Militæret betaler selv for at blive hyldet
Sportskampe i USA bliver ofte indrammet af militære opvisninger, hvor soldater lader sig hylde af de fremmødte. Det viser sig nu, at denne hyldest i al diskretion er købt og betalt af militæret selv, der betaler millioner af kroner for disse i ordets egentlige forstand paradeforestillinger. I sponsoraterne kræves det fx, at soldater bliver udnævnt til "Hometown Heroes" før hver hjemmekamp, og at militærorkestre får lov til at spille nationalsangen.
Millionbeløbet kritiseres overraskende nok af tidligere præsidentkandidat og republikansk senator John McCain, der finder en sådan "betalt patriotisme" nedværdigende: "It is time to allow major sports teams' legitimate tributes to our soldiers to shine with national pride rather than being cast under the pallor of marketing gimmicks paid for by American taxpayers", lyder det om metoden. En noget tilsvarende tendens ses også i Danmark på den militære Flagdag, hvor soldater pinagtigt selv stopper flag i hænderne på folk, for at få nogen til at hylde sig.
Tom Vilmer Paamand - november 2015
Flere historier fra 2015...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Mors Dag er en glemt aktion mod krig
De første skridt til en fejring af Mors Dag var som kampdag mod spædbørnsdødelighed. En gruppe kvinder i USA samledes i 1850erne om kampen for bedre forhold, men ydede siden under USAs borgerkrig også pleje til sårede soldater, uanset på hvilken side disse kæmpede.
Efter krigen blev dagen til Mother's Friendship Days, hvor pacifistiske mødre samledes om at forsone de tidligere fjender. En af arrangørerne, der i øvrigt tidligere havde komponeret en helt modsat hitsang - kampmarchen "The Battle Hymn of the Republic" - skrev nu i 1870 en "Morsdags-proklamation" til kvinderne om at spille en stærk politisk rolle i at skabe fred: "Arise, all women who have hearts! Our husbands shall not come to us, reeking with carnage, for caresses and applause."
Ideen om en kvindernes fredsdag ændrede sig dog radikalt, da en anden af de gæve fredskvinder døde. Hendes datter brugte nemlig resten af sit liv på at ære moderens minde, ikke for dennes fredsarbejde, men kun som Moderskikkelse. Nu var tanken at dette i stedet skulle være dagen hvor hver enkelt takker sin mor, for alt hvad hun har gjort netop for dig.
I 1914 fik datteren dagen gjort til officiel fridag i USA. Lidt politisk kamp var der dog tilbage i hende. Hun fandt kommercialiseringen af dagen afskyelig, og var især rasende på blomster- og chokoladehandlere, der nu tjente formuer på ideen.
Datteren forsøgte derfor at sabotere et møde i det patriotiske selskab The American War Mothers. Ikke fordi disse støttede krig, men fordi organisationen misbrugte dagen til at indsamle penge til sig selv. Hun blev arresteret, men fortsatte kampen til sin død. Kommercialiseringen sejrede alligevel - og fredsbudskabet er væk.
Tom Vilmer Paamand - april 2020
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Mors Dag er en glemt aktion mod krig
De første skridt til en fejring af Mors Dag var som kampdag mod spædbørnsdødelighed. En gruppe kvinder i USA samledes i 1850erne om kampen for bedre forhold, men ydede siden under USAs borgerkrig også pleje til sårede soldater, uanset på hvilken side disse kæmpede.
Efter krigen blev dagen til Mother's Friendship Days, hvor pacifistiske mødre samledes om at forsone de tidligere fjender. En af arrangørerne, der i øvrigt tidligere havde komponeret en helt modsat hitsang - kampmarchen "The Battle Hymn of the Republic" - skrev nu i 1870 en "Morsdags-proklamation" til kvinderne om at spille en stærk politisk rolle i at skabe fred: "Arise, all women who have hearts! Our husbands shall not come to us, reeking with carnage, for caresses and applause."
Ideen om en kvindernes fredsdag ændrede sig dog radikalt, da en anden af de gæve fredskvinder døde. Hendes datter brugte nemlig resten af sit liv på at ære moderens minde, ikke for dennes fredsarbejde, men kun som Moderskikkelse. Nu var tanken at dette i stedet skulle være dagen hvor hver enkelt takker sin mor, for alt hvad hun har gjort netop for dig.
I 1914 fik datteren dagen gjort til officiel fridag i USA. Lidt politisk kamp var der dog tilbage i hende. Hun fandt kommercialiseringen af dagen afskyelig, og var især rasende på blomster- og chokoladehandlere, der nu tjente formuer på ideen.
Datteren forsøgte derfor at sabotere et møde i det patriotiske selskab The American War Mothers. Ikke fordi disse støttede krig, men fordi organisationen misbrugte dagen til at indsamle penge til sig selv. Hun blev arresteret, men fortsatte kampen til sin død. Kommercialiseringen sejrede alligevel - og fredsbudskabet er væk.
Tom Vilmer Paamand - april 2020
... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg
AldrigMereKrig.dk ©2024