Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Dronerne kommer (ikke) til Danmark!
Fredsbilleder... Dronerne kommer (ikke) til Danmark!
Odense lægger rådhus til mm, og kronprinsen åbner, når drone-fabrikanterne skal mødes i Danmark til maj. Droner er højteknologiske vejsidebomber som USA bruger til vilkårlige henrettelser uden rettergang. Konferencen arrangeres af (den private) Eksportforeningen og vil finde sted i Odense Congress Center med flyopvisning i Odense Lufthavn. Fabrikanterne mødes teoretisk set for at vise, at  "ubemandede fly ikke kun er relevante i forbindelse med krigshandlinger, men også har et betydeligt potentiale inden for civil brug".
Alligevel viste selve konferencens plakat en missilbevæbnet "USAF RQ-1 Predator UAV". En forskningsdirektøren for Boeing vil fortælle om de ubemandede flys udvikling. Boeing er kendte for de mest bestialske af disse droner. Denne information er sendt til Odense Byråd, hvor den vil blive taget op på et kommende møde. Dette kunne (på trods af det postulerede civile indhold) være en mulighed for at vise dansk modstand mod USAs brug af dræberdroner.
UPDATE i maj: Efter min omtale af plakat og indbydelse med en missilbevæbnet Predator-drone, er denne fjernet fra den officielle hjemmeside, - og nu er konferencen helt aflyst, på grund af "manglende interesse".
Tom - marts 2012





Flere historier fra 2012...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Israels unge nægter militærtjeneste
Israels krigsmodstandere er marginaliserede, men arbejder naturligvis ihærdigt videre alligevel. Nogle unge er refuseniks, der siden angrebet har nægtet at blive soldater, og et par stykker har allerede tilbragt måneder i militære fængsler for deres modstand. Deres krigsmodstand finder støtte kloden rundt, hvor også anti-zionistiske jøder mudrer fjendebillederne op på en god måde.
Modsat var der før det seneste krigsudbrud også protester indenfor Israels militær, men disse røster er desværre nu forstummet. Og russere, der er flygtet fra krigstjeneste mod Ukraine til asyl i Israel, bliver nu indkaldt til militærtjeneste mod Gaza. Men modstanden vokser globalt…
Tom Vilmer Paamand - marts 2024







... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024