- se også AMK Kommentar.


Tribunal om Danmarks krige fik Genefke-prisen
Inge Genefke-prisen 2018 blev givet til arbejdet for et tribunal om Danmarks krige. Bag prisen står Anti-Tortur Støttefonden, som ildsjælen Inge Genefke er formand for:
- I år har vi valgt et flot dansk initiativ, nemlig arbejdet for at få realiseret et tribunal om Danmarks krige i Afghanistan og Irak, fortalte Inge Genefke ved overrækkelsen. Det er første gang, at prisen uddeles til et dansk projekt:
- To ting var afgørende. For det første, at kriges lovlighed, overholdelse af konventioner og retsforfølgelse af de ansvarlige er tæt forbundet med tortur og vigtige bidrag til arbejdet mod tortur. For det andet tribunalets høje faglige og saglige integritet, der tillige har en solid, mangeårig baggrund i det danske arbejde mod tortur.
Helge Ratzer, der er formand for Tribunalforeningen, takkede for prisen. Udover æren fik Tribunalforeningen 10.000 $ (omkring 63.000 kroner) som et velkomment bidrag til realisering af tribunalet, der afholdes som en offentlig høring i København den 10.-11. november 2018.
En tribunalgruppe af fremtrædende danske eksperter har påbegyndt arbejdet. De vil især undersøge tre spørgsmål om krigene i Irak og Afghanistan:
• Var krigene lovlige i forhold til international og national lovgivning?
• Overholdt danske soldater og aktører krigens love?
• Kan resultatet af undersøgelsen få retlige konsekvenser?
Tribunalets fem medlemmer er Bjørn Elmquist (advokat, journalist og tidl. MF), Bente Rich (speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri), Christen Sørensen (professor i nationaløkonomi og tidligere overvismand), Ole Hartling (overlæge, dr.med. og tidligere formand for Etisk Råd) og Preben Søegaard Hansen (jurist med fokus på humanitær folkeret og menneskeret).
Tribunalet er frivilligt og ulønnet, og arbejder uafhængigt af Tribunalforeningen, der står for alt det praktiske og stiller sekretariatsbistand mm til rådighed. Tribunalforeningen blev oprettet i 2016 som en protest mod, at den statslige kommission om krigene blev nedlagt. Læs mere i foreningens projektbeskrivelse - og overvej at støtte som medlem.
Tom Vilmer Paamand - juli 2018

EB: Fredsaktivisme er 'rendyrket had'?!?
I en besynderlig reportage i Ekstra Bladet den 24. juni blev aktivister fra Fredsministerium beskrevet som "ekstremister" og som "et udtryk for rendyrket had". Beskrivelsen dækker indlysende nok ikke Fredsministerium og dets deltagere på Folkemødet. Reportagen var skrevet af en Jim Lyngvild.
Carsten Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Fredsministerium, forklarer i et svar, at Fredsministerium deltog på Folkemødet med det budskab, at der er brug for dialog, og at dialog kræver, at man forsøger den svære kunst at forstå sine medmennesker. Carsten Andersen kan derfor godt forstå, hvordan politikere har stemt for oprustning og krigsdeltagelse:
Men vi er uenige i denne holdning, taler fredsommeligt med dem og prøver at argumentere, så de forhåbentlig stemmer anderledes i fremtiden. Vi tror på, at vi kan opnå større sikkerhed ved dialog end ved oprustning og krig.
Hvis Jim Lyngvild er uenig med os i vores budskab, er han naturligvis velkommen til at skrive og mene dette. Det vil jeg nok kunne forstå og acceptere. Men jeg har svært ved at forstå, at han uden at undersøge det tillægger os så negative personlige egenskaber.
Tom Vilmer Paamand - juli 2018

Fredsrelevant på Folkemødet 2018
Fredsfolk tager igen til Bornholms folkemøde for at sætte freden på dagsordenen. Alle de mere fredsrelevante indslag - inklusive diverse militær populisme - kan findes på en liste over udvalgte oplevelser hos FRED.dk. I år kan freden findes især ved følgende møder og popup-events:
  • Torsdag 14. juni 13:15-14:00 i Civiltinget:
    Alliancefri dansk og nordisk forsvarspolitik
  • Fredag 15. juni 17:00-19:00 ved Brandstationen:
    Mød fredsfolk om Østersøen som Fredens Hav
  • Lørdag 16. juni 13:30-14:30 i Civiltinget:
    Kan en ny kold krig forhindres?
  • Lørdag 16. juni 14:00-16:00 ved Brandstationen:
    Mød fredsfolk med alternativer til ny kold krig
  • Lørdag 16. juni 15:10-16:00 i Folkeoplysningen:
    Kan EU skabe fred i vor tid?
  • Søndag 17. juni 9:00-10:00 på Danchells Plads:
    Mød fredsfolk der tror på sange om fred!
Resten af tiden larmer politikerne videre om den påståede nødvendighed for at opruste mod Truslen fra Øst, og at være rigtig bange hele tiden. Kom og find håb i stedet!
Tom Vilmer Paamand - juni 2018

Svensk papirkrig
Alle i Sverige har nu fået en pjece om "Hvis krisen eller krigen kommer". Da Sverige står uden for NATO er risikoen for et russisk angreb derovre nemlig reel, har vor danske forsvarsminister postuleret - mens det helt modsatte er tilfældet i Danmark under NATOs paraply, selvom vi alligevel bør være bange.
Den svenske pjece er ikke så bevidst skræmmende, som Claus Hjort Frederiksen er, og de danske udgaver fra 1962 og især i 1983 var. Der er lidt skræmmende billeder, men teksten er for det meste afdæmpet - bortset fra denne løsrevne påstand: "Om Sverige blir angripet av ett annat land kommer vi aldrig att ge upp. Alla uppgifter om att motståndet ska upphöra är falska." Sætningen fører til evig krig derovre, hvis ellers nogen tog den alvorligt...
Det indskærpes, at i Sverige har alle mellem 16 och 70 år totalförsvarsplikt, og kan bli krigsplacerade. Man skal også være kritisk og opmærksom på om der kommer Fake News. Sidstnævnte er jo ingen nyhed, og hed psykologisk krigsførelse med falske meddelelser i Danmarks gamle pjecer.
Den svenske pjece forklarer dog fint, at "en av våra viktigaste tillgångar när något hotar oss är vår vilja att hjälpa varandra", om behovet for at lære Første Hjælp og at "många ideella organisationer och trossamfund gör viktiga insatser för vår gemensamma säkerhet och beredskap". Den spørger: "Finns det någon farlig industri eller något annat i din närhet som kan vara bra att känna till". Det spørgsmål burde vel tages som en god opfordring til at få den slags lukket i tide - ikke mindst alle militære anlæg og våbenfabrikker.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018

Ukraine stopper efterforskning efter Trumps våbensalg
Ukraine har en større oprydning i gang efter sin forrige korrupte præsident Viktor Yanukovych. Blandt de anklagede er Donald Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort, der også har været politisk rådgiver for Yanukovych. Efterforskningen af Manafort i Ukraine er nu indstillet, efter at præsident Trump i marts tillod en omstridt våbenhandel til landet.
Chefanklageren i Ukraine siger direkte, at man på en hver måde søger at tækkes USA. Og efter våbensalget viste det sig, at sagen mod Manafort i Ukraine måtte stoppe. I USA fortsætter en tilsvarende sag mod Manafort, men nu uden hjælp fra Ukraine - der hermed støtter Trump, som retssagen også kunne ramme.
USA støtter Ukraine som frontlinjestat mod Rusland med små fire milliarder kroner om året, men hidtil har støtten ikke direkte måttet rumme våben. Salget af for 300 millioner kroner anti-tank missiler er derfor en kovending for Trump, der gik til valg på ikke at bevæbne Ukraine yderligere. Det var en holdning, som Manafort fik gennemtrumfet hos Republikanerne, og som var ønsket af Rusland.
Manaforts PR-firma hedder "Global Highway". Navnet ligner Anders Fogh Rasmussens firmas "Rasmussen Global", så ham har Ukraines nuværende præsident Petro Porosjenko indkøbt som politisk rådgiver. Foghs seneste udspil dernedefra lyder overraskende fornuftigt, da han støtter en plan om at få fredsbevarende styrker fra neutrale lande sat ind imellem de stridende parter i borgerkrigen.
Men Anders Fogh har samtidig kastet yderligere snavs på sit eftermæle ved også at rådgive en bank i Letland, der kendt for voldsom korruption - samt dømt for at bryde FNs sanktioner mod Nordkorea. Banken er ejet af en søn fra RussNeft-imperiet, for den slags solide Kreml-kontakter stopper vel ikke en tidligere NATO-chef fra at score endnu et givtigt job.
Tom Vilmer Paamand - maj 2018

Forfattere udkæmper cyberkrig
Science fiction-forfattere har altid været inspireret af deres samtids krige og udfordringer, så bøgerne rummer ofte inspirerende samfundskritik - eller det modsatte.
På den positive fløj gik en stor gruppe forfattere og filmmagere i 2017 sammen i projektet Science Fiction Advisory Council, der vil fantasere sig frem mod en bedre verden, og konkret beskrive alle de positive forandringer, der vil kunne gøre denne mulig. Gruppens forslag til et techno-optimistic syn på fremtiden kan læses i novelle-konkurrencen "Seat 14C".
USAs militær fattede tidligt ideen, og inviterede mere krigsglade forfattere ind for at bruge deres spraglede hjerner til strategi og nye våben. Disse samlede sig fx i Projekt Sigma under mottoet "Science Fiction in the National Interest", og rådgav George W. Bush efter 9/11-angrebet.
Nyeste udspil er fra USAs militærakademi West Point. Her ligger et institut til udvikling af metoder til cyberkrig i tæt samarbejde med universiteterne - og også her inviteres forfattere ind til at tænke tanker. Resultatet er just udgivet i form af en række dystopiske tegneserier, der blev jublende omtalt i pressemeddelelser - men underligt nok nu er forsvundet igen fra de militære sider. Tegneserierne kan dog fortsat hentes hos Threatcasting, som er den afdeling af Arizonas universitet, som producerede dem.
Tegnerne har arbejdet godt med det grafiske udtryk, men til gengæld er fortællingerne så præget af at være skabt på kommando, at de slet ikke er nytænkende. I stedet er det dybt kedeligt genbrug af gammelkendte militære løsninger - som fortidens en-dimensionelle krigstegneserier blot tilføjet lidt Facebook-meddelelser og en anelse mere avanceret mekanik.
Tom Vilmer Paamand - april 2018

