Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
menu
<   Se alle Aktuelle indlæg.
Share button


Trumps våbensalg fik Ukraine til at stoppe efterforskning
Fredsbilleder...
Ukraine har en større oprydning i gang efter sin forrige korrupte præsident Viktor Yanukovych. Blandt de anklagede er Donald Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort, der tidligere var politisk rådgiver for Yanukovych.
Men efterforskningen af Manafort i Ukraine er nu indstillet, efter at præsident Trump i marts tillod en omstridt våbenhandel til landet. Chefanklageren i Ukraine begrunder det med, at man på enhver måde vil tækkes Trump - og efter våbensalget viste det sig, at sagen mod Manafort måtte stoppe. I USA fortsætter tilsvarende sager mod Manafort dog, og trods Trumps og Ukraines modvillighed blev Manafort alligevel dømt ved USAs uafhængige domstole.
USA støtter Ukraine som frontlinjestat mod Rusland med små fire milliarder kroner om året, og hidtil har støtten ikke direkte måttet rumme våben. Salget af for 300 millioner kroner anti-tank missiler var derfor en kovending for Trump, der gik til valg på ikke at bevæbne Ukraine yderligere. Netop denne holdning havde Manafort fået gennemtrumfet, til hjælp for Rusland.
Manaforts PR-firma hedder "GlobalHighway". Navnet ligner "Rasmussen Global", som er Anders Fogh Rasmussens firma, og ham har Ukraines nuværende præsident Petro Porosjenko indkøbt som politisk rådgiver. Foghs seneste udspil dernedefra lyder overraskende fornuftigt, da han støtter en plan om at få fredsbevarende styrker sat ind imellem de stridende parter i borgerkrigen.
Men Anders Fogh har samtidig kastet mere snavs på sit eftermæle ved også at rådgive en bank i Letland, der kendt for voldsom korruption, og for ulovlige salgtil Nordkorea. Banken styres af en russer med solid Kreml-kontakt, men dette stopper altså ikke en tidligere NATO-chef fra endnu et givtigt job.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018






Flere historier fra 2018...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  NATO-lobbyister mister statsstøtte
Efter mange års rod i økonomien har Forsvars- og Udenrigsministeriet stoppet den årlige millionstøtte til den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Denne blev oprettet i 1950 for at pushe NATO-støtte i et netværk af tilsvarende organisationer i andre NATO-lande med tilhørende ungdomsafdelinger. Den ledige millionstøtte kunne passende overføres til en NATO-kritisk tænketank, for at rette op på 75 års bevidst skævvridning, tak!
Tom Vilmer Paamand - marts 2024







... Aktuelle indlæg
... Uaktuelle indlæg

AldrigMereKrig.dk ©2024