Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Danmarks favorit krigsfly er skabt til atombomber
Fredsbilleder...
Holland valgte at købe JSF-flyet af USA på grund af dets evne til at bære atomvåben. Den hollandske regering forklarede i januar, at landet fortsat havde en atomar rolle inden for NATO, og derfor ville ignorere parlamentets flertal, der nok opfordrede til at indkøbe flyet, men uden denne mulighed. JSF Joint Strike Fighter flyets fulde navn er Lockheed Martin F-35 Lightning II, og er også spidskandidaten som Danmarks nye krigsfly - en beslutning Folketinget vil tage inden juni næste år.
I 70erne fik både Holland og Belgien F-16 fly leveret i udgaver, der kunne bære atombomber af typen B61. JSF kan bære B61 skjult inde i skroget, og er det eneste af de nyere kampfly, der kan kaste disse atombomber for USA. Der er fortsat oplagret op mod 200 atombomber af typen B61 atombomber i Belgien, Holland, Italien, Tyrkiet og Tyskland, så disse lande skal alle indkøbe moderne fly til dem. B61-atomberne skal dog igennem en planlagt opgradering til anslået 10 milliarder dollars for at fungere optimalt i JSF, hvilket er på kant med NPT-traktaten om nedrustning.
Tom Vilmer Paamand - december 2014





Flere historier fra 2014...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  2200 ukrainere straffes som desertører
Ukrainske mænd i alderen fra 18 til 60 år kan straffes for "ulovlig passage af statsgrænsen", da landet har indført undtagelsestilstand og tilbageholder alle våbenføre mænd i landet. I starten af april havde dette foreløbigt ramt 2200 mænd, der forsøgte at forlade landet, oplyser Ukraines grænsekontrol. Adskillige er døde under flugtforsøg i det ofte uvejsomme terræn i grænseregionerne.
Retstilstanden for ulovlig udrejse er usikker, da den konkrete lovgivning først nu er ved at blive gennemført med tilbagevirkende kraft fra krigsudbruddet, så den også kan ramme de allerede udrejste, hvis disse vender tilbage. Straframmen går fra bøder på op til 40.000 kroner, til fængsel fra 3 til 5 år.
Soldater og embedsmænd kan få op til 10 års fængsel, og ved gentagelse øges fængselsstraffen drastisk. Enlige fædre kan undtages, og det samme gælder hvis der er tre børn i familien. Disse kriterier håndhæves allerede strengt. En mand blev således pågrebet ved grænsen med sine kun to børn, og en falsk dødsattest for hustruen.
Mange jubler med over modige russiske demonstrationer mod krig. Ukrainske krigsmodstandere er blevet hængt ud som forrædere. Uanset at der foregår en krig, er det skammeligt at straffe borgere, der ikke vil slå ihjel. Ukraine har aldrig gjort det nemt for militærnægtere, og denne seneste tvangsforanstaltning bør fordømmes - ligesom det er sket mod den tilsvarende praksis hos regimerne i udbryderrepublikkerne Donetsk og Lugansk.
I Danmark er flygtende kvinder og børn fra Ukraine blevet mødt med stor sympati. Venstre og SF med flere overvejer særlov for at opmuntre også russiske soldater til at flygte fra krigen, men Danmark bør da søge at give en hånd til alle, der flygter fra krig - også ukrainske mænd.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har anerkendt, at samvittighedsnægtelse af militærtjeneste er beskyttet i Menneskerettighedskonventionen. Det burde også være en menneskeret at kunne forlade sit land, og ikke blive tilbageholdt i en krigszone.
Tom Vilmer Paamand - april 2022






... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024