Google-ansatte i sen protest over udvikling af våben
"Google should not be in the business of war" lyder opfordringen fra 3.000 af Googles ansatte. De beklager, at Google nu udvikler kunstig intelligens for USAs forsvarsministerium til brug for overvågning med droner. Google forklarer selv, at det såkaldte Project Maven ikke udvikles til at affyre våben med, men som protesten anfører vil militæret eje det færdige produkt, og kan dermed selv tilføje dræber-funktioner.
De ansatte er dog ret forsinkede i deres protest over et muligt militært Google-samarbejde, for den slags opgaver har firmaet haft i årevis. Oprindeligt lød Googles motto "Don't be evil", men i 2015 fik firmaet det ny moderselskab Alphabet, der skiftede fokus til det umiddelbart enslydende "Do the right thing".
Men det "helt rigtige" for Google har hele tiden været lukrative militære kontrakter - selv om firmaet i 2013 pralede voldsomt med at nægte at modtage udviklingsstøtte fra DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency). Her nævnte Google så intet om, at deres kendte søgemaskine i 1990erne netop blev udviklet med DARPA-støtte.
Grunden til DARPAs fornyede interesse var Googles udvikling af robotfirmaet Boston Dynamics, hvis primære produkt er mekaniske pakæsler til militær brug - men som Google solgte fra i 2017. Google lægger afstand til regulær våbenproduktion, men har ikke problemer med sit tætte samarbejde med fx Lockheed Martin eller den fortsatte nærkontakt til USAs militære overvågningskolos NSA, der kalder Google "a key member of the Defense Industrial Base".
Det nævnte protestbrev fra medarbejderne må derfor skyldes, at selv de ansatte er forblændede af virksomhedens effektive mediepleje. Brevet om at Google skal holde sig fra krigsindustrien kommer derfor alt for sent. Tak alligevel, hvis brevet kan føre til en oprydning i firmaets etik - men Googles historie tyder ikke på det.
Tom Vilmer Paamand - april 2018

Tyske eksperter kritiserer angreb på Syrien
Eksperter fra den tyske forbundsdag kalder Frankrigs, Tysklands og USAs luftangreb på Syrien en overtrædelse af folkerettens forbud mod vold. En sådan militær magtanvendelse for at straffe udgør en klar krænkelse af internationale konventioner og er ikke tilladt. Tilsvarende påstande er kommet fra Kina og Rusland, men denne juridiske vurdering er fra Wissenschaftliche Dienste, som er et uafhængigt organ under det tyske parlament:
"Der Einsatz militärischer Gewalt gegen einen Staat, um die Verletzung einer internationalen Konvention durch diesen Staat zu ahnden, stellt einen Verstoß gegen das völkerrechtliche Gewaltverbot dar“.
Juristerne henviser til en FN-erklæring fra 1970, der understreger staternes pligt til at undlade militær, politisk og økonomisk tvang mod en anden stat. Aktionerne vil kunne danne præcedens for en fremtidig undtagelse fra forbuddet mod vold i tilsvarende sager, men er ikke bakket op med klare og utvetydige juridiske udtalelser.
Det tyske parlaments jurister afviser hermed de argumenter, som den tyske regering bruger til støtte for angrebet mod Syrien, som en straf for landets formodede brug af kemiske våben. Også Danmark støtter angrebet.
Tom Vilmer Paamand - april 2018

Klag til Twitter over Trump!
"Russia vows to shoot down any and all missiles fired at Syria. Get ready Russia, because they will be coming, nice and new and 'smart!' You shouldn’t be partners with a Gas Killing Animal who kills his people and enjoys it!", skrev USAs præsident Donald Trump på Twitter før USAs seneste store angreb på Syrien.
Donald Trumps trussel er et klart brud på det sociale medie Twitters retningslinjer for brug af tjenesten, ikke mindst denne paragraf: "Twitter Rules: You may not make specific threats of violence or wish for the serious physical harm, death, or disease of an individual or group of people."
Du kan hjælpe Twitter med at holde deres system fri for den slags aggressive trolde ved at indberette problemet. Du behøver ikke have en konto hos Twitter for at klage - og du vil få et svar om at diktatorer og militærfolk står uden for alle regler, men klag alligevel!
Der er også god grund til at klage over Donald Trumps handlinger til FN, men det er desværre ikke helt så simpelt. FNs generalsekretær António Guterres har dog allerede forklaret, at denne brug af militære midler er i strid med FNs grundlag.
USAs missiler mod Syrien var ment som en slags afstraffelse for et fortsat uafklaret giftangreb under borgerkrigen. Missilerne ramte Syrien på den samme dag, hvor FNs eksperter fra Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons skulle starte på at undersøge giftangrebet.
For at støtte FNs civile opklaring af giftangrebet, kan du skrive til et relevant dansk parti, og bede dem hjælpe gennem Folketinget til at give FN tid og magt til at løse opgaven med fredelige midler.
Tom Vilmer Paamand - april 2018

NATO er splittet
NATO-landene er opdelt i to forskellige grupperinger, der enten "støtter" eller blot "forstår", at USA angreb i Syrien sammen med England og Frankrig. Hovedparten af NATO-landene formår ikke at kritisere angrebet, bortset fra Grækenland og Tyrkiet.
Danmark "støtter" sammen med Albanien, Canada, Italien, Kroatien, Tjekkiet, Tyskland, Litauen, Polen, Slovenien og Spanien. I modsætning til denne lange række af støtter, så har Belgien, Bulgarien, Holland, Island, Norge og Portugal valgt den blødere diplomatiske formulering, at de "forstår" angrebet.
Udenfor NATO tillader Finland sig at være "skuffet", mens også Sverige "forstår". Resten af NATO-landene - Estland, Letland, Luxembourg, Montenegro, Rumænien, Slovakiet og Ungarn - er endnu ikke kommet med officielle udtalelser, der enten "støtter", "forstår" eller kritiserer angrebet.
Tom Vilmer Paamand - april 2018

Hver pistol, raket og krigsskib, er tyveri fra de sultende
I disse dage er det 65 år siden, at USAs præsident Dwight D. Eisenhower i april 1953 skrev disse manende ord:
"... Every gun that is made, every warship launched, every rocket fired signifies, in the final sense, a theft from those who hunger and are not fed, those who are cold and are not clothed. This world in arms is not spending money alone. It is spending the sweat of its laborers, the genius of its scientists, the hopes of its children.
The cost of one modern heavy bomber is this: a modern brick school in more than 30 cities. It is two electric power plants, each serving a town of 60,000 population. It is two fine, fully equipped hospitals. It is some fifty miles of concrete pavement. We pay for a single fighter with a half-million bushels of wheat. We pay for a single destroyer with new homes that could have housed more than 8,000 people. ...
"
Resten af talen kredser om lignende temaer, meget præget af at være skrevet kort efter Stalins død, hvor Ruslands fremtidige holdninger måske var foranderlige. Eisenhower sagde før talen: "Look, I am tired - and I think everyone is tired - of just plain indictments of the Soviet regime, I think it would be wrong - in fact, asinine - for me to get up before the world now to make another one of those indictments. Instead, just one thing matters. What have we got to offer the world?"
Efter talen fulgte intense forhandlinger med Rusland om diverse skridt mod en fredeligere sameksistens, trods meget heftig modstand fra mange - også i USAs magtapparat. Eisenhower forberedte så en rejse til Rusland, hvor en aftale skulle underskrives. Helt tilfældigt eller ej, blev USAs spionfly U2 skudt ned over Rusland lige før rejsen, og hele fredsprojektet aflyst. Eisenhower var præsident i en årrække mere, og blev kendt som en indædt koldkriger. Han afsluttede dog sin tid som præsident i januar 1961 med disse kendte ord om the military-industrial complex:
"... This conjunction of an immense military establishment and a large arms industry is new in the American experience. The total influence-economic, political, even spiritual - is felt in every city. ... We recognize the imperative need for this development. Yet we must not fail to comprehend its grave implications. ... In the councils of government, we must guard against the acquisition of unwarranted influence, whether sought or unsought, by the military-industrial complex. The potential for the disastrous rise of misplaced power exists and will persist. ..."
Tom Vilmer Paamand - april 2018

USA truer med atombomber mod cyber-angreb
Ikke-nukleare strategiske angreb er en ny kategori af trusler , som USA om nødvendigt vil bekæmpe med atomvåben - og nu er cyber-angreb mod amerikansk infrastruktur kommet med i denne bunke. USA fastholder hermed fortsat muligheden for at bruge atomvåben i et first-strike angreb. NATO har tilsvarende erklæret, at et cyberangreb på et medlemsland kan blive betragtet som et angreb mod dem alle, og udløse et samlet modangreb.
Atom-strategien blev udvidet under præsident Barack Obama med mere end en billion dollars til nye missiler og sprænghoveder, samt bombefly og ubåde til at affyre dem med. USA vil også udvikle mindre atomvåben beregnet til taktisk brug på en slagmark - mindre betyder her som Hiroshima-bomben.
Rusland udvikler tilsvarende våben, og præsident Vladimir Putin storpralede i en tale om sine nye våbensystemer. Flest overskrifter gav hans brug af en video, hvor missiler ramte Trumps private golfklub. Ikke mange opdagede, at samme dårlige grafik tidligere var brugt mod Obama, og er mindst ti år gammel. Forhåbentlig er de nye russiske atomvåben også mest sjuskede skræmmebilleder - men stormagternes våbenkapløb går fortsat amok.
Tom Vilmer Paamand - marts 2018

6000 dages fredsvagt siden Afghanistan-krigen
"Krig er terror - Fred er mulig", lyder det fortsat fra Fredsvagten, der har stået hver dag ved Christiansborg lige siden Danmark gik med i angrebet på Afghanistan i oktober 2001. Bo Richard, Peter Henning og en perlerække af utroligt mange andre gode fredsfolk har i årenes løb trofast stået vagt.
"Tænk hvis Danmark igen blev et land man ringede til, fordi man vidste at vi var en hæderlig, retskaffen og klog nation, som dygtigt og troværdigt kunne mægle i verdens konflikter; som vidste og viste, at der er anden vej til fred i verden end det nuværende officielle Danmarks krigs - og militærpolitik", efterlyser Fredsvagten. For først den dag vore politikere begynder at handle fredeligt, vil der ikke længere være grund til den permanente Fredsvagt.
Tom Vilmer Paamand - marts 2018

