f Højaktuelt digt om krigens flygtninge fra 1945
Dette aktuelle digt blev skrevet april 1945 på en tid, hvor Europa og resten af verden virkelig var fyldt med flygtninge. I månederne omkring krigsafslutningen rykkede 250.000 krigsflygtninge til Danmark, som der hurtigt blev skabt indkvartering til.
Krigens Flygtninge
Af Johannes Hansen - 1945
De har vandret nu år efter år
i sultende, lasede skarer.
Millioner på flugt fra udslettelsens kår
og slagmarkens rædsler og farer.
Fra de brændende, bombede byer
med geværild på torve og gader,
hvor kanonernes kvælende krudtrøgs-
skyer skjuler tomternes sorte facader.
Fra ruiner af landlige bo
vakler folket fra kamppladsens øde
med stumper af det, der engang var
et hjem, sin uvisse fremtid i møde.
Det er børn, som er født under krig,
vokset op kun til hadet og harmen,
hvis barnesmil stivned i rædselsskrig
under bombemaskinernes larmen.
I dødsangst for menneskers dåd
må mennesker gruslagne drage
som jagede væsener fra skjul til skjul
gennem tusinde grådtunge dage.
Sig: tør I nu bære den vægt
den anklages knugende tynge,
der løfter sig mod jer i tusinde skrig
fra de flygtendes hjemløse klynge.
Hvornår skal de hvile, de tog,
de håbløse, dødtrætte hære,
der slæber sig hen over jordklodens bug,
som en skamplet på skabningens ære?
Af Johannes Hansen - 1945
De har vandret nu år efter år
i sultende, lasede skarer.
Millioner på flugt fra udslettelsens kår
og slagmarkens rædsler og farer.
Fra de brændende, bombede byer
med geværild på torve og gader,
hvor kanonernes kvælende krudtrøgs-
skyer skjuler tomternes sorte facader.
Fra ruiner af landlige bo
vakler folket fra kamppladsens øde
med stumper af det, der engang var
et hjem, sin uvisse fremtid i møde.
Det er børn, som er født under krig,
vokset op kun til hadet og harmen,
hvis barnesmil stivned i rædselsskrig
under bombemaskinernes larmen.
I dødsangst for menneskers dåd
må mennesker gruslagne drage
som jagede væsener fra skjul til skjul
gennem tusinde grådtunge dage.
Sig: tør I nu bære den vægt
den anklages knugende tynge,
der løfter sig mod jer i tusinde skrig
fra de flygtendes hjemløse klynge.
Hvornår skal de hvile, de tog,
de håbløse, dødtrætte hære,
der slæber sig hen over jordklodens bug,
som en skamplet på skabningens ære?
Ovenstående er kun strofer fra dette kraftfulde digt - se den fulde version. Det blev skrevet til foreningen Aldrig Mere Krigs medlemsblad af den jyske landbodigter Johannes Hansen.
Tom Vilmer Paamand - september 2015
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Berlingske svinede pacifist til
Historien er 80 år gammel, da den tyske pacifist og journalist Carl von Ossietzky var udset til at få Nobels fredspris, mens han sad i KZ-lejr. Herhjemme forsøgte Weekendavisen, der dengang hed Berlingske Aftenavis, med meget beskidte kneb at forhindre dette, genfortæller avisen nu langt om længe selv.
Også den kontroversielle forfatter Knut Hamsun angreb Ossietzky for at være landsforræder, hvilket startede en voldsom diskussion i Norge, hvor Nordahl Grieg og mange andre intellektuelle forsvarede Ossietzky. De tyske ledere Joseph Goebbels og Hermann Göring reagerede meget forskelligt. Goebbels erklærede, at landsforræderen skulle halshugges, mens Göring blev nervøs for udlandets voldsomme interesse. Göring fik den stærkt svækkede fange overført til sygehus og tilbød uden held frihed og pension, hvis Ossietzky ville fraskrive sig fredsprisen.
