Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Muhammed Ali var militærnægter mod Vietnam-krigen
Fredsbilleder...
Den nu afdøde bokser Muhammed Ali nægtede at lade sig udsende som soldat til Vietnam: "My conscience won't let me go shoot my brother or some darker people or some poor, hungry people in the mud for big, powerful America. And shoot them for what? They never called me nigger, they never lynched me, they didn't put no dogs on me, they didn't rob me of my nationality, rape and kill my mother and father. Shoot them for what? How can I shoot them poor people? Poor little black people and babies and children and women. How can I shoot them poor people? Just take me to jail", sagde han i 1967.
Muhammad Ali var konverteret til Islam, og mente, at "War is against the teachings of the Holy Qur'an. I'm not trying to dodge the draft. We are not supposed to take part in no wars unless declared by Allah." Udtalelserne gjorde ham dobbelt hadet, han blev dømt til fem års fængsel og blev udelukket fra professionel boksning. I tre år kæmpede Muhammad Ali sagen igennem ved domstolene indtil USAs Højesteret bøjede sig, og trak straffen tilbage.
Sagen fik stor betydning for alle senere nægter-sager i USA, da den formaliserede måden disse blev bedømt på. Et par år senere blev værnepligten ophævet, men også blandt de såkaldt professionelle soldater var der folk, der fik betænkeligheder og ønskede at nægte. Også nu er der hundreder af soldater, der nægter hvert eneste år, selv om proceduren fortsat er svær at komme igennem.
Tom Vilmer Paamand - maj 2016





Flere historier fra 2016...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Ikke slaver, men krigsprofit, gjorde Danmark rigt
Danmarks riges velstand i 1700-tallet er ofte forklaret med slavehandel, men svaret er i stedet den tids gullaschbaroner, der profiterede på krig. Ny forskning viser nemlig, at danske købmænd var elendige til at skabe ordentlige overskud på at sælge sorte mennesker.
Men i den samme periode forholdt Danmark sig neutral i de omfattende krige mellem den tids stormagter, og kunne derfor ubekymret tjene fedt på international handel - også med de krigsførende parter.
Skibene under dansk flag var beskyttet fra krigens rasen som neutrale, og kunne dermed frit besejle de krigsførendes oversøiske kolonier - udover hvad der også foregik af mere lyssky handel. Danmark fik tiltusket sig handelskolonier på Guldkysten, Trankebar og de Vestindiske Øer, så danske skibe fik sikre havne og handelsruter til de årelange sejladser i jagten på krydderier, sukker og andre værdifulde råstoffer - samt desværre også slaver.
Selve slavehandlen gav dog underskud. En par kongelige rapporter konkluderede sidst i 1700-tallet, at man roligt kunne ophæve den danske slavehandel, da den ikke bidrog til statens økonomi. Danmark afbrød derfor sin transatlantiske slavehandel i 1792, men dog ikke selve slaveriet. Her var Danmark sent ude, og gjorde først dette nødtvungent i 1848 under et slaveoprør i Vestindien.
Dårligt købmandskab undskylder naturligvis ikke de århundreder, hvor Danmark ubekymret deltog i en omfattende slavehandel. I 1807 blev Danmark rodet ind i Napoleonskrigene, og så gik de store handelshuse fallit - men deres svulstige bygninger dominerer fortsat bybilledet i København.
Slavetiden er trukket frem igen, også internationalt og fortsat i ret ukorrekt form, som en del af den såkaldte identitetsdebat, da aktivister fra kunstakademiet Charlottenborg aktionerede ved at smide en kongebuste i en kanal - ud fra overdrevne oplysninger om Danmarks dystre fortid. Dette understreger nødvendigheden af at dobbelttjekke de grundlæggende fakta, før der males bannere mm!
Tom Vilmer Paamand - februar 2021






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024