Endnu flere soldater skal nu kontrollere civile
Først skulle danske soldater bare midlertidigt hjælpe lidt til ved civile opgaver herhjemme, men forsvarsministeren snakkede samtidig om at vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet. Nu rummer det nye forsvarsforlig dedikerede tropper til brug mod civile. En ny infanteribataljon på 500 mand, samt operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorps, og et vagthold fra Livgarden, skal nu "med meget kort varsel kunne træde til som støtte for politiet". Der er hermed lagt op til, at forsvaret rutinemæssigt skal deltage i politiets opgaver, så grænserne mellem politi og soldater udviskes.
I en del andre lande bruges militære korps til at holde folket i ro, men i Danmark var "Slaget på Fælleden" en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Ingen blev dræbt, men omkring 100 kom til skade. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på arbejde i danske gader hidtil været Livgarden og lignende paradeforestillinger, samt Hjemmeværnet med samme magt som en skolepatrulje.
Denne rimelige praksis ændres nu, for Justitsministeren vil give soldater politimæssige beføjelser til at anvende våben samt anholde og ransage civile i Danmark. I det sidste halvår har soldater været sat til kontrol ved grænsen i Sønderjylland, samt til bevogtningsopgaver i København, og dette kan nu legalt brede sig. Danmark har ellers fastholdt en god tradition for, at soldater først bruges hvis der bliver krig, eller udsendt på fjerne missioner. At begynde at anbringe dem i vores gader er en glidebane og bidrager til den øgede militarisering af samfundet, hvor soldater nu får lov til at fylde mere og mere.
[Se også DRs hjemmeside, hvor AMK tidligere blev interviewet.]
Tom Vilmer Paamand - marts 2018

Personalenyt hos Forsvaret
Terma indkøbte tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen og chef for Forsvarsministeriets Indkøbsstyrelse Niels Bundsgaard. Viceforsvarschef Per Ludvigsen arbejdede sidste år tæt sammen konsulenterne Struensee og Co, og er derfor nu er flyttet ind hos firmaet. Kommunikationsfirmaet Primetime har anskaffet den pensionerede oberst Eigil Schjønning, der her skal bruge sine forbindelser som tidligere chef for Hærens Kampskole mm. Og en del andre militærchefer fra Flyvevåbnet er nu hos PR-firmaet Rud Pedersen. Navnene er blot nogle få af de større eksempler på at Danmark, i modsætning til de fleste andre lande, ikke har forbudt militærfolk at skifte job for allerede den næste dag at sælge våben til egne tidligere kollegaer for alverdens våbenindustri.
Tom Vilmer Paamand - marts 2018

Huller i traktat mod militarisering af rummet
Indledningen til Ydre rum-traktaten fra 1967 taler om at bruge det ydre rum til fredelige formål. Mange tror at dette etablerer et generelt forbud mod militære aktiviteter i rummet, men traktaten indeholder ikke sådanne retligt bindende bestemmelser. Henvisningen til fredelig udnyttelse af rummet er nemlig ikke medtaget i den bærende del af traktaten, men er blot "et mål".
Traktaten blev udarbejdet under Den Kolde Krig, hvor de to supermagter allerede havde udnyttet det ydre rum til militære formål gennem rekognoscerings- og varslingssatellitter. Derfor var ingen af dem villige til at lægge begrænsninger på sådanne aktiviteter. Ydre rum-traktaten udelukker kun udtrykkeligt militarisering af Månen og andre himmellegemer, samt placering af masseødelæggelsesvåben i det ydre rum. Forbuddet mod masseødelæggelsesvåben gælder dog kun for permanente eller stationære genstande på himmellegemer, og tillader dermed transport af sådanne våben gennem rummet.
Bortset fra våbnene, er ansvarlig adfærd i rummet altid af stor betydning. I de vigtigste kredsløb bevæger alt sig med 27.000 km/t, så selv en pinocchio-kugle kan smadre en satellit. Før de tilgængelige muligheder begynder at indsnævres endnu mere, bør verdenssamfundet handle i samarbejdets ånd og bundet af ét grundlæggende princip: Hvis rummet bliver mere usikkert, vil dette ikke betyde selektivt usikkert, men usikkert for os alle.
Der er dog tegn på fremskridt, for i februar 2018 blev FN-komitéen COPOUS enig om ni retningslinjer for "space sustainability", der understreger behovet for informationsudveksling og forsigtighed med laserstråler i rummet. Disse retningslinjer er ikke juridisk bindende, men repræsenterer et tiltrængt skridt fremad mod samarbejde og tillidsskabelse i det ydre rum.
Dette er et forkortet uddrag - læs hele analysen her.
Professor Nayef Al-Rodhan fra Geneva Centre for Security Policy - 2018

Stormagterne træner børnehære
Rusland og USA har militære spejderkorps, hvor børnene lærer at skyde, at kaste med håndgranater, og blive gode patrioter. Ruslands korps er blevet genoprettet efter at være nedlagt ved Sovjets sammenbrud, og har nu et par hundrede tusind medlemmer mellem 8 og 18 år. Danske forskere ser Ruslands nye ungdomshær som et symptom på, at Putin har problemer med at få støtte fra de unge.
USA har haft sådanne statslige børnekorps de sidste hundrede år. Indtil år 2001 var der lagt begrænsninger på hvor udbredt de måtte være. Disse regler er ophævet nu, og korpsene er vokset til flere hundrede tusind medlemmer. Aldersgrænsen er 11 år, og siden kan de unge komme i den rigtige hær allerede som 17-årige. Da USA i februar 2018 blev ramt af den hidtil værste skoleskydning, var drengen bag iført sit træningstøj fra et militært korps.
Også England har militære ungdomsafdelinger med våbentræning af børn fra 12-års alderen, og rekrutterer som de eneste i Europa 16-årige som soldater. I de baltiske lande står paramilitære grupper for militærtræning af børn. I resten af verden er problemet med børnesoldater fortsat stort, mest i en lang række urolige lande som Afghanistan, Pakistan, Palæstina og Yemen.
De internationale kampagner mod børnesoldater har ellers været ret effektive, så en FN-resolution i 2002 tvang de fleste andre lande til at stoppe denne praksis. Kampagnen Child Soldiers International markerer dette hvert år den 12. februar.
Vedtagelsen betød at også Danmark i 2006 måtte fjerne de sidste muligheder for dansk soldatertjeneste før det fyldte 18ende år. I Danmark er militærtræning og lignende propaganda mod unge nu begrænset til tilbud ved fx sommerlejre.
Tom Vilmer Paamand - februar 2018

Skal krigeren Fogh i Nobels fredskomite?
Den tidligere angrebskriger i Irak og senere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er i spil til at besætte en ledig plads i Nobelfredskomiteen, der udvælger hvem der skal have Nobels fredspris. Som en af mange tusinde nobelfredsprismodtagere igennem deltagelse i ICAN-kampagnen for forbud mod og afskaffelse af atomvåben, fik jeg godt nok eftermiddagskaffen galt i halsen ved denne nyhed.
Hvis det lykkes græsrodsinitiativet Tribunalforeningen at samle kapaciteter til at dokumentere daværende statsminister Anders Foghs meriter i forbindelse med Danmarks deltagelse i den ifølge FNs vedtægter ulovlige start af krig mod Irak i 2003, så er de fleste folkeretskyndige enige i, at Fogh vil kunne dømmes som krigsforbryder ved den internationale straffedomstol.
Det barokke i det norske Fremskridtspartis kandidatforslag ligger også i at Fogh jo i fem år var generalsekretær i NATO, som i 2017 boykottede Nobelprisuddelingen til ICAN. Og det var fordi ICAN-kampagnen fik fredsprisen for sin indsats for at det lykkedes at få et massivt flertal i FN for en traktat med et globalt forbud imod atomvåben.
Hvad værre er, er at NATO med USA i spidsen hele vejen har modarbejdet fredsarbejdet i FN for et forbud, hvilket er logisk fordi NATO-landenes militære trusselsstrategi stadig bygger på at NATO vil være parat til som de første at bruge atomvåben. Men denne strategi er ikke traktatfæstet så NATO-lande som Danmark kan juridisk sagtens tilslutte sig FNs forbudstraktat.
Lægernes internationale fredsorganisation "International Physicians for the Prevention of Nuclear War" har dokumenteret, at selv en total udtømning af bare Indiens og Pakistans atomvåben i en konflikt, udover den direkte forårsagede massedød og ødelæggelse vil være nok til at afstedkomme en såkaldt atomvinter med permanente frostgrader i nok ti år med voldsom hungerdød til følge.
Skulle det lykkes det norske Fremskridtsparti at få puttet Fogh i Nobelfredspriskomiteen og på denne måde gøre Nobelfredsprisen til grin, så har vi bare tilbage at håbe, at den grundige Fogh sætter sig ned og uhildet læser IPPNWs rapport om atomvinteren og så vender på en tallerken, som da han i sin tid på Venstres landsmøde lancerede et paradigmeskifte og højlydt erklærede at vi nu skulle til at tage klimakrisen alvorligt.
UPDATE: Fogh blev heldigvis vraget, og en forsker fra Det Norske Nobelinstitut valgt i stedet.
Arne Hansen - februar 2018

Ikkevoldens grand old man er død
Gene Sharp er død som 90-årig. Han var voldsomt præget af Gandhi, og udgav en række fagbøger om ikkevoldskamp. De vigtigste er trebindsværket "The Politics of Nonviolent Action" med de kendte " 198 Methods of Nonviolent Action", og den mest læste er "From Dictatorship to Democracy".
Gene Sharp var sammen med Bertrand Russell med til at organisere Londons første atommarch i 1958, og han arbejdede sammen med fredsforskerne Johan Galtung og Arne Næss. I 70erne var han medredaktør af den internationale fredsavis " Peace News". I en lang periode var han leder af Harvard Universitys " Center for International affairs". I 1982 inviterede han mig til Harvard for at holde foredrag om mine teser om " Ikkevold som strategi i klassekampen".
Gene Sharp var grundlægger af "The Albert Einstein Institution", en organisation baseret på frivillige bidrag, som beskæftiger sig med udviklingen af ikkevoldelige kampmidler. Han teorier fejrede i hans sidste år meget store triumfer. Jeg tænker her på de ikkevoldelige revolutioner, der fik Sovjetunionen til at bryde sammen.
Det betød at det amerikanske militær fik øjnene op for den kraft, der ligger i folkelige ikkevoldelige protester. De folkelige protester i Hviderusland og Ukraine var baseret på Gene Sharps teorier. I sine sidste år fik han støtte fra Ford Foundation og RAND Corporation. Begge var organisationer, som vi i ungdomsoprøret betragtede som ren CIA-finansiering. Oprøret på Maidan Pladsen i Ukraine var også baseret på Sharps teorier, og det amerikanske militær sikrede oprørerne telte, mad og kommunikationsmidler.
Jeg husker Gene Sharp som en karismatisk personlighed. Æret været hans minde.
Jens Thoft - februar 2018