Nobelkomiteen var selv stærkt i tvivl, og havde i 1935 nedstemt Ossietzky i fuld enighed. Den mente ikke at Ossietzky indsats for at afsløre, at Tyskland oprustede i strid med Versailles-traktaten, var nok til en fredspris. Undervejs forlod norskeparlamentarikere komiteen, så den norske stat ikke kom i direkte konflikt medtyskerne. Tyskland pressede hårdt på, og sørgede for at der dukkedeflere modstridende artikler op i pressen, samt arrangerede konferencen “Internationale Arbeitsgemeinschaft der Nationalisten“ i Nobelinstituttets egne lokaler i Oslo.
Berlingske Aftenavis bragte nu et stort opsat “interview“ med Ossietzky, der blev citeret for at have det så godt under Hitler, at han nu helt fraskrev sig pacifismen, var blevet nazist og lígefrem heilede til afsked. Berlingske havde købt interviewet af en dansk journalist, der siden arbejdede videre for nazistiske tidsskrifter, og udgav en hyldestbiografi om Hitler. Meningen med absurditeten var naturligvis, at Nobelkomiteen ikke kunne give Fredsprisen til den nu “erklærede nazist“ Ossietzky. Komiteen fandt dog hurtigt ud af, at Berlingskes interview var rent opspind, og gav ham alligevel prisen i 1936
Reaktionen fra Berlingske Aftenavis på dette var nu mere afdæmpet, mens Jyllands-Posten naturligvis hånede fredsprisen til Ossietzky, der “så sin hovedopgave i at rive ned på alle nationale traditioner og folkelige værdier“ - en argumentation, der fortsat trives om ham i tilsvarende højreekstreme kredse. Ossietzky kunne ikke selv modtage prisen, da han fortsat var i sikkerhedspolitiets varetægt, og døde to år efter af sygdom fra sit ophold i kz-lejren. Dette var første gang, at Nobelkomiteen gav fredsprisen til en fredsaktivist i et diktatur.
Tom Vilmer Paamand - januar 2016
Red klimaet - stop krigen!
Red klimaet - stop krigen!
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Berlingske svinede pacifist til
Historien er 80 år gammel, da den tyske pacifist og journalist Carl von Ossietzky var udset til at få Nobels fredspris, mens han sad i KZ-lejr. Herhjemme forsøgte Weekendavisen, der dengang hed Berlingske Aftenavis, med meget beskidte kneb at forhindre dette, genfortæller avisen nu langt om længe selv.
Også den kontroversielle forfatter Knut Hamsun angreb Ossietzky for at være landsforræder, hvilket startede en voldsom diskussion i Norge, hvor Nordahl Grieg og mange andre intellektuelle forsvarede Ossietzky. De tyske ledere Joseph Goebbels og Hermann Göring reagerede meget forskelligt. Goebbels erklærede, at landsforræderen skulle halshugges, mens Göring blev nervøs for udlandets voldsomme interesse. Göring fik den stærkt svækkede fange overført til sygehus og tilbød uden held frihed og pension, hvis Ossietzky ville fraskrive sig fredsprisen.
Nobelkomiteen var selv stærkt i tvivl, og havde i 1935 nedstemt Ossietzky i fuld enighed. Den mente ikke at Ossietzky indsats for at afsløre, at Tyskland oprustede i strid med Versailles-traktaten, var nok til en fredspris. Undervejs forlod norskeparlamentarikere komiteen, så den norske stat ikke kom i direkte konflikt medtyskerne. Tyskland pressede hårdt på, og sørgede for at der dukkedeflere modstridende artikler op i pressen, samt arrangerede konferencen “Internationale Arbeitsgemeinschaft der Nationalisten“ i Nobelinstituttets egne lokaler i Oslo.
