Mors Dag er en glemt aktion mod krig De
første skridt til en fejring af
Mors Dag var som kampdag mod spædbørnsdødelighed. En gruppe kvinder i USA samledes i 1850erne om kampen for bedre forhold, men ydede siden under USAs borgerkrig også pleje til sårede soldater, uanset på hvilken side disse kæmpede.
Efter krigen blev dagen til
Mother's Friendship Days, hvor pacifistiske mødre samledes om at forsone de tidligere fjender. En af arrangørerne, der i øvrigt tidligere havde komponeret en helt modsat hitsang -
kampmarchen "
The Battle Hymn of the Republic" - skrev nu i 1870 en "Morsdags-
proklamation" til kvinderne om at spille en stærk politisk rolle i at skabe fred: "
Arise, all women who have hearts! Our husbands shall not come to us, reeking with carnage, for caresses and applause."
Ideen om en kvindernes fredsdag ændrede sig dog radikalt, da en anden af de gæve fredskvinder døde. Hendes datter brugte nemlig resten af sit liv på at ære moderens minde, ikke for dennes fredsarbejde, men kun som Moderskikkelse. Nu var tanken at dette i stedet skulle være dagen hvor hver enkelt takker sin mor, for alt hvad hun har gjort netop for dig.
I 1914 fik datteren dagen gjort til officiel fridag i USA. Lidt politisk kamp var der dog tilbage i hende. Hun fandt kommercialiseringen af dagen afskyelig, og var især rasende på blomster- og chokoladehandlere, der nu tjente formuer på ideen.
Datteren forsøgte derfor at sabotere et møde i det patriotiske selskab
The American War Mothers. Ikke fordi disse støttede krig, men fordi organisationen misbrugte dagen til at indsamle penge til sig selv. Hun blev arresteret, men fortsatte kampen til sin død. Kommercialiseringen sejrede alligevel - og fredsbudskabet er væk.
Tom Vilmer Paamand - april 2020
Flere historier fra 2020...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Fredspris til droneforsker: Nægter at lave våben”Jeg vil ikke bygge droner for militæret”,
skrev Dylan Cawthorne i fagbladet Ingeniøren – og for denne holdning har Aldrig Mere Krig nu hædret ham med foreningens Fredsrose. Cawthorne er rumfartsingeniør og lektor på Syddansk Universitets Dronecenter.
Cawthorne beskriver en
”militarisering af offentlige danske universiteter”, og at han selv er udsat for et
”øget pres fra ledelsen om at arbejde på militære projekter”, med
”økonomisk vinding som det primære motiv”.
Trods presset takker Cawthorne nej til at arbejde med militære projekter, og vil stå fast på kun at udvikle civile droner – til gavn for sundhedspleje og lignende humanitære opgaver:
”Så kan jeg kombinere min kærlighed til flyvning og konstruktion, med min drøm om at gøre verden til et bedre sted.”Fredsrosen til Dylan Cawthorne blev uddelt søndag den 10. september foran hans kunstprojekt ”
Kites for Peace” på Stige Ø ved Odense. Diplomet fra Aldrig Mere Krig hædrer Cawthorne for
”modet til at kræve teknologi for fred og ikke for krig”.
”I en verden, hvor forskningen har gjort vore ledere alt for dygtige til destruktion og ødelæggelse, men ikke til at løse deres konflikter fredeligt, er det vigtigt med de enkelte, der tør tale imod den galoperende militarisering”, udtalte Tom Vilmer Paamand, der er formand for Aldrig Mere Krig, ved overrækkelsen:
”Forskningsfriheden er truet, ligesom ytringsfriheden er det, når der pludselig ikke er plads til besindige tanker imod krig. Derfor er der så hårdt brug for folk som Dylan Cawthorne, der tør alligevel.”Aldrig Mere Krig har uddelt sine
Fredsroser i over 50 år, når der var en god og fredelig anledning - ofte for at markere et lyspunkt i en ellers mørk tid. I gennem årene er rosen givet til alt fra havnearbejdere til kunstnere, journalister og en chef for Jægerkorpset. Og i et lignende tilfælde som Cawthornes, til ingeniørfirmaet Rambøll, den gang dette fortsat fulgte en
filosofi om ikke at ville
”tjene penge på våbenindustri”.
Tom Vilmer Paamand - september 2023
...
Aktuelle indlæg
...
Uaktuelle indlæg