Dommedagsur rykkede tættere på midnat
Den kendte Doomsday Clock har fået et ryk i forkert retning, og står nu på 2 minutter før midnat. Det er en stramning fra sidste år, hvor den blev sat på 2,5 minutter. Atomic Scientists Bulletins nedtælling med Dommedagsuret blev skabt i 1945 af bekymrede forskere, der havde været med til at udvikle de første atomvåben. Uret er deres indikator for verdens sårbarhed overfor katastrofer fra atomvåben, men har siden 2007 også inkluderet truslen fra klimaændringer og ny teknologi. Den nyeste vurdering har dog i høj grad fokus på specielt atommagternes investering i udvikling af nye atomvåben.
Efter Murens fald blev Uret kortvarigt sat på bedre værdier som 10-17 minutter før. Det samme var sket fra 1969-1972 og under en kortvarig lettelse i 1963. Det markante trusselsniveau skyldes i høj grad en verden under præsident Donald Trump, men Dommedagsurets nye voldsomme nedtur startede allerede i tidligere præsident Barack Obamas sidste periode som præsident i årene 2015 og 2016, hvor klokken rykkede fra seks til kun tre minutter før. Så lave værdier er ellers kun blevet anvendt under Den Kolde Krigs hårdeste perioder omkring 1984 og i de tidlige 50ere.
Tom Vilmer Paamand - januar 2018

Dansk nøl om domstol mod ulovlig angrebskrig
Fra juli 2018 kan ICC, Den Internationale Straffedomstol, dømme beslutningstagere bag ulovlige angrebskrige, men Danmark har fortsat ikke ratificeret aftalen. Det har flere end 30 andre lande som fx Belgien, Finland, Holland, Spanien, Tyskland og Østrig, og det er nok til at aftalen alligevel kan træde i kraft.
Den ny aftale er forsigtig, så domstolen vil kun kunne dømme personer fra lande, der selv har ratificeret - i modsætning til domstolens øvrige kompetencer, hvor sager kan dømmes bare en af de berørte stater er med i aftalerne mod krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
De nye aftaler har været under dansk vurdering siden forslaget blev fremsat i 2010, om at ICC også skulle have jurisdiktion over aggressionsforbrydelser. En række oppositionspartier opfordrede sidste år regeringen til at få sparket gang i ratifikationen, men endnu er intet sket.
Nick Hækkerup (S) sagde under debatten, at: "I bund og grund er det ret simpelt at svare på følgende spørgsmål: Skal Den Internationale Straffedomstol kunne retsforfølge politiske og militære ledere, som er ansvarlige for en ulovlig krig? ... Hvis man så vil løfte det lidt, kan man sige: Skal Danmark insistere på, at vi skal have et verdenssamfund, som står for lov og ret, og ikke på den stærkestes eller mest brutales ret?"
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (og de militære fagforeninger) var ved starten af Irakkrigen i 2003 nervøse for, om de kunne retsforfølges for angrebskrigen ved Den Internationale Straffedomstol. De blev dengang beroliget af Justitsministeriets jurister, men hvis de nye ændringer af Domstolen ratificeres af Danmark, vil tilsvarende adfærd fremover kunne dømmes.
Både Rusland og USA afviser at underkaste sig domstolens afgørelser. Oven i dette har USA en særlig lov om at ville angribe domstolen i Haag, hvis egne eller allierede statsborgere bliver fængslet der!
Tom Vilmer Paamand - januar 2018

Teater om Irakkommissionen
Kultursociolog Jørgen Andersen har henslæbt de sidste 25 år med arkiveringsopgaver i kældrene under Det Kongelige Arkiv, lige siden han ventede på retfærdighed i teaterstykket om Tamilsagen. Nu kommer "Mens vi venter på Irakkommissionen" som en slags fortsættelse. Det er igen gøgleren Peter Larsen, der spiller kultursociolog og ruller arkivmapper fra mørket ud i dagens lys.
Hyldemeter af løgne og bedrag vil blive gennemgået med undren og skarpsindighed i en satirisk udredning af hvordan to mænd og 100 løgne gjorde Danmark til en krigsførende nation, da Danmark i marts 2003 gik med i USAs invasion af Irak.
Det er et betændt stykke samtidshistorie, der kommer under kniven, men Peter Larsen vil med vanlig tæft vende åben-mund-og-polypper til forundring og latter. Se traileren for teaterstykket, hør Peter Larsen fortælle og læs Gregers Dirckinck-Holmfelds anmeldelse af forestillingen - der spiller på Det Kongelige Teater helt frem til jul. Og mens vi venter på Irakkommissionen, arbejder initiativet Tribunalforeningen fortsat på at sikre en undersøgelse af Danmarks krige i Irak og Afghanistan...
Tom Vilmer Paamand - november 2017

Uffe Ellemann spreder Fake News fra NATO
Historier om at Sovjets sidste leder Mikhail Gorbatjov blev lovet, at NATO ikke ville rykke mod Øst efter Murens fald. Her kommer tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen altid ivrigt på banen for at modsige historien med fuld eks-ministeriel pondus.
Det er løgn, forklarer Ellemann: "Et sådant løfte blev aldrig givet, hvilket Gorbatjov selv har bekræftet". Og påstanden er oven i købet "et eksempel på den misinformation, som russiske troldefabrikker ihærdigt spreder i vestlige medier".
Da Ellemann vel ikke direkte lyver, må han selv være offer for bevidst misinformation, for et sådant løfte er overraskende nemt at dokumentere. Selve traktaten om Tysklands genforening fra september 1990 begrænser nemlig NATOs muligheder mod Øst med ordene:
"Foreign armed forces and nuclear weapons or their carriers will not be stationed in that part of Germany or deployed there."
Et løfte om ikke at placere fremmede styrker mod Øst blev altså klart givet, her gældende for det tidligere DDRs område og i form af en underskrevet traktat mellem stormagterne - hvilket gør Uffe Ellemanns platte mobberi om "russiske troldefabrikker" endnu mere pinlig.
Den misvisende henvisning til Gorbatjov lader Uffe Ellemann til at have fundet blandt NATOs egen propaganda, hvor organisationen behændigt undgår at citere afslutningen på Gorbatjovs svar, hvor han grundigt modsiger NATO:
"The decision for the U.S. and its allies to expand NATO into the east was decisively made in 1993. I called this a big mistake from the very beginning. It was definitely a violation of the spirit of the statements and assurances made to us in 1990."
Senest har Ruslands ambassadør blandet sig i sagen. Læs en længere analyse på FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2017

Manden der reddede verden er død
En af de få rigtige krigshelte er død. Oberstløjtnant Stanislav Petrov traf nemlig den helt rigtige beslutning i 1983, hvor Sovjet var tæt på at starte en atomkrig. Varslingssystemet viste at USA havde affyret fem atommissiler mod Rusland. Petrov var øverstbefalende officer og havde nu kun få minutter til at afgøre, om hele jordkloden på hans ordre skulle lægges øde. Han mistænkte dog at de avancerede computere tog fejl, og undlod at trykke på den røde knap - så verden overlevede.
Efter Murens fald kom Petrovs historie langsomt frem, mens han levede stille videre som pensionist i Moskva. Her døde Petrov af lungebetændelse den 19. maj, men hans død blev i første omgang ikke bemærket i større kredse. Først mange måneder efter stod historien så pludselig i stort set samtlige medier.
Selv Jyllands-Posten roste Petrov for hans militære ulydighed i en leder, hvor avisen skrev om Nordkoreas trusler og advarede mod krig udløst af uforstand - og samtidig sammenlignede USAs præsident Trump med et problembarn i en børnehave. Disse fornuftige tanker sekunderes i en blog samme steds af Holger K. Nielsen fra SF: "Et lille fejltrin og det kan få altødelæggende konsekvenser. Vi kan ikke regne med altid at være så heldige, som da Petrov i 1983 brugte sin intuition ... Atomvåben er noget djævelskab, som bør fjernes fra Jordens overflade".
Læs resten af denne spændende historie fra de russiske arkiver på FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - september 2017

Skal Folkemødet være en våbenbazar?
En gigantisk militærfarvet radar var i år Folkemødets første hilsen til de gæster, der kom gående til fra nordsiden af Allinge. Våbenfabrikanten Weibel Scientific stillede op på Bornholm for at finde kunder til sit missilforsvar, og Folkemødet gav velvilligt plads til formålet.
Weibel stod også for et salgsmøde under parolen: "Giv NATO det, NATO mangler", hvor diverse militære og folkevalgte beslutningstagere fik præsenteret behovet for Weibels produkter i samarbejde med brancheforeningen for Dansk Forsvars- og Aerospaceindustri.
En gruppe fredsaktivister undrede sig over, at Folkemødet åbenbart synes at våbenindustriens salgsboder hørte med nu. Aktivisterne mødte derfor op ved radaren med fredsfaner, og holdt brandtale mod Weibels invasion.
Se flere billeder fra aktionen på FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - juni 2017

EU vil opruste for milliarder
Planen om et EU med militær overbygning og fælles forsvar truer igen. Det har altid ligget i kortene som en mulig udvikling, men medlemslandene er fortsat så splittede udenrigspolitisk, at et så udstrakt forsvarssamarbejde mest har været ren ønsketænkning i erklæringerne. EU har derfor hidtil mest satset på at investere i tekniske projekter, der kan hjælpe militært. Det sker fx gennem European Defence Agency, hvor vores forsvarsforbehold heldigvis gør at Danmark står udenfor.
Nyeste knopskydning er Den Europæiske Forsvarsfond, som skal koordinere investeringer i forskning om forsvarsteknologi. EU-Kommissionen planlægger i løbet af få år at bruge over 11 milliarder kroner årligt fra EUs fælles budget til dette. Forsvarsfonden skal dog først forhandles på plads af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.
EU har også sin Common Security and Defence Policy, der nu får overbygningen MPCC - Den Militære Planlægnings- og Udførselsenhed - og har udsendt flere tusinde soldater fra medlemslandene på fælles missioner til bl.a. Den Centralafrikanske Republik og Mali. Her deltager Danmark også, men ikke under EUs flag. Et andet eksempel på EUs militære kludetæppe er de fælles Airbus transportfly, som en række EU-lande nu anskaffer sig sammen med Norge - der jo ikke er med i EU, men er tilknyttet uden forsvarsforbehold. Også England køber sådanne fly, men er på vej ud af EU - så det hele er lidt rodet.
Oven i det lægger kommissionen nu op til endnu tættere samarbejde omkring forsvar, her i blandt muligheden for en reel EU-hær, så EU selv kan gå samlet i krig. Ingen af kommissionens overvejelser tilbyder muligheden for at rulle de nuværende militære muligheder tilbage, for som EUs udenrigschef forklarer skal EU støtte NATO, og der er "opbakning til at styrke forsvaret blandt EUs borgere".
- Se også WeMove.EUs kampagne: Don't invest in weapons
Tom Vilmer Paamand - juni 2017

