Militærnægtelse i dag
Værnepligt har kun minimal betydning for moderne krigsførelse. Nu udkæmpes krigene med professionelle, betalte soldater. At være militærnægter i dag betyder: at nægte på nogen som helst måde at være med til at muliggøre militær magtanvendelse. En militærnægter medvirker ikke til udvikling eller produktion af materiel der anvendes af militæret. Siden 1992 har der i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, § 63 stk. 3, stået: "Et medlem der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel mv., anses for at have en fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde".   I den stadig gældende "lov om krigsmateriel mv." defineres krigsmateriel som "Materiel som er konstrueret til militær anvendelse og som ikke finder civil anvendelse", og "komponenter som er konstrueret til anvendelse i ovennævnte materiel, og som ikke finder civil anvendelse. I dag er det desværre umuligt at skelne skarpt mellem civilt og militært materiel, og civil og militær anvendelse er filtret ind i hinanden. - Dermed er §63 stk. 3 i den gamle arbejdsløshedslov udhulet og yder ikke mere militærnægteren nogen reel beskyttelse mod at miste sit forsørgelsesgrundlag.
Bodil K. Nielsen

I anledning af Militærnægterlovens 90 års fødselsdag 2007
13. december 1917 underskrev Christian 10. en lov der helt sikkert mishagede den militaristiske og dybt reaktionære monark: "Værnepligtige for hvem militærtjeneste af enhver art strider mod deres samvittighed kan overføres til civilt statsarbejde af ikke militær karakter." - Danmark havde fået sin første og verden sin anden militærnægterlov (den første var den britiske der blev vedtaget året før). I dag er Danmark i angrebskrig. Vi må med græmmelse konstatere at vort folk der efter nederlaget i 1864 havde mistet tilliden til militære magtmidler, siden 2. verdenskrig er blevet stadig mere militariserede. Det var bl.a. en henvendelse fra 491 danske præster der førte til militærnægterloven. Nu har kirken via soldaterhjem og feltpræsteordning ladet sig spænde for militarismens vogn. Godt ville det have været om der i denne jerntid også var røster i kirkeligt regi der turde tale oprustningen midt imod. Militærnægterlovens 90 års dag er en milepæl, men først og fremmest bør den være et springbræt til intensivering af Aldrig Mere Krigs arbejde til folkegavn.
Henning Sørensen

AldrigMereKrig.dk ©2015
Militærnægtelse