blandt aktive USAnske soldater, end hos deres civile kolleger derhjemme. Dette skyldes naturligvis, at kun folk uden sygdomme bliver sendt i krig, og at de i modsætning til andre USAnere er under lægeopsyn.
Men selv ved sammenligninger med tilsvarende sunde unge mænd, lever soldaterne længere - på trods af risikoen ved at gå i krig. Største dødsårsag er trafikuheld, med selvmord på en tæt andenplads. Sådanne sammenlignende studier findes vist ikke for danske soldater, men antallet af dræbte i kamp tyder på en tilsvarende statistik.
Flere historier fra de sidste år...Herunder er en enkelt -
klik dig videre til resten...
> Den danske sang... er militaristiskKritik af vore nationale hymner forsimples ofte til et fokus på hårfarve, mens den øvrige og langt mere brutale nationalisme i sangenes propaganda overses i dag. Vore svulstige og meget fortidige sange himler nemlig op om nationens storhed, ofte militaristisk baseret på påstået kampevne.
Den danske sang har nemlig
“klang af klokke, af sværd og skjold“, for
“kunst og kamp kræver stadig stål“ i et
“alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes“. Samtlige citater er fra Kai Hoffmanns
“Den danske sang er en ung blond pige“ , og ordene er grimme eksempler hvad vi og vore børn lokkes til at besynge gennem livet. En sådan tidsbunden racisme sværter de fleste ældre sange.
Debatten har dog et lyspunkt, nemlig at opmuntre folk til at lytte kritisk til, hvad der ligger i en sangs tekst. For militarismen plager disse kampsange – som de stolte ord om da
“Gotens hjelm og hjerne brast“ . Mange synger tilsvarende gladeligt flovheder, som
“Brødre, lad våbnene lyne“ , og samles nok ved bål om at
“Vi vil fred her til lands“ , men desværre med
“sværdet i hånd“.
Danmarks voldsdominerede sange afspejler desværre en virkelighed, der er værre, end da de blev skrevet – med vor nyere regeringers bombeglade adfærd rundt om i verden. Men brutalitet bør ikke hyldes, og gode poeter
burde fremelske
fredeligere fællessang til glæde for os alle.
Tom Vilmer Paamand - maj 2021
...
...
...
...