Krigerisk statsmand hjalp med fredsspørgsmål
Niels Helveg Petersen er just død. Han var desværre en solid del af Det Radikale Venstres kovending bort fra partiets tidligere mere pacifistiske holdning, så de i nyere tid har støttet 90 procent af alle Danmarks militære eventyr. Men Niels Helveg Petersen skal også mindes som en af Danmarks få reelle statsmænd, hvilket undertegnede fik glæde af i forbindelse med krigen mod Libyen i 2011. Her støttede hele Folketinget, at også Danmark skulle bombe med. Denne totale enighed medførte at samtlige partier nægtede at stille mine kritiske spørgsmål derinde - eneste undtagelse var Niels Helveg Petersen.
"Det er en væsentlig problemstilling at både udenrigs- og statsminister omgås uforsigtigt med begrebet folkemord. Jeg følger op på sagen gennem spørgsmål", svarede Niels Helveg Petersen - selv om han jo selv støttede krigsbeslutningen. Problemet var nemlig, at danske politikere som de eneste anvendte de juridisk vigtige ord "folkedrab" og "folkemord" om den brutale fremfærd, som Muammar Gaddafi brugte mod et oprør.
Gaddafis nedskydning af ubevæbnede demonstranter krævede da også indlysende hårde fordømmelser, men de nævnte ord er en del af FN-juraen, som ikke bør udvandes fra deres oprindelige mening. Folkemord beskriver det utænkelige, der så alligevel er foretaget et antal gange - nemlig målrettet udryddelse af en nøje afgrænset befolkningsgruppe.
Daværende udenrigsminister Lene Espersen svarede langt om længe: "Mine politiske udtalelser om behovet for at forhindre folkedrab i Libyen var således udtryk for en bekymring for risikoen for, at et stort antal menneskeliv skulle gå tabt i forbindelse med Gadaffi-regimets overgreb på civilbefolkningen i Libyen, særligt i Benghazi, og skal ikke ses som en retlig karakteristik af de overgreb, som havde fundet sted."
De danske politikere fik denne opsang fra FNs talsmand: "Folkemord er et ord, som mange mennesker bruger alt for skødeløst. Det er et meget alvorligt ord, der beskriver forsøg på at udrydde en bestemt befolkningsgruppe. At bruge det ord om situationen i Libyen er bestemt at gå alt for vidt indtil videre."
Læs baggrunden for ovenstående fra 2011 på FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - juni 2017

Verden er blevet fredeligere - også i England!
Naturligvis er det træls når galninge kaster bomber efter hinanden - men her i vores fredelige hjørne af verden er det en meget overskuelig risiko. England havde for snart længe siden i en årrække problemer med terror, hvor der jævnligt sprang bomber. Omkring hundrede terrordræbte hvert år, nogen gange mange flere.
Men de sidste tyve år er dette billede vendt totalt, og dødstallet ligger nu på nogle få personer om året - med kedelige afvigelser på op til et par dusin, som det just skete i London. Terrorangreb er rigtig grimt, men der er umiddelbart ingen grund til at gå i større panik. Den samme beroligende udvikling er nemlig også sket for Danmark, hvor det fortsat er langt mere risikabelt at krydse en trafikeret gade. Selv om alle lader til at have glemt det, sprang der i en længere periode fra sidst i 1970erne bomber herhjemme hver eneste måned.
Dengang blev der også gjort meget for at stoppe terroren, men trods den tids voldsommere angreb slet ikke så meget som nu. Opportunistiske politikere benytter naturligvis altid lejligheden til at få godkendt stramninger, de alligevel har gået og drømt om. Og hvis vi rider med på deres misbrug af folks frygt, får de lov!
Tom Vilmer Paamand - juni 2017

Mange i EU vil ikke med i støttekrig for NATO
Op mod halvdelen af Englands, Spaniens og Tysklands borgere støtter ikke op bag NATOs såkaldte musketer-ed. De tre lande er splittet mellem fra 43-53 procent imod, til 40-46 procent for, ved spørgsmålet om deres eget lands militær skulle kæmpe med, hvis Rusland angreb et af sine nabolande. Også i Frankrig er et stort mindretal imod, mens opbakningen modsat er ret massiv i Holland og Polen. På den anden side af Atlanten støtter Canadas og USAs borgere op med fra 58-62 procent.
Meningsinstituttet PEW fremlagde undersøgelsen under den jublende overskrift: "NATO's Image Improves on Both Sides of Atlantic", efterfulgt af mere prosaiske "European faith in American military support largely unchanged". Tallene viser også at skillelinjen i USA ligger helt modsat af Europas, for i USA støtter et voldsomt flertal af "liberals" NATO, mens kun under halvdelen af "conservatives" er for. Undersøgelsen dækker kun de større EU-lande, så Danmark er ikke nævnt.
Undersøgelsen er lavet mens NATO-landene er ved at tilslutte sig kravet om hvad der skal blive en fordobling af de fleste landes militærbudgetter. Pt ligger de fleste lande på under 1,2 procent ligesom Danmark. Procenttallet er en meningsløse målestok, da fx Grækenland af lokale grunde bruger meget mere på militær end Danmark, men trods dette har svært ved at deltage i NATOs missioner, hvor Danmark altid villigt stiller op. Kravet om de to procent vil gøre NATO voldsomt stærkere end sine titulære modstandere, så fx Tyskland får et større militærbudget end hele Rusland.
En anden målestik for at støtte global sikkerhed er FNs fredsbevarende styrker, hvor Danmark tidligere har spillet en stor rolle. I dag er denne indsats stort set overladt til ikke-vestlige lande, med Bangladesh, Etiopien, Indien, Nepal, Pakistan og Rwanda i front, der alle har mellem 5-8.000 tropper sendt ud. Gennem de sidste 50 år havde Danmark ofte selv mere end 1.000 ude, men i dag er tallet nede på 36 udsendte - hvilket kun er halvt så mange som USA. Rusland har 95, mens Kina har 3.000 afsted.
Tom Vilmer Paamand - maj 2017

Kirke tjener vildt på investering uden våben
Church of England, der er Englands folkekirke, er en af verdens bedste til investeringer. Gennem de sidste årtier har kirkens fond tjent små ti procent om året, vel at mærke ved at holde sig helt fra investeringer i våben samt alkohol og tobak. Disse produkter betrages ellers i investeringskredse som gode til et højt afkast, men Church of England klarer sig langt bedre uden. Kirken har en formue på knap 70 milliarder kroner.
I Danmark er den nemmest tilgængelige del af Folkekirkens værdier forudbetalte penge til vedligehold af gravsteder - en formue på mere end tre milliarder kroner. Disse er pt investeret i stats- og realkreditobligationer, men mange ønsker at udvide til mere risikable investeringstyper. Der er dog enighed om at heller ikke Folkekirken skal investere i våbenindustri eller andre uetiske ting.
Tom Vilmer Paamand - maj 2017

Dansk militær skal skræmme russerne fra angreb
Nye milliarder til flere kampfly, krigsskibe og professionelle soldater er tvingende nødvendigt for Danmark, "hvis vi skal afskrække Rusland og andre utilregnelige stormagter fra at indtage Østersøen". Dette bombastiske budskab lyder fra militæranalytiker Mikkel Vedby Rasmussen, nu professor i statskundskab på Københavns Universitet, men tidligere chef for diverse af Forsvarets tænketanke.
"Danmark hænger fast i en idealistisk drøm fra efterkrigstiden om, at fred i Europa er kommet for at blive, og at krige mellem suveræne stater hører fortiden til. Men den periode er slut nu", erklærer Mikkel Vedby Rasmussen. Kun med lokal oprustning kan vi stoppe russerne i tide og dermed hindre en atomkrig. Derfor skal befolkningen hidses op til at kræve voldsomt meget mere militær - om forsvarsudgifterne så skal lande på 3 procent af BNP.
"I det hele taget skal vi hurtigt kunne sende relativt store hærenheder af sted til de baltiske lande, som udgør Danmark strategiske grænse i dag. Det kan blive relevant at have Patriot-missiler på Bornholm, hvis Rusland opruster i Kaliningrad."
Vedbys nye bog med dette tema hedder "Hvad er krig og fred i dag?", og udkommer underligt nok på Informations Forlag. Parolen er at det reelle trusselsbillede mod Danmark hidtil er blevet overset til fordel for værdipolitiske tiltag om demokratiopbygning og kamp mod terror i fjerne lande.
"En humanitær stormagt kan ikke gøre andet end at udlevere lommetørklæder, hvis Putin invaderer de baltiske lande. En humanitær stormagt vil heller ikke kunne sende kampfly på vingerne, hvis russerne krænker vores luftrum."
Mikkel Vedby Rasmussen lyder som om samtlige nedladende paroler fra Den Kolde Krig nu ukritisk kan genbruges, og det samme kan den tids mislykkede militære teorier. Måske er der lidt bedre argumentation i selve bogen, men det lyder ikke sådan. Trine Pertou Mach fra MS har som svar skrevet: "Drop nu den oprustningsiver!".
Tom Vilmer Paamand - maj 2017

Dansk-Vestindisk ø brugt til test af kemiske våben
Først i1944 blev den sidste af de Dansk-Vestindiske Øer solgt. Statsminister Lars Løkke Rasmussen rejste ellers i april til De Vestindiske Øer i anledning af 100-året for salget af øerne til USA - men en af dem var altså ikke med i pakken. Sidste ø købte USA i 1944, nemlig Water Island, der har navn efter sine naturlige bassiner med ferskvand. Øen tilhørte dengang Det Østasiatiske Kompagni, som fik $10,000 dollars - efter at ØK havde presset USA til købet ved at foreslå et salg til Tyskland. Øen blev så brugt af USAs forsvarsministerium, der befæstede øen som forsvar for en ubådsbase – samt i nogle år lod hærens Chemical Warfare Division teste kemisk krigsførelse på øen, her i blandt Agent Orange. Siden hen er øen blevet renset og udlejes nu til hoteldrift mm.
Tom Vilmer Paamand - marts 2017

