- Alle må opruste, for dialog nytter ikke mod despoter, lyder det alt for enstemmigt igen. Men Ruslands angreb på Ukraine viser helt modsat, at alle Vestens våben intet har nyttet, for oprustning og militær afskrækkelse var der igen så rigeligt af. Spørgsmålet er ikke, om der mon er kastet nok kræfter ind i diplomati og forhandling, for svaret er et alt for indlysende NEJ. Også herhjemme har skiftende regeringer i stedet satset milliarderne på våben, men diskussionen om hvorfor, og hvad de i givet fald skulle afhjælpe, har været stærkt begrænset. Spørgsmålet lyder så: Hvorfor er fredsfolkene tavse - men vi råber os hæse efter ærlig dialog og tillidsskabende forhandlinger med samme kraft, som vi altid har gjort det. Heldigvis går flere og flere russere på gaden i protest mod krigen, trods den russiske regerings nedbankning af demonstranter. Ikke mindst de unge, der ser det tåbelige i angrebet, og frygter en fremtid spærret inde bag Vestens restriktioner. “Нет Войне“, lyder råbet i Rusland, og modsvares af “Ні Війні“ i Ukraine: “Nej til Krig!“ AMK støtter budskabet i begge lande. Men mens mange jubler med over den russiske krigsmodstand, hænges ukrainske krigsmodstandere ud som forrædere. Krigen har fået den ukrainske regering til at slå hårdt ned, mod hvad den opfatter som deserteringer, så alle mænd op til 60 år nu har fået forbud mod at forlade Ukraine. Helt uanset at der foregår en krig, er det skammeligt at slæbe krigsmodstandere til fronten. Rusland må forestille sig, at de kan omdanne samfundet i Ukraine til en underdanig lydstat, men det vil velkendte metoder som civil ulydighed og militærnægtelse kunne gøre umuligt - langt bedre end militær mod militær. Tving Rusland til forhandlingsbordet og ud af Ukraine med ikkevoldelige metoder og diplomatisk kraft. Det burde være indlysende nu selv for politikere, at deres blinde tiltro til militært isenkram ikke får gjort vores verden sikrere. Læs hele argumentationen på FRED.dk Tom Vilmer Paamand - februar 2022
> Mors Dag er en glemt aktion mod krig De første skridt til en fejring af Mors Dag var som kampdag mod spædbørnsdødelighed. En gruppe kvinder i USA samledes i 1850erne om kampen for bedre forhold, men ydede siden under USAs borgerkrig også pleje til sårede soldater, uanset på hvilken side disse kæmpede. Efter krigen blev dagen til Mother's Friendship Days, hvor pacifistiske mødre samledes om at forsone de tidligere fjender. En af arrangørerne, der i øvrigt tidligere havde komponeret en helt modsat hitsang - kampmarchen “The Battle Hymn of the Republic“ - skrev nu i 1870 en “Morsdags-proklamation“ til kvinderne om at spille en stærk politisk rolle i at skabe fred: “Arise, all women who have hearts! Our husbands shall not come to us, reeking with carnage, for caresses and applause.“ Ideen om en kvindernes fredsdag ændrede sig dog radikalt, da en anden af de gæve fredskvinder døde. Hendes datter brugte nemlig resten af sit liv på at ære moderens minde, ikke for dennes fredsarbejde, men kun som Moderskikkelse. Nu var tanken at dette i stedet skulle være dagen hvor hver enkelt takker sin mor, for alt hvad hun har gjort netop for dig. I 1914 fik datteren dagen gjort til officiel fridag i USA. Lidt politisk kamp var der dog tilbage i hende. Hun fandt kommercialiseringen af dagen afskyelig, og var især rasende på blomster- og chokoladehandlere, der nu tjente formuer på ideen. Datteren forsøgte derfor at sabotere et møde i det patriotiske selskab The American War Mothers. Ikke fordi disse støttede krig, men fordi organisationen misbrugte dagen til at indsamle penge til sig selv. Hun blev arresteret, men fortsatte kampen til sin død. Kommercialiseringen sejrede alligevel - og fredsbudskabet er væk. Tom Vilmer Paamand - april 2020
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021