Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Personalenyt hos Forsvaret
Fredsbilleder...
Terma indkøbte tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen og chef for Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse Niels Bundsgaard. Viceforsvarschef Per Ludvigsen arbejdede sidste år tæt sammen med konsulenterne Struensee og Co, og er derfor nu er flyttet ind hos firmaet. Kommunikationsfirmaet Primetime har anskaffet den pensionerede oberst Eigil Schjønning, for at bruge hans forbindelser som tidligere chef for Hærens Kampskole mm. En del andre militærchefer fra Flyvevåbnet er nu hos PR-firmaet Rud Pedersen. Navnene er blot nogle få af de større eksempler på at Danmark, i modsætning til de fleste andre lande, ikke har forbudt militærfolk at skifte job for så allerede den næste dag at sælge våben for alverdens våbenindustri - til egne tidligere kollegaer.
Tom Vilmer Paamand - marts 2018






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Både Norge og Tyskland bryder NATO-linje mod atomforbudimage
FN-traktaten om forbud mod atomvåben fik en god håndsrækning da først Norge, og nu senest Tyskland, besluttede sig for at deltage ved den kommende konference for de tilsluttede lande. De to kommer med som de første NATO-lande, men deltager dog kun som observatører.
Atomvåbenforbuddet er for længst vedtaget i FN med to tredjedele af hele verden bag, men hidtil uden at de afgørende slyngelstater har tilsluttet sig - dem med egne atomvåben eller fantasier om sådanne.
NATOs linje har været, at medlemmerne helt skal holde sig væk, men denne konsensus er nu endegyldigt brudt. Også Danmark har hidtil været helt afvisende, men bliver nu presset af disse andre NATO-medlemmers deltagelse - begge med socialdemokrater i regeringerne. Tysklands beslutning fremgår af grundlaget for dets nyvalgte regering, der oven i fastsætter, at landet "vil spille en ledende rolle i nedrustningsarbejdet", og at "målet er en verden uden atomvåben".
Tyskland har ikke selv atomvåben, men USA har udstationeret en række atombomber i landet. Den gode tyske nyhed er sket trods heftig armvridning fra NATO. Den offentlige del af denne var fx forslaget, om at ved yderligere tysk atommodstand ville USA da bare flytte sine atomvåben i Tyskland til Østeuropa. Dette henkastede forslag er stærkt alarmerende, da en sådan handling ville ødelægge de sidste aftaler med Rusland om styrkebalancen i Østeuropa. Rusland har da også omgående protesteret voldsomt.
Tom Vilmer Paamand - november 2021






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024