Slavers ikkevoldelige kamp på De Dansk-Vestindiske Øer
Shelley Moorhead fra de tidligere Dansk-Vestindiske Øer er formand for foreningen Carida, bevægelsen for Virgin Islands forsoning. Danske skoler fortæller at slaveriet blev afskaffet af Peter von Scholten, men han blev faktisk tvunget til det af helten Buddhoe fra St. Croix under et oprør i 1848, fortæller Shelley:
Det er klart, at rent politisk set blev slaveriets afskaffelse gjort officielt af Peter von Scholtens proklamation. Men for befolkningen, blev det gjort officielt med deres handlinger, og af de strategier, der blev anvendt. General Buddhoe bar denne titel på grund af sin militære strategi, men førte en krig uden konventionelle våben. Den 3. juli 1848 om morgenen blev der blæst i et konkyliehorn, og det signalerede begyndelsen af en meget grundig tilrettelagt plan. Tusindvis af slaver af afrikansk oprindelse klædt i hvidt, mødtes på Fort Frederik i Frederiksted, og krævede deres frihed. Fortet var militærets og regeringens forpost for Danmark i den vestlige del af St. Croix.
Beskeder gik ud til plantageejerne for få dem til komme og hjælpe militsen. Men da soldaterne gik til arsenalerne for at få fat i våbnene og placere kanonerne, opdagede de hurtigt, at de mange krudtposer og tønder, der skulle have været fyldt med krudt, i stedet var blevet fyldt op med sand. Og at alt krudtet var blevet smidt i havet! Vi havde ikke våben, så vi havde ikke behov for krudtet.Så fortæl mig, hvad ville du have gjort – i denne situation, hvor du har en fæstning, som er omringet af måske mere end 10.000 afrikanske slaver, der kræver deres frihed – hvis du var i Peter von Scholten sko?
Interviewet er fra 2010, men aktuelt da statsminister Lars Løkke Rasmussen rejste til De Vestindiske Øer i anledning af 100-året for salget af øerne til USA. Læs resten på Modkraft.dk.
Caf Thor - 2010

DF og mulig Trump-minister støtter samme terrorgruppe
Mange af de navne, som overvejes til regeringsposter under Trump, er nuværende eller tidligere lobbyister i mistænkelige sammenhænge. Ikke mindst Rudy Giuliani, en tidligere borgmester for New York, der siden har tjent store penge på at hjælpe udenlandske grupperinger til regeringskontakter.
I årevis har Giuliani været en af de mest fremtrædende fortalere for den iranske oppositionsgruppe Mujahideen-e Khalq, der også er kendt under forkortelserne MEK, MKO og PMOI. Gruppen kæmpede i sin tid sammen med Saddam Hussein, og var indblandet i den kendte besættelse af USAs ambassede i Teheran. MKO stod på EUs og USAs terrorlister efter drab på USAnske statsborgere, og hævder at være Irans legitime regering.
Efter Saddams fald i 2003 blev MKO så gode venner med USA, at de nedlagte deres militærbaser i Irak. USA tog dog først under fortsat betænkelighed gruppen af sin terrorliste i 2012. Det var i øvrigt mens Hillary Clinton var udenrigsminister og begrundet med at gruppen "ikke har gennemført en bekræftet terrorhandling i mere end et årti". Velhavende iranske eksilgrupper har ihærdigt arbejdet for dette, og støtten er kommet fra mange fløje.
I Danmark støttede den konservative Per Stig Møller MKO som en "modstandsbevægelse". Gruppen kom endelig af EUs terrorliste i 2009, især efter en årelang og indædt indsats fra Dansk Folkepartis EU-parlamentarikere Mogens Camre og Morten Messerschmidt. DFs lyst til at rehabilitere MKO er en overraskende alliance med en muslimsk og marxistisk terrorgruppe. Camre kalder MKO for en "ubevæbnet organisation, som kæmper for et frit, demokratisk og sekulært Iran". Få år tidligere trænede gruppen med sine flere tusind kampvogne tæt ved den iranske grænse, men det er da korrekt, at de nu officielt er afvæbnet.
Næste trin i Trumps politiske tumlen rundt blev en samtale med Taiwans præsident. USA afbrød ellers forbindelsen til Taiwan i 1979, og tøede i stedet sit forhold til Kina op - der heller ikke anerkender Taiwan. Trump brød derfor med USAs Kina-politik fra de sidste 38 år. Også dette skridt har en dansk parallel i DF, for Pia Kjærsgaard har været på betalte rejser til Taiwan. DF har så lobbyet for landet i Folketinget, og har fx forsøgt at få Danmark til at samarbejde med Taiwan omkring ubåds-produktion.
Tom Vilmer Paamand - december 2016

Castro: Væbnet kamp er ikke vejen
Fidel Castro er død, men nåede før sin død at erkende, at væbnet kamp ikke er vejen, fortæller Columbias præsident Juan Manuel Santos. Cubas tidligere diktator bidrog således til at afslutte den colombianske borgerkrig.
Tom Vilmer Paamand - november 2016

Rusland og USA slår igen mod krigsdomstol
Rusland har trukket sig fra Den Internationale Straffedomstol, da "retten ikke har levet op til forventningerne". Krigsforbryderdomstolen undersøger pt om der er begået forbrydelser under Ruslands annektering af Krim-halvøen og under kampene i Ukraine. ICC har meldt ud, at "alt tyder på en international væbnet konflikt mellem Ukraine og Den Russiske Føderation". Desuden har en række vestlige lande beskyldt Rusland for at en række bombninger af civile mål i det nordlige Syrien er krigsforbrydelser.
Også USA er under anklage, for Straffedomstolens undersøgelser viser "et rimeligt grundlag for at tro", at USA lod sine krigsfanger tortere i Afghanistan, Litauen, Polen og Rumænien. USA stoppede alt samarbejde med Straffedomstolen allerede i 2001, efter frygt for at landets soldater og politiske ledere ville blive udsat for "politisk motiveret forfølgelse".
Under præsident Obama har USA genoptaget et vist samarbejde med Straffedomstolen, men USA har fortsat ikke ratificeret sin tilknytning, og landet afviser fortsat domstolens anklager og gyldighed. Oven i dette har USA ikke ændret en særlig lov fra 2002 til beskyttelse af egne soldater, der også bemyndiger landet til militært at angribe(!) domstolen i Haag, hvis egne eller allierede statsborgere bliver fængslet der.
ICCs formål er at straffe krigsforbrydelser fra lande, som ikke selv har uafhængige domstole til at drage de skyldige til ansvar. De fleste sager for domstolen har været fra Afrika.
Tom Vilmer Paamand - november 2016

Ikke flest selvmord blandt veteraner
Veteraner har ikke højere selvmordsrisiko end andre, viser en ny rapport. Fra 1992 til 2014 er registreret 56 selvmord blandt veteraner svarende til 0,18 procent af dem, men antallet er sig altså en anelse mindre end for resten af befolkningen. En klar tendens fra rapporten er, at samtlige selvmord er sket hos tidligere udsendte til Kroatien i 1990erne, hvor langt flere mistede livet gennem selvmord end ved kamphandlinger. Undersøgelsen er fra Videncenter ved Veterancentret, der er et behandlings- og videncenter under Forsvarsministeriet.
- Veterancentret arbejder kontinuerligt på at begrænse antallet af selvmord blandt veteraner. Denne rapport er med til at give os et faktabaseret grundlag for vores indsats, siger oberst Jette Albinus, chef for Veterancentret.
I rapporten er undersøgt 30.000 veteraner, som har været udsendt til Afghanistan, Irak og Balkan. Veterancenter advarer om, at mediestorme med den fejlagtige vinkel måske kan få flere soldater til at vælge selvmord.
- Når selvmordsdebatten ruller i medierne, kan det let blive blæst ud af proportion. Vi risikerer, at pårørende til veteraner er bekymrede uden grund, ligesom man generelt får stemplet og stigmatiseret alle de velfungerende danske veteraner, siger Jette Albinus.
Veteranalliancen, som kæmper for bedre forhold for syge og skadede veteraner, kritiserer rapporten og mener den blot er lavet for at lukke debatten.
Tom Vilmer Paamand - november 2016

Både dansk ja og nej til forbud mod atomvåben
Danmark stemte nej til et historisk forsøg på at afskaffe atomvåben. Resolutionen indebærer, at der afholdes en konference til marts for at forhandle en juridisk bindende aftale om et globalt forbud mod kernevåben på plads.
- Jeg er chokeret, dybt chokeret og kan ikke tro mine egne øren. Jeg troede, det var en selvfølge at enhver dansk regering vil støtte ethvert initiativ for at fremme en atomnedrustning. Det ligger udenfor min fantasi at forestille sig, at der er flertal for en sådan holdning i Folketinget. siger Christian Juhl fra Enhedslisten.
123 lande stemte for resolutionen, mens 16 undlod at stemme. Kun 38 lande stemte nej, og denne gruppe bestod af NATO og nærmeste omegn, samt Israel, Rusland og Sydkorea.
- Det er ganske uforståeligt, at regeringen har stemt imod FN-resolutionen, der er særdeles skelsættende. Danmark må være i forreste række i denne indsats, ikke mindst som en naturlig fortsættelse af skiftende regeringers tilslutning til kravet om Norden som atomvåbenfri zone.
Underligt nok kommer denne afvisning stort set samtidig med, at alle danske partier (dog ikke DF) støttede en resolution om atomnedrustning i EU-parlamentet. I følge Federation of American Scientists har de få atommagter tilsammen 15.000 atomsprænghoveder. Et par tusind af disse står fortsat klar til øjeblikkelig affyring, og har rigelig sprængkraft til at udslette alt liv på jorden.
Tom Vilmer Paamand - november 2016

Fredsaftale om Colombias borgerkrig på vej
Verdens længste borgerkrig, et af verdens mest ulige lande, med et af de største antal internt fordrevne - Colombia har en lang række af de værste rekorder. Ulighed og skarpkantet ideologi har holdt liv i en lang række oprørsgrupper, men nu har FARC som den største underskrevet en fredsaftale. Efter et halvt århundredes blodig kamp, hvor millioner er flygtet fra deres hjem, som andre så har hugget.
Fredsaftalen prøver at favne alle disse udfordringer. Rebellerne vil blive afvæbnet, få amnesti og plads i politik og samfund. De små landbrugere få hjælp til at sikre deres jord mod overtagelse, og der sættes ind mod korruptionen. Nogle ledere vil blive straffet, men der bliver også sandhedskommissioner og mulighed for at ofre kan få retsopgør, erstatning og oprejsning. Fredsaftalen skal nu gennem en folkeafstemning, og derefter får det plagede land muligvis en lidt fredeligere fremtid.
Folkeafstemningen forkastede aftalen med et spinkelt flertal. Præsidenten og lederen af FARC står dog side ved side, og håber fortsat på fred - og våbenhvilen fortsætter.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2016

