Mange i EU vil ikke med i støttekrig for NATO Op mod halvdelen af Englands, Spaniens og Tysklands borgere støtter ikke op bag NATOs såkaldte musketer-ed. De tre lande er splittet mellem fra 43-53 procent imod, til 40-46 procent for, ved spørgsmålet om deres eget lands militær skulle kæmpe med, hvis Rusland angreb et af sine nabolande. Også i Frankrig er et stort mindretal imod, mens opbakningen modsat er ret massiv i Holland og Polen. På den anden side af Atlanten støtter Canadas og USAs borgere op med fra 58-62 procent. Meningsinstituttet PEW fremlagde undersøgelsen under den jublende overskrift: “NATO's Image Improves on Both Sides of Atlantic“, efterfulgt af mere prosaiske “European faith in American military support largely unchanged“. Tallene viser også at skillelinjen i USA ligger helt modsat af Europas, for i USA støtter et voldsomt flertal af “liberals“ NATO, mens kun under halvdelen af “conservatives“ er for. Undersøgelsen dækker kun de større EU-lande, så Danmark er ikke nævnt. Undersøgelsen er lavet mens NATO-landene er ved at tilslutte sig kravet om hvad der skal blive en fordobling af de fleste landes militærbudgetter. Pt ligger de fleste lande på under 1,2 procent ligesom Danmark. Procenttallet er en meningsløse målestok, da fx Grækenland af lokale grunde bruger meget mere på militær end Danmark, men trods dette har svært ved at deltage i NATOs missioner, hvor Danmark altid villigt stiller op. Kravet om de to procent vil gøre NATO voldsomt stærkere end sine titulære modstandere, så fx Tyskland får et større militærbudget end hele Rusland. En anden målestik for at støtte global sikkerhed er FNs fredsbevarende styrker, hvor Danmark tidligere har spillet en stor rolle. I dag er denne indsats stort set overladt til ikke-vestlige lande, med Bangladesh, Etiopien, Indien, Nepal, Pakistan og Rwanda i front, der alle har mellem 5-8.000 tropper sendt ud. Gennem de sidste 50 år havde Danmark ofte selv mere end 1.000 ude, men i dag er tallet nede på 36 udsendte - hvilket kun er halvt så mange som USA. Rusland har 95, mens Kina har 3.000 afsted.
> NATOs krav kan opfyldes uden våben Det danske militær får nu tilført endnu flere milliarder, har vort Folketing besluttet - efter pres fra NATO, og med effektiv hjælp fra Putin til at skabe panik. Politikerne er til fals for løfter om af indkøbe det nyeste og allermest skinnende legetøj, men det helt afgørende bør naturligvis være, hvordan Danmark mest effektivt opfylder selve formålet med at bruge alle disse penge. Indlysende nok bør alle indkøb efterleve NATOs formål, som beskrevet i Den Nordatlantiske Traktat, der primært (overraskende ubekendt) forpligter deltagerne til at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler. Indkøbet skal også klæde Danmark på til bedre at kunne bistå angrebne deltagerlande ved straks at tage sådanne skridt, som hver af dem anser som nødvendige - herunder anvendelse af væbnet magt. Bemærk at brug af væbnet magt omhyggeligt ikke er den eneste mulighed - dette var et krav fra USAs Senat. Uanset hvad der siden dette grundlag er lagt oven på, bør Danmark med fuld dækning i traktaten støtte NATO - ved at opruste for milliarder til bedre at kunne bilægge stridigheder ved fredelige midler: Med forskning og træning i konfliktløsning, målrettet bistand til at afværge mulig risiko for militær optrapning, samt naturligvis en omfattende genopbygning af det danske diplomati. Her er et indsatsområde, hvor NATO savner kompetence, og hvor Danmark kan gøre en forskel i verden omkring os langt bedre, end ved blot at gøre en lille smule af det samme, som alle de andre allerede gør. Tom Vilmer Paamand - marts 2022
Red klimaet - stop krigen! De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse: - Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger. - Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima. - Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“. Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge. Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere. Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag. Arne Hansen - november 2015
> Storbritannien bryder med atomtraktat Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden. I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”. Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder: ”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.” Fredsministerium - marts 2021