanter til at holde civiliserede debatter om politik - men i stedet at sætte julelys op og bygge medborgerhuse sammen. Forskning inden for fredsopbygning og konfliktforebyggelse understreger, at folk bør gøre noget konstruktivt sammen - så de kommer til at arbejde tæt sammen med andre folk, de egentlig hader.
En anden taktik fra erfaringerne med konfliktforebyggelse er at arbejde med betroede budbringere. Folk, der har myndighed inden for oprørske samfund og sympatiserer med dets fælles værdier, men ikke desto mindre er villige til at tale deres egne kammerater væk fra afgrunden.
Colombia har udviklet nyttige ideer fra arbejdet med at bringe oprørere fra de Revolutionære Væbnede Styrker tilbage til samfundet. Folk nød ikke specielt tanken om at hjælpe disse tidligere FARC-agenter, omskole dem og give dem jobs. Men det var heller ikke en løsning fortsat at lade dem føre narkokrig i junglen, så hjælpeprogrammet eksisterer fortsat.
USAs situation er ikke nær så ekstrem, men nogle af de colombianske principper er lærerige. De fokuserer på lang sigt, og tilbyder tidligere udstødte håb om en positiv fremtid. Ikke alle vil kunne lide tanken, men USAs oprørsfolk udgør faktisk et tilsvarende langsigtet socialt problem.
Nogle vil måske i stedet foretrække en amerikansk version af opgøret med Iraks Baath-regime. At opspore hver eneste sympatisør af Capitol-optøjerne, udskamme dem på sociale medier, og sørge for at de mister deres job. Sådan kan jeg også tænke, slutter Anne Applebaum, men det vil ikke fungere. For næste morgen vil de stadig være iblandt os!
Dette er en kort sammenfatning, men hele Anne Applebaums lange analyse bør læses (her). Hendes bøn om en sådan aktiv sameksistens bliver ikke mødt med den eftertænksomme imødekommenhed, som hun efterspørger - og da slet ikke fordi hun effektfuldt trækker paralleller fra USA til alverdens mislykkede stater. Men Applebaums eksempler fra Nordirland og Colombia dokumenterer, at den foreslåede sameksistens faktisk har vist sig mulig.
Det betyder ikke blindt at slå en streg over fortidens ugerninger, men er et forsøg på at sørge for, at en grim fortid ikke fastholder samfund i en voldsspiral i al fremtid. Heller ikke Danmark har som fokus at være med til at udvikle sådanne virksomme alternativer, der kunne forberede en hel befolkning på at stoppe gensidig blodhævn - men det var da et fornuftigt mål at stile efter.
Tom Vilmer Paamand - januar 2021







... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2021