Berlingske Aftenavis bragte nu et stort opsat “interview“ med Ossietzky, der blev citeret for at have det så godt under Hitler, at han nu helt fraskrev sig pacifismen, var blevet nazist og lígefrem heilede til afsked. Berlingske havde købt interviewet af en dansk journalist, der siden arbejdede videre for nazistiske tidsskrifter, og udgav en hyldestbiografi om Hitler. Meningen med absurditeten var naturligvis, at Nobelkomiteen ikke kunne give Fredsprisen til den nu “erklærede nazist“ Ossietzky. Komiteen fandt dog hurtigt ud af, at Berlingskes interview var rent opspind, og gav ham alligevel prisen i 1936
Reaktionen fra Berlingske Aftenavis på dette var nu mere afdæmpet, mens Jyllands-Posten naturligvis hånede fredsprisen til Ossietzky, der “så sin hovedopgave i at rive ned på alle nationale traditioner og folkelige værdier“ - en argumentation, der fortsat trives om ham i tilsvarende højreekstreme kredse. Ossietzky kunne ikke selv modtage prisen, da han fortsat var i sikkerhedspolitiets varetægt, og døde to år efter af sygdom fra sit ophold i kz-lejren. Dette var første gang, at Nobelkomiteen gav fredsprisen til en fredsaktivist i et diktatur.
Tom Vilmer Paamand - januar 2016
Red klimaet - stop krigen!
De små fredsgrupper i Danmark har ikke i grundlaget for klimademonstrationerne den 29. november fået tilføjet den væsentlige gensidige sammenhæng imellem krig, miljø- og klimaødelæggelse:
- Dels på grund af den skærpede kamp om ressourcerne, der vil komme, hvis vi ikke får bremset opvarmningen af kloden med en følgende ond cirkel af spændinger og krige, der vil være ødelæggende for konstruktivt samarbejde om fælles fredelige og også socialt bæredygtige klimaløsninger.
- Og dels bidrager de militaristiske tankegange, der ensidigt befordrer en fokusering på at vinde gennem voldelige konfliktløsninger med en ressourcekrævende og miljø- og klimaødelæggende oprustnings- og krigsindsats, som typisk skaber kaos, flygtninge og et gensidigt offer-, had- og voldsspiral, der så også destruerer viljen og prioriteringen af kampen for vor fælles klima.
- Og denne øgede internationale spænding øger så også risikoen for direkte udløsning af en krig med atomvåben udover den altid lurende udløsning af den globalt miljdelæggende atomvåbenkrig ved en fejltagelse, hvilket har været tæt på mange gange som vi f.eks. ser det i den danske dokumentarfilm “Manden der reddede verden“.
Herefter har vi stadig til gode at finde ud af, hvordan fredsbevægelsen så igennem opbygningen af en fredsstruktur vil forebygge og løse konflikter ved brug af ikkevoldelige midler inden konflikterne når at udarte i ustyrlige voldsspiraler - med ødelæggelse af miljø og klima til følge.
Og når krigsdestruktionen så nu galopperer, så må vi lære at få øje på menneskehedens fælles humanitære-, miljø- og klimainteresser, forsones og gøre os alle til vindere.
Og vi må alle sikre bæredygtigheden igennem opbygning af en fredskultur med værdsætning af vores jord som fælles livsgrundlag.
Arne Hansen - november 2015
Flere historier fra de sidste år...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...
> Storbritannien bryder med atomtraktat
Fra Fredsministerium :I disse tider, hvor mange eksperter mener at risikoen for en atomar katastrofe er på sit højeste siden Den Kolde Krig, har Storbritannien besluttet at forøge sit arsenal af atomvåben. I lighed med FNs generalsekretær er Fredsministerium meget bekymret over Storbritanniens signal til verden.
I det af folketinget vedtagne forslag V60, som afsluttede forespørgselsdebat F34 den 22. januar 2021 om tilslutning til FN-traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), støtter Folketinget ”det ultimative mål om en verden uden atomvåben i fuld overensstemmelse med ikkespredningstraktaten (NPT) og med Danmarks forpligtelser i NATO”.
Derfor bør den danske regering snarest, og gerne allerede på udenrigsministermødet den 23. marts, påpege overfor Storbritannien, som er vores tætte allieret i NATO, at beslutningen om atomoprustning er i strid med forpligtelserne i NPT-traktaten s artikel VI, som lyder:
”Enhver deltager i denne traktat forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning under streng og effektiv international kontrol.”
Fredsministerium - marts 2021
... Aktuelle indlæg
... UAktuelle indlæg
... Aktuelle kommentarer
... Uaktuelle kommentarer
AldrigMereKrig.dk ©2026