Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Danmark ikke lænket til FNs Sikkerhedsråd
Fredsbilleder... Danmark ikke "lænket" til FNs Sikkerhedsråd
I 1999 blev regeringen spurgt om opfattelsen af frasen om at "anvendelse af militære magtmidler mod andre stater kun forekomme som forsvar mod angreb eller som deltagelse i sanktioner i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt". Svaret fra Udenrigsministeriet forholdt sig på typisk vis kun overfladisk til problemstillingen, med en formulering om at "Danmark kun vil anvende militære magtmidler mod andre lande i overensstemmelse med målsætninger og principper i FN-pagten" - hvorpå en socialdemokratisk regering sendte Danmark i krig.
Svaret bekræftede dermed blot det lidet overraskende, at man ikke ønskede at bryde FN-pagten, og undlod at forholde sig til om Grundlovens ord skal fortolkes restriktivt. Statsministeriets jurister skrev i 2010 om Irakkrigens lovlighed, at Danmark havde lov til at gå i krig "uanset om der var et folkeretligt grundlag herfor".
Statsministeriet mente også at det er "utænkeligt, at det skulle have været hensigten ved vedtagelsen af grundlovsændringen i 1953" af lænke Danmark til FNs Sikkerhedsråd, hvilket Højesteret erklærer sig enig i - og også i at ingen har krav på at få sagen prøvet ved domstolen. Konklusionen må være, at Grundloven ikke står i vejen for disse krige. Selv en Grundlov må følge med tiden, uanset om dens ord er blevet ændret eller ej. Og hvis et skiftende flertal i Folketinget har accepteret dette, så har virkeligheden ændret sig med det, bakket op af vælgerne.
I dagens Danmark har et enstemmigt Folketing gentagne gange sendt landet i krig. Det er træls, men den juridiske kamp mod dette ser jeg kun som et rimeligt propagandamiddel, en måde at sikre på at debatten fortsætter og er medieegnet. Resultatet er givet på forhånd - men åbner trods alt også for, at ordet Grundlovsbrud nu er lige så utroværdigt som rablerier om brudte valgløfter.
Tom Vilmer Paamand - februar 2013





Flere historier fra 2013...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Folkekær morder stifter dansk fredsparti
Jørn ”Jønke” Nielsen, tidligere Hells Angels-rocker og dømt morder, harstiftet et parti ”for at give freden og demokratiet en chance. Det står sløjt til med begge dele”. De sædvanlige paroler om ”Forsvar” er byttet til ”Fred”, om at:
  • Etablere våbenhvile mellem Ukraine og Rusland hurtigst muligt.
  • Deeskalere i forhold til Rusland, Kina og deres allierede.
  • Nej til flere NATO-lande. Udvidelse skaber konflikt.
  • Al krigsstøtte omdirigeres til brug for de udsatte i Danmark.
Disse bliver fulgt op med retinkonsekvente paroler, som Ja til bæredygtige energiformer og atomkraft. Alle dyr skal under samme lovgivning, men forbud mod pelsdyravl. Partinavnet er ”Stabilt Demokrati”, og formanden rækker ud til fredens mulige vælgere med et selvmodsigende svar: ”Hr og fru Danmark kan godt forstå, man kan komme i en situation, hvor man slår ihjel.”
Tom Vilmer Paamand - september 2023







... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024