Hård kritik af politikere bag fejlslagne krige
”Sendte vi danske soldater til Afghanistan på en gedigen løgn”, spurgte forhenværende udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF), efter DRs dokumentar Velkommen til frontlinjen – der viste forskellen mellem Folketingets beslutningsgrundlag og den danske krigsindsats.Svaret til Holger blev JA, for opfølgningen kom da forskere fra DIIS præsenterede første del af en officiel udredning om indsatsen i Afghanistan. Udredningen sætter en tyk streg under en masse dumheder, som politikere og militær hidtil har fejet under gulvtæppet – men som nu er almen viden.
Ikke mindst, at den vestlige besættelsesmagt hjalp de foragtede krigsherrer til magten, hvilket kastede mange indbyggerne i armene på Taliban. Og at den meget omtalte civile indsats for demokrati blev misbrugt som et kortsynet militært instrument, der ikke gav reel civil opbygning, men i stedet mere korruption.
Endnu mere interessant bliver sidste del af udredningen til næste år, der vil beskrive de politiske beslutninger bag krigen. Det har undervejs vakt en del opmærksomhed, at flere af de ansvarlige ministre – Anders Fogh, Per Stig Møller og Søren Gade – længe nægtede at lade sig udspørge af DIIS. Efter offentlig udskamning fandt de dog alligevel tid i kalenderen. Politikere føler absolut intet behov for at få undersøgt deres egne beslutninger, hvilket ellers burde være en helt selvindlysende del af Folketingets kontrolfunktion på befolkningens vegne.
I 2018 var en langt bredere undersøgelse planlagt, opbygget af den daværende Tribunalforening, som et folkelig krav på en juridisk og folkeretslig undersøgelse af krigene. Tribunalet blev sat i gang efter at en bebudet undersøgelse blev nedlagt af de efterfølgende regeringer – men også denne måtte opgives på grund af magthavernes modstand. En sådan grundig gennemgang kommer altså ikke, men i stedet er altså en ret begrænset gennemgang på vej nu.
Tribunalforeningens tre fortsat ubesvarede spørgsmål lød i kort form:
- Var de krige i Irak og Afghanistan, som Danmark deltog i, lovlige?
- Overholdt danske soldater krigens love i Irak og Afghanistan?
- Kan resultatet af undersøgelsen få retslige konsekvenser?
Meget af foreningens omfattende dokumentation om krigene er bevaret for eftertiden, og tiltrækker stadig nysgerrige forskere og aktivister - se Tribunalforeningens arkiv på Tribunal.FRED.dk
Tom Vilmer Paamand - november 2024
Flere historier fra 2020...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Det vidste vi ikke-frasen holder ikke længere
Tilbage i 1945 sagde mange, både herhjemme og i Tyskland, at de ikke havde vidst noget om rædslerne i KZ-lejrene, og man valgte også ofte ikke at huske terrorbombardementerne i Dresden og Hamborg samt blodbadet i Stalingrad, for bare at nævne nogle få krigens konsekvenser. Medierne havde ikke nem adgang, og det var lettere for dem, der vidste noget, at vende det blinde øje til.
I 1960erne under krigene i Sydøstasien og især i Vietnam, kunne man til gengæld på billeder fra slagmarken se hvordan krig ser ud i virkeligheden. Dette var med til at skabe fredsbevægelse og modstand især blandt yngre mennesker, som var med til at sætte USA under pres og få stoppet denne krig.
I dag er der krige, der er ude af mediernes fokus, især kampene i det østlige og centrale Afrika - men interesserede kan ret nemt alligevel grave også disse oplysninger frem. Så ”det vidste vi ikke”, kan ingen påstå i dag. I Ukraine og især i de besatte palæstinensiske områder, kan krige og overgreb ikke holdes ude af mediernes og dermed offentlighedens søgelys. I Ukraine taler man om ”kødhakkeren”, hvor unge mennesker nu i månedsvis har slået hinanden ihjel, uden udsigt til fred - og uden at det får flyttet frontlinjerne nævneværdigt.
Og når man i Gaza dagligt kan se tæppebombardementer af boligområder, angreb på flygtningelejre, hospitaler og skoler og almindelige mennesker, hvoraf en meget stor del er børn, kan ingen længere sige, at ”det vidste vi ikke”. Dette forpligter enhver til at sige fra, og støtte de folkelige kræfter, der vil have myrderierne standset.
Tom Vilmer Paamand - december 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Det vidste vi ikke-frasen holder ikke længere
Tilbage i 1945 sagde mange, både herhjemme og i Tyskland, at de ikke havde vidst noget om rædslerne i KZ-lejrene, og man valgte også ofte ikke at huske terrorbombardementerne i Dresden og Hamborg samt blodbadet i Stalingrad, for bare at nævne nogle få krigens konsekvenser. Medierne havde ikke nem adgang, og det var lettere for dem, der vidste noget, at vende det blinde øje til.
I 1960erne under krigene i Sydøstasien og især i Vietnam, kunne man til gengæld på billeder fra slagmarken se hvordan krig ser ud i virkeligheden. Dette var med til at skabe fredsbevægelse og modstand især blandt yngre mennesker, som var med til at sætte USA under pres og få stoppet denne krig.
I dag er der krige, der er ude af mediernes fokus, især kampene i det østlige og centrale Afrika - men interesserede kan ret nemt alligevel grave også disse oplysninger frem. Så ”det vidste vi ikke”, kan ingen påstå i dag. I Ukraine og især i de besatte palæstinensiske områder, kan krige og overgreb ikke holdes ude af mediernes og dermed offentlighedens søgelys. I Ukraine taler man om ”kødhakkeren”, hvor unge mennesker nu i månedsvis har slået hinanden ihjel, uden udsigt til fred - og uden at det får flyttet frontlinjerne nævneværdigt.
Og når man i Gaza dagligt kan se tæppebombardementer af boligområder, angreb på flygtningelejre, hospitaler og skoler og almindelige mennesker, hvoraf en meget stor del er børn, kan ingen længere sige, at ”det vidste vi ikke”. Dette forpligter enhver til at sige fra, og støtte de folkelige kræfter, der vil have myrderierne standset.
Tom Vilmer Paamand - december 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg