Ved Børge Pehrssons død
Så lyst et sind som her gik under, jeg kun har mødt den ene gang, thi du hvis ben i kisten blunder, var folkets barn i dåd og trang. Disse ord skrev Jeppe Aakjær i 1910 til redaktør Brandsagers begravelse; men for min bevidsthed står det, som det kunne være skrevet i disse dage til Børge Pehrsson, Allerød. Han var født i 1919 af en enlig mor. Han voksede op på Amager under meget små kår, hvilket medvirkede til, at han altid i sit mangesidige samfundsmæssige virke talte de små og svages sag. Efter 7 års skole gang blev han uddannet cigarruller; men han kom aldrig til at virke ved faget, og han var hele livet ikke-ryger. I en årrække arbejdede han på køleskabsfabrikken Atlas, hvor han blev sine kollegers tillidsmand, og som den første i landet, blev han tillidsmand på fuld tid. Børges sidste arbejdsplads var dog som trykkeriarbejder på Politiken, og da han som 62 årig gik på efterløn besteg han, som en af de ældste nogensinde verdens højeste bjerg, Mont Everest. Dette satte ham på verdenspressens forsider og han har holdt mange foredrag om denne bedrift ledsaget af video. Bl.a. har han været i USA, hvor tilhørerne var imponeret af den ikke helt unge dansker. Børge Pehrsson var pacifist og det var i denne sammenhæng han kom inden for mit synsfelt. Han var den af Aldrig Mere Krigs medlemmer, der havde længst anciennitet, idet han blev medlem i 19Så lyst et sind som her gik under, jeg kun har mødt den ene gang, thi du hvis ben i kisten 38. Han var i militærnægterlejr i Grib Skov dels under krigen; men han blev hjemsendt umiddelbart efter 29. august 1943. Straks efter krigsafslutningen blev han atter indkaldt til arbejde i militærnægterlejren i Grib Skov. Mere end 2 år blev det til i alt. Ved afsløring af mindesten i anledning af 90 års dagen for oprettelsen af den første militærnægterlejr i vort land i Grib Skov den 11. november sidste år holdt Børge Pehrsson en gribende tale. Han fortalte hvordan nogle under krigen hånede militærnægterne og spyttede på dem. Han ironiserede over, at en krigsskueplads ofte kaldes "ærens mark", for ham var ærens mark militærnægterlejren i Grib Skov. Han vendte sig i stærke ord mod militær og militarisme, og han karakteriserede den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan som en forbrydelse. Børge Pehrsson blev under meget stor deltagelse bisat fra Unitar- ens Hus. Da afholdsagitatoren og sundhedsapostelen, overlæge Carl Ottosen i 1935 fyldte 75 år, skrev forfatteren Jens Thise et hyldestdigt til ham. Dette slutter med et par linjer der passer som hånd i handske på Børge Pehrsson: En fremskridtsmand i god forstand, en folkeven, en ener. Æret være Børge Pehrssons minde.
Januar 2009: Henning Sørensen
Flere historier fra 2009...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fredspris til droneforsker: Nægter at lave våben
”Jeg vil ikke bygge droner for militæret”, skrev Dylan Cawthorne i fagbladet Ingeniøren – og for denne holdning har Aldrig Mere Krig nu hædret ham med foreningens Fredsrose. Cawthorne er rumfartsingeniør og lektor på Syddansk Universitets Dronecenter.
Cawthorne beskriver en ”militarisering af offentlige danske universiteter”, og at han selv er udsat for et ”øget pres fra ledelsen om at arbejde på militære projekter”, med ”økonomisk vinding som det primære motiv”.
Trods presset takker Cawthorne nej til at arbejde med militære projekter, og vil stå fast på kun at udvikle civile droner – til gavn for sundhedspleje og lignende humanitære opgaver: ”Så kan jeg kombinere min kærlighed til flyvning og konstruktion, med min drøm om at gøre verden til et bedre sted.”
Fredsrosen til Dylan Cawthorne blev uddelt søndag den 10. september foran hans kunstprojekt ”Kites for Peace” på Stige Ø ved Odense. Diplomet fra Aldrig Mere Krig hædrer Cawthorne for ”modet til at kræve teknologi for fred og ikke for krig”.
”I en verden, hvor forskningen har gjort vore ledere alt for dygtige til destruktion og ødelæggelse, men ikke til at løse deres konflikter fredeligt, er det vigtigt med de enkelte, der tør tale imod den galoperende militarisering”, udtalte Tom Vilmer Paamand, der er formand for Aldrig Mere Krig, ved overrækkelsen:
”Forskningsfriheden er truet, ligesom ytringsfriheden er det, når der pludselig ikke er plads til besindige tanker imod krig. Derfor er der så hårdt brug for folk som Dylan Cawthorne, der tør alligevel.”
Aldrig Mere Krig har uddelt sine Fredsroser i over 50 år, når der var en god og fredelig anledning - ofte for at markere et lyspunkt i en ellers mørk tid. I gennem årene er rosen givet til alt fra havnearbejdere til kunstnere, journalister og en chef for Jægerkorpset. Og i et lignende tilfælde som Cawthornes, til ingeniørfirmaet Rambøll, den gang dette fortsat fulgte en filosofi om ikke at ville ”tjene penge på våbenindustri”.
Tom Vilmer Paamand - september 2023
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Fredspris til droneforsker: Nægter at lave våben
”Jeg vil ikke bygge droner for militæret”, skrev Dylan Cawthorne i fagbladet Ingeniøren – og for denne holdning har Aldrig Mere Krig nu hædret ham med foreningens Fredsrose. Cawthorne er rumfartsingeniør og lektor på Syddansk Universitets Dronecenter.Cawthorne beskriver en ”militarisering af offentlige danske universiteter”, og at han selv er udsat for et ”øget pres fra ledelsen om at arbejde på militære projekter”, med ”økonomisk vinding som det primære motiv”.
Trods presset takker Cawthorne nej til at arbejde med militære projekter, og vil stå fast på kun at udvikle civile droner – til gavn for sundhedspleje og lignende humanitære opgaver: ”Så kan jeg kombinere min kærlighed til flyvning og konstruktion, med min drøm om at gøre verden til et bedre sted.”
Fredsrosen til Dylan Cawthorne blev uddelt søndag den 10. september foran hans kunstprojekt ”Kites for Peace” på Stige Ø ved Odense. Diplomet fra Aldrig Mere Krig hædrer Cawthorne for ”modet til at kræve teknologi for fred og ikke for krig”.
”I en verden, hvor forskningen har gjort vore ledere alt for dygtige til destruktion og ødelæggelse, men ikke til at løse deres konflikter fredeligt, er det vigtigt med de enkelte, der tør tale imod den galoperende militarisering”, udtalte Tom Vilmer Paamand, der er formand for Aldrig Mere Krig, ved overrækkelsen:
”Forskningsfriheden er truet, ligesom ytringsfriheden er det, når der pludselig ikke er plads til besindige tanker imod krig. Derfor er der så hårdt brug for folk som Dylan Cawthorne, der tør alligevel.”
Aldrig Mere Krig har uddelt sine Fredsroser i over 50 år, når der var en god og fredelig anledning - ofte for at markere et lyspunkt i en ellers mørk tid. I gennem årene er rosen givet til alt fra havnearbejdere til kunstnere, journalister og en chef for Jægerkorpset. Og i et lignende tilfælde som Cawthornes, til ingeniørfirmaet Rambøll, den gang dette fortsat fulgte en filosofi om ikke at ville ”tjene penge på våbenindustri”.
Tom Vilmer Paamand - september 2023
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024