Våbenproducenter foretrækker Hillary Clinton
Dobbelt så mange våbenproducenter forudser en indbringende fremtid med Hillary Clinton, som med Donald Trump. Det viser en sammenligning af de personlige kampagnebidrag fra ansatte hos firmaer som Lockheed Martin and General Dynamics, der ved dette valg for første gang primært støtter Demokraternes kandidat til præsidentvalget. Beløbene er ikke voldsomme, men tendensen er klar.
Under præsident Obama har USA øget de illegale henrettelser med droneangreb rundt om på kloden, og Hillary Clinton blev som udenrigsminister kendt som en høg. Under valgkampen pressede Bernie Sanders hende i en fredeligere retning, men selv om både Clinton og Trump nu kritiserer Irakkrigen, har begge fremlagt krigeriske planer for fremtiden.
Når en virksomhed som fx en våbenproducent støtter en politiker, er det naturligvis for selv at få støtte, ellers ville det ikke være fradragsberettiget. Om formålet lykkes kan være svært at måle, men fx investeringerne i familien Clinton ser ud til at have givet bonus. Tidligere præsident Bill Clinton oprettede sammen med hustruen Hillary den almennyttig fond Clinton Foundation. Denne fond tog imod donationer fra det meste af verden, ægteparret gav pengene videre til velgørenhed, og derved fik mange rigtig gode projekter støtte.
Dette gode projekt tiltrak voldsomt tunge donorer, underligt nok også alle de store våbenproducenter, samt helt statslige sponsorater fra tvivlsomme regeringer. Dette gav god mening, for fra 2009-2013 var Hillary Clinton blevet udenrigsminister og sidenhen præsidentkandidat. Tyve udenlandske regeringer der gav støtte, fik efterfølgende godkendt kontroversiel våbeneksport af udenrigsministeriet.
I alt blev våbensalget til netop disse lande fordoblet under Hillary, sammenlignet med den forrige præsidentperiode. Al våbenhandel skulle ud fra et direktiv fra præsident Bill Clintons tid først vurderes i forhold til modtagerlandets forhold til menneskerettighederne. De nævnte lande var skarpt kritiserede, men under Hillary Clinton øgedes våbensalget til dem.
Millionerne til Clinton Foundation går som nævnt til velgørenhed, og familien Clinton modtager altså ingen umiddelbar personlig profit ved arrangementet - udover prestigen ved at sidde til gallamiddage med denne verdens personligheder. Men med Hillary som aktiv politiker består mistanken om at donorerne alligevel har modtaget ekstra hjælpsomhed for alle pengene.
I USA er det helt normalt direkte at give politiske poster til de personer, der har kastet flest penge ind i valgkampen. Således blev en donor anbragt i et sikkerhedsråd, der rådgiver regeringen om taktiske atomvåben. Manden sad sammen med videnskabelige eksperter og garvede embedsmænd, men kendte selv intet til emnet. Til gengæld bliver 80 procent af de pensionerede højtstående militærfolk konsulenter for militærindustrien.
Tom Vilmer Paamand - september 2016

Psykisk skadede soldater bør "afmilitariseres"
Vi, der protesterede, da Danmark indledte sin aktivistiske udenrigspolitik, havde næppe forestillet os, at den ville få så alvorlige og langvarige følger, som tilfældet er: En del af de soldater, der har været i krig, rammes af en psykisk lidelse, kaldet PTSD. Den kan medføre, at nogle bliver voldelige. I et af de hidtil alvorligste til-fælde har en tidligere soldat dræbt sine forældre. Danmark har siden den 13. december 1917 haft en militærnægterlov. Skønt de pågældende soldater er ofre for selvskabt plage, bør de for deres egen og for samfundets sikkerheds skyld tilbydes behandling. Hvis en behandling skal virke, må den sigte på at få soldaterne til at tage afstand fra militær og militarisme. Opgaven kan derfor ikke overlades til militærets psykologer, men til fagfolk med pacifistisk og antimilitaristisk holdning.
Henning Sørensen - september 2016

Forkastelig militærpropaganda i aktivering
I aktiveringskurser i Esbjerg i det såkaldte beskyttede værksted arbejdes med opgaver for forsvaret. Det kan frygtes, at noget lignende sker i andre byer. Det er forkasteligt at behandle arbejdsløse sådan. De er økonomisk retsløse. Hvis det er imod nogens overbevisning at arbejde med militære opgaver, mister de deres dagpengeret, hvis de nægter, skønt det er fuldt lovligt at være pacifist / militærnægter.
Henning Sørensen - august 2016

Britisk Irak-rapport giver lammende kritik
Storbritannien undergravede FNs Sikkerhedsråds autoritet ved at gribe ind militært i Irak i 2003, uden at have sikret sig et flertal i FN. Så klart blev vurderingen i Storbritanniens rapport om Irak-krigen, hvis resultater også trækker slagskygger over Anders Fogh Rasmussens regeringstid som statsminister, og det minimale danske krigsflertal.
Det danske krigsgrundlag var et krav om at Irak skulle respektere FNs resolutioner, og dette fastholder Vestre i dag: "Man må på et tidspunkt sige, at det har en konsekvens, hvis ikke man overholder det, som FNs Sikkerhedsråd har besluttet".
Men undersøgelsen konkluderer, at selvom den daværende britiske leder Tony Blair tilsvarende begrundede angrebet i "To uphold the authority of the Security Council", blev resultatet det stik modsatte: "In the absence of a majority in support of military action, we consider that the UK was, in fact, undermining the Security Council's authority".
Diplomaten John Chilcot har styret undersøgelsen med et flot underspillet sprog, som han bruger med lammende præcision. Ikke mindst som når han om Tony Blairs tyrkertro på WMDer skriver, at truslen fra dem blev "presented with a certainty that was not justified", og at Blair dermed ikke løj, men "convinced himself with unjustified certainty". Den slags perler er der mange af.
"Sir John Chilcot did not use the word 'lie' - in fact his report specified that it 'is not questioning' Mr Blair fixed belief - but his damning conclusion is that the former Prime Minister deliberately blurred the distinction between what he believed and what he actually knew." ... "The Inquiry is not questioning Mr Blair's belief, ... But the deliberate selection ... indicates a distinction between his beliefs and the Joint Intelligence Committee's actual judgements."
Blairs egen stålsatte overbevisning skyggede altså for hans evne til at acceptere alternative udlægninger af Irak-spørgsmålet. Dette er muligvis en parallel til at forstå Anders Fogh Rasmussens beslutningsproces. Foghs egen tyrkertro på Saddams skjulte masseødelæggelsesvåben fremstod for ham selv som den klareste sandhed. I egen forståelse forstår Fogh så slet ikke, at han bliver beskyldt for at være en løgner, for han lyver mest for sig selv.
For interesserede er her en voldsom mængde dokumentation at hente. Undersøgelsens hjemmeside har en søgemaskine, men den den giver ret mangelfulde svar, da mange dokumenter kun ligger som billeder. Resten er spredt omkring i PDFer, der så med besvær kan hentes og OCR-scannes til bogstaver. Totalt ligger der mange hundrede megabytes, for udover selve rapporten på 6417 sider ligger der mange gange dette tal i bilag mm.
Her i ligger kun et par omtaler af Fogh, men mange hundreder om Danmark, der mest er rosende ting om politi-træning nævnt i forbifarten. Det eneste bare lidt lokalt opsigtsvækkende i selve rapporten var nogle noter fra juni 2003 om de givtige forretningsmuligheder, som Danmark og Maersk straks og utidigt kastede sig over i Irak:
The UK Deputy ... advised that Denmark was keen to capitalise commercially from its leading role in the South (although Ambassador Olsen was at pains to distance himself from that effort). Many of the Danish staff in ORHA South [Office for Reconstruction and Humanitarian Assistance] were sponsored by private companies [there are currently three senior managers from Maersk]. Although they had agreed not to pursue commercial opportunities while working in ORHA, they were focusing their attention and expertise in areas which might offer commercial opportunities.
- Avisen Information brugte i august mine oplysninger til en længere gennemgang af sagen.
Tom Vilmer Paamand - juli 2016

Søren Pind: Danmark er nu et militant demokrati
Fjenden står for døren, buldrede justitsminister Søren Pind i sin grundlovstale:
- Når fjenden står for døren, er det ikke tid til splid. Vi har betalt en stor pris for passiviteten i Syrien. Flygtningekolonner og terror. ... Det er ikke tid at undergrave vore fælles institutioner. ... Der er storm over Europa. Pest. Og den rækker ind i Danmark. Lad os stå sammen om, på retsstatens og grundlovens grund, at bekæmpe den med alt, hvad vi ejer og har.
- De frie forhold for kræfter der vil os det ondt via internettet skal stækkes. Svage sjæle skal ikke rammes af den målbevidste propaganda ... Der er danske soldater, der sætter liv på spil i en kamp mod de selvsamme mennesker. Det er ikke en naturlig frihedsret under det, vi vore dage kalder en væbnet konflikt, men som engang rettelig hed krig, at fjendens budskab frit flyder.
Danmarks Radio spurgte bagefter til detaljer, og Søren Pind satte endnu mere trumf på:
- Sagen er den, at vi er i krig. Væbnet konflikt. Det er vi med en terrororganisation, som vil Danmark det ondt og har sine fangarme, også i Danmark. Der er aldrig nogensinde nogen, der har prøvet at bilde nogen ind, at demokratiet ikke har reaktionsmuligheder i den sammenhæng, og Grundloven peger jo selv på dem. Vi er i væbnet konflikt, og derfor bliver vi selvfølgelig militante demokrater.
Søren Pind peger på forbuddet mod kommunister under Anden Verdenskrig som eksempler på, at danske politikere er gået til grænserne for, hvad Grundloven tillader. Også de seneste stramninger af ytringsfriheden for prædikanter og paragraffen om landsforræderi vil på et tidspunkt bliver rullet tilbage. "Når der er fred igen", lover Søren Pind.
Tom Vilmer Paamand - juni 2016

Muhammed Ali var militærnægter mod Vietnam-krigen
Den nu afdøde bokser Muhammed Ali nægtede at lade sig udsende som soldat til Vietnam: "My conscience won't let me go shoot my brother or some darker people or some poor, hungry people in the mud for big, powerful America. And shoot them for what? They never called me nigger, they never lynched me, they didn't put no dogs on me, they didn't rob me of my nationality, rape and kill my mother and father. Shoot them for what? How can I shoot them poor people? Poor little black people and babies and children and women. How can I shoot them poor people? Just take me to jail", sagde han i 1967.
Muhammad Ali var konverteret til Islam, og mente, at "War is against the teachings of the Holy Qur'an. I'm not trying to dodge the draft. We are not supposed to take part in no wars unless declared by Allah." Udtalelserne gjorde ham dobbelt hadet, han blev dømt til fem års fængsel og blev udelukket fra professionel boksning. I tre år kæmpede Muhammad Ali sagen igennem ved domstolene indtil USAs Højesteret bøjede sig, og trak straffen tilbage.
Sagen fik stor betydning for alle senere nægter-sager i USA, da den formaliserede måden disse blev bedømt på. Et par år senere blev værnepligten ophævet, men også blandt de såkaldt professionelle soldater var der folk, der fik betænkeligheder og ønskede at nægte. Også nu er der hundreder af soldater, der nægter hvert eneste år, selv om proceduren fortsat er svær at komme igennem.
Tom Vilmer Paamand - maj 2016

