2200 ukrainere straffes som desertører
Ukrainske mænd i alderen fra 18 til 60 år kan straffes for "ulovlig passage af statsgrænsen", da landet har indført undtagelsestilstand og tilbageholder alle våbenføre mænd i landet. I starten af april havde dette foreløbigt ramt 2200 mænd, der forsøgte at forlade landet, oplyser Ukraines grænsekontrol. Adskillige er døde under flugtforsøg i det ofte uvejsomme terræn i grænseregionerne.
Retstilstanden for ulovlig udrejse er usikker, da den konkrete lovgivning først nu er ved at blive gennemført med tilbagevirkende kraft fra krigsudbruddet, så den også kan ramme de allerede udrejste, hvis disse vender tilbage. Straframmen går fra bøder på op til 40.000 kroner, til fængsel fra 3 til 5 år.
Soldater og embedsmænd kan få op til 10 års fængsel, og ved gentagelse øges fængselsstraffen drastisk. Enlige fædre kan undtages, og det samme gælder hvis der er tre børn i familien. Disse kriterier håndhæves allerede strengt. En mand blev således pågrebet ved grænsen med sine kun to børn, og en falsk dødsattest for hustruen.
Mange jubler med over modige russiske demonstrationer mod krig. Ukrainske krigsmodstandere er blevet hængt ud som forrædere. Uanset at der foregår en krig, er det skammeligt at straffe borgere, der ikke vil slå ihjel. Ukraine har aldrig gjort det nemt for militærnægtere, og denne seneste tvangsforanstaltning bør fordømmes - ligesom det er sket mod den tilsvarende praksis hos regimerne i udbryderrepublikkerne Donetsk og Lugansk.
I Danmark er flygtende kvinder og børn fra Ukraine blevet mødt med stor sympati. Venstre og SF med flere overvejer særlov for at opmuntre også russiske soldater til at flygte fra krigen, men Danmark bør da søge at give en hånd til alle, der flygter fra krig - også ukrainske mænd.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har anerkendt, at samvittighedsnægtelse af militærtjeneste er beskyttet i Menneskerettighedskonventionen. Det burde også være en menneskeret at kunne forlade sit land, og ikke blive tilbageholdt i en krigszone.
Tom Vilmer Paamand - april 2022
Flere historier fra 2022...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Et godt valg for freden!
Den borgerlige valgsejr ved folketingsvalget er godt nyt for freden. De fredelige kræfter havde ikke en chance i det forrige Folketing, men nu er der håb forude - for Socialdemokratiet har altid været til større gavn for freden i opposition, end i regering. Danmarks krige var tabu under valgkampen. Alle fløje i Folketinget holdt borgfred, så det slet ikke kunne diskuteres, om oprustning og krig er det eneste svar på terror. Nu har borgfreden store chancer for at blive brudt - uden snærende bånd som det regerende parti plejer socialdemokraterne at finde de gamle militærkritiske toner frem igen.
Socialdemokratiet har stolte traditioner som fredsparti - i opposition. Allerede i 1909 lavede Socialdemokratiet et lovforslag om Danmarks afrustning - og de fleste kan huske de mange NATO-kritiske dagsordener fra 80erne. Desværre ser det ikke ud til, at der denne gang bliver mulighed for et alternativt sikkerhedspolitisk flertal. Alligevel tyder alt på, at freden får bedre kår takket være den store borgerlige sejr. Allerede på valgaftenen sang socialdemokraterne pludselig igen de gamle fredshymner "Where have all the Flowers gone" og "Kringsat av fiender"!
Alle de ovenstående ord er citeret fra AMKs blad tilbage i 2001, hvor folketingsvalget også blev udskrevet af en socialdemokratisk statsminister. Det bragte de borgerlige til magten til et årti med ufred og dansk krigsdeltagelse. Set i lyset af de seneste år med en socialdemokratisk statsminister, kan vi kan dog nu se tilbage på tiåret som en mere krigskritisk periode. Også selvom det var lige oven på terrorangrebet den 11. september 2001 i USA, og Danmark lod sig rive med i angreb på Afghanistan og Irak, var hangen til at støtte krigsbeslutninger ikke entydig.
Mest markant stemte S, RV og KD imod krigserklæringen til Irak marts 2003. EL og SF var oftere imod krigene, men stemte også for. RV stemte flere gange sammen med dem, og også et par modige socialdemokrater gik imod krig og partilinje. Der er altså muligheder, ikke for helt at stoppe de krigeriske strømninger, men med disse partier kan der trods alt være håb om en fredeligere opposition - med langt flere muligheder i, end vi har haft under en socialdemokratisk regering. Om det bliver muligt at rokke ved indkøbet af nye krigsfly er tvivlsomt, men det er vel blevet en anelse mere realistisk nu...
Tom Vilmer Paamand - juni 2015
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Et godt valg for freden!
Den borgerlige valgsejr ved folketingsvalget er godt nyt for freden. De fredelige kræfter havde ikke en chance i det forrige Folketing, men nu er der håb forude - for Socialdemokratiet har altid været til større gavn for freden i opposition, end i regering. Danmarks krige var tabu under valgkampen. Alle fløje i Folketinget holdt borgfred, så det slet ikke kunne diskuteres, om oprustning og krig er det eneste svar på terror. Nu har borgfreden store chancer for at blive brudt - uden snærende bånd som det regerende parti plejer socialdemokraterne at finde de gamle militærkritiske toner frem igen.
Socialdemokratiet har stolte traditioner som fredsparti - i opposition. Allerede i 1909 lavede Socialdemokratiet et lovforslag om Danmarks afrustning - og de fleste kan huske de mange NATO-kritiske dagsordener fra 80erne. Desværre ser det ikke ud til, at der denne gang bliver mulighed for et alternativt sikkerhedspolitisk flertal. Alligevel tyder alt på, at freden får bedre kår takket være den store borgerlige sejr. Allerede på valgaftenen sang socialdemokraterne pludselig igen de gamle fredshymner "Where have all the Flowers gone" og "Kringsat av fiender"!
Alle de ovenstående ord er citeret fra AMKs blad tilbage i 2001, hvor folketingsvalget også blev udskrevet af en socialdemokratisk statsminister. Det bragte de borgerlige til magten til et årti med ufred og dansk krigsdeltagelse. Set i lyset af de seneste år med en socialdemokratisk statsminister, kan vi kan dog nu se tilbage på tiåret som en mere krigskritisk periode. Også selvom det var lige oven på terrorangrebet den 11. september 2001 i USA, og Danmark lod sig rive med i angreb på Afghanistan og Irak, var hangen til at støtte krigsbeslutninger ikke entydig.
Mest markant stemte S, RV og KD imod krigserklæringen til Irak marts 2003. EL og SF var oftere imod krigene, men stemte også for. RV stemte flere gange sammen med dem, og også et par modige socialdemokrater gik imod krig og partilinje. Der er altså muligheder, ikke for helt at stoppe de krigeriske strømninger, men med disse partier kan der trods alt være håb om en fredeligere opposition - med langt flere muligheder i, end vi har haft under en socialdemokratisk regering. Om det bliver muligt at rokke ved indkøbet af nye krigsfly er tvivlsomt, men det er vel blevet en anelse mere realistisk nu...
Tom Vilmer Paamand - juni 2015
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2022