Opbakning til mere terror
Et knebent flertal på 51 procent støtter en øget militær indsats i Syrien, viser en ny meningsmåling for TV 2 og Politiken, mens kun 31 procent direkte er modstandere af at Danmark skal angribe. Et mere solidt flertal på 62 procent mener, at dansk militær til Syrien øger risikoen for terrorangreb herhjemme - så en uafklaret del af befolkninger bakker altså op bag mere krig og terror. Samtidig ønsker et flertal dog ikke nye kampfly, for dette er der 53 procents modstand imod i en undersøgelse for Jyllands-Posten, hvor kun 31 procent støttede flykøbet.
Tom Vilmer Paamand - april 2016

Danmark kunne hjælpe bedre uden militær til Syrien
Fredsministerium har før afstemningen april 2016 sendt et forslag til Forsvarsudvalget om mulige alternativer til at sende danske soldater til Syrien. Det er nemlig at miste proportionssansen, når de ivrigste fortalere for forslaget giver denne kriminelle organisation så meget anerkendelse, at man anvender betegnelsen "Islamisk Stat" og sammenligner med de forbrydelser mod menneskeheden, som Sovjetunionen under Stalin og Tyskland under Hitler gjorde sig skyldige i - og så vil lade dansk militær bombe den væk fra jordens overflade.
Under første behandling af lovforslaget viste det sig også, at der ikke er klarhed over hvordan man har tænkt sig at opnå sine mål. Man kan heller ikke med sikkerhed sige, hvem de danske bombepiloter og soldater kommer til at arbejde sammen med - og danske soldater bliver ikke på forhånd instrueret i, hvordan de kan tage fanger. Beslutningen om at udvide den såkaldte krig mod terror ind i Syrien hviler på et meget tyndt grundlag. Det nuværende Folketingsflertals ønske om at spille med de militære muskler er en symbolsk gestus, der har til hensigt, at vise en terror-opskræmt befolkning politisk handlekraft og samtidig holde Danmark inde som en del af "den villige koalition" med USA i spidsen.
Vi mener med udgangspunkt i FN pagten, at fred skal opnås med fredelige midler og at den påtænkte udstationering af bombefly og specialenheder ikke vil have den ønskede effekt. Dette er en ualmindelig fedtet og meget uambitiøs indsats. Mere ambitiøst kunne man gennemføre en selvstændig dansk analyse af problemet, øge støtten til det syriske civilsamfund, øge humanitær hjælp og hjælp til genopbygning, skabe en effektiv økonomisk og politisk embargo og inddæmningsstrategi samt øge støtten til våbenhvile og fredsproces.
Herhjemme bør Danmarks evne til "fredsførelse" øges gennem en gennemgribende evaluering af dansk aktivistisk krigspolitik, øget forskning og uddannelse i international ikkemilitær konfliktløsning og etablering af et sikkerheds- og nedrustningspolitisk udvalg i Folketinget - samt øget støtte til dansk udviklingsbistand og FNs diplomatiske fredsindsatser, og en alliancefri og selvstændig udenrigspolitik. ...
Læs hele teksten på FRED.dk!

Hasse Schneidermann - april 2016

Folkeoprør mod køb af jagere
Der bør komme et folkeoprør mod køb af jagere. Der har altid været flere penge at tjene ved at fremstille produkter, der ødelægger mennesker, end ved at fremstille nyttige produkter. Det gælder alkohol, tobak, narkotika og prostitution, men især våben, ammunition og andet militærudstyr. Det ses p.t., hvor flere jager-fabrikker har store annoncer i dagbladene mv, fordi det militaristiske folketingsflertal står overfor at købe jagere for ca. 30 milliarder kroner til afløsning af de tidligere F 16 jagere, der dog nåede at dræbe et ukendt antal mennesker i de operationer, de var udsendte til.
Gennem tiden har militær og militarisme kostet utallige menneskeliv plus sorg, savn og ødelæggelse. Tiden må være inde til at rejse et oprør mod militæruvæsenet. Gerne begyndende med et krav om, at jager-indkøbet ikke gennemføres. - De 30 milliarder er, hvad der mangler for at opdatere dansk togdrift til international standard.
Henning Sørensen - april 2016

Popmusik om veteraner
Musiker Peter Voss-Knude har i to år arbejdet på et kunstprojekt, hvor han har skrevet popsange i tæt samarbejde på Slagelse Kaserne med tre veteraner fra danske krige. Hans projekt er at prøve at forstå, hvordan det er for soldater at komme hjem fra krig. Resultater er albummet "Peter & The Danish Defence".
Teksterne er på engelsk, og har titler som "Guardian Angel", "Pink & Orange Flames og "A Morbid Joke". Sangen "I am Nor A Monky" kan høres på hans hjemmeside. Musikeren mener selv rigeligt bombastisk, at dette er "the first music record to be written in official collaboration with an army". Den nye plade skal bidrage til, at civile og soldater forsøger at forstå hinanden, for at kunne kommunikere meningsfuldt om det at være i krig.
Tom Vilmer Paamand - april 2016

Gør noget for et nej til krig mod Syrien
Vi har sandsynligvis en god måned at mobilisere mod bombeflyene, frømandskorpset og jægersoldaterne til Syrien. En bekendt skrev og spurgte, hvad vi kan gøre. Det fik mig til at stoppe op og tænke lidt. Vi skal skrive læserbreve. Vi skal lave debatmøder. Der skal laves en stribe foretræder for forsvars- og udenrigsudvalgene i Folketinget, hvor fredsfolk fra hele landet fortæller, hvorfor vi ikke skal opruste i Mellemøsten.
MFerne fra alle partier skal besøges af gode fredsfolk fra hele landet. Vi skal have kendte folk med. Vi skal lave fælles initiativer blandt modstanderne i Folketinget. Vi skal om muligt lave demoer og happenings. Du har sikkert flere ideer. Frem i lyset med dem. Jeg startede med et lille læserbrev til regionalaviserne: BOMBEFLY TIL SYRIEN?
Der er nu flertal for at sende bombefly og specialstyrker ind i Syrien. Det er i strid med folkeretten. Regeringen ved ikke, hvem de vil slås med og mod. De ved ikke hvilken opgave de skal løse. Der er ingen strategi. Det er helt i hegnet. Styrk i stedet den skrøbelige våbenhvile. Bloker for flere våben til Mellemøsten - ikke mindst til ISIL. Det er dobbeltmoral at vestlande tjener millioner på at sælge våben. Blokér for oliesalget fra ISIL. Det er dobbeltmoral at en række vestlige lande køber olie uden at spørge om, hvor det kommer fra.
Christian Juhl (MF for Enhedslisten) - marts 2016

Frem og tilbage om statslig undersøgelse af krigene
Mens Tribunalforeningen fastholder presset for en genstarte Irak- og Afghanistankommission i en folkelig version, opstod der et muligt flertal i Folketinget, der i det mindste kunne tvinge regeringen til at offentliggøre alle kommissionens dokumenter. Eller rettere den uklassificerede del af dem. Eller måske kun en liste over de uklassificerede dele – lød det fra Liberal Alliance, der selv var med til at nedlægge kommissionen.
Udspillet var ikke særlig konkret, men nok til at justitsminister Søren Pind nu mente, at "Det ville være rart at få blotlagt, hvad der egentlig er sket, siden Danmark blev enkrigsførende nation". Ikke som i den nedlagte undersøgelse, der havde "en ubehagelig karakter af personforfølgelse", men mere som en historisk undersøgelse helt uden afhøringer. Siden har historikere skændtes om dette, og den mulige udgang er fortsat helt uvis – men Tribunalforeningen arbejder videre.
Tom Vilmer Paamand - marts 2016

Dødens købmænd i Industriens Hus
Toppen af den internationale krigsindustri mødtes i Industriens Hus i februar. På vej ind kunne de dog ikke undgå at se modstandereaf nye kampfly og fortsat produktion af krigsmateriel. Udenfor stod nemlig gruppen Tid Til Fred - Aktiv Mod Krig med bannere og argumentation mod krig og krigsindustri. Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (IFAD), Center for Forsvar, Rumfart og Sikkerhed (CenSec) og Naval Team Denmark afholdtkonferencen i Industriens Hus med deltagelse af industriledere, militære ledere og forsvarsordførere. Og seks af de ti største af verdens krigspushere deltog i den danske konference. Krigsindustrien har tjent formuer på produktion og salg af våben, militærudstyr og militær service. Det gør investorerne også, herunder pensionsselskaber og investeringsfonde.
Konferencen "Danish Defence Annual Conference" blev med sine 330 højtstående deltagere den hidtil største danske våbenmesse. Her kunne repræsentanter fra forsvarsministeriet og danske politikere diskret mødes med våbenindustrien, og lægge grundlaget for kommende forsvarsforlig og de nye indkøb til forsvaret. Konferencen er mere statsstøtte til våbenindustrien, da samarbejdspartneren CenSec er finansieret af den danske stat. Et såkaldt innovationscenter med en lang række militærproducenter som medlemmer. Danske ambassader i Berlin, Moskva, Polen, Paris, Washington og en lang række deltagere fra ministerium og forsvar betaler rejseomkostninger, deltagerbetalinger og arbejdstid for at reklamere for salg af danske våben og militærudstyr.
Selv grænseovervågning og flygtningestrømme er nu en god forretning, og nogen af de største europæiske forsvarsvirksomheder som Airbus, BAE, Finmeccania og Thales tjener tykt på det - og har samtidigt deltaget i fastlæggelsen af EUs overvågningsstrukturer. Også Boeing og Saab tjener på flygtninge og grænseovervågning. Våbenindustrien er en del af problemet, ikke en del af løsningen. Konferencen samlede militære sværvægtere fra hele verden, samt fra Danmark blandt andre lejesoldat-firmaet Copenhagen Group, Falck Schmidt Defence Systems, Terma og Weibel Scientific. For 2014 udgjorde verdens samlede produktion af våben- og militærmateriel mere end 2700 milliarder kroner. Det er en voldsom produktionskapacitet, der i stedet burde udnyttes til gavn for jordens befolkning.
Tom Vilmer Paamand - februar 2016

Fra en tid med 'berufsverbot' mod militærkritik
7. februar døde Karl Otto Meyer, der var en kendt mand fra det danske mindretal i Sydslesvig. Han var uddannet lærer og sad som politiker 25 år i delstaten Slesvig-Holstens parlament, men blev også chefredaktør for Flensborg Avis.
Begge steder stod han frem som fredsaktivist, atomkraftmodstander og EU-skeptiker, hvilket som yngre betød at han fik statsligt forbud mod at arbejde som lærer. Sådanne berufsverbot (ansættelsesforbud) er i Tyskland forbud mod ansættelse i offentlige stillinger af personer, som er mistænkt for en "forfatningsfjendtlig" indstilling. Forordningen hedder officielt Radikalenerlass, altså ekstremistforordningen, og blev indført i det daværende Vesttyskland i 1972.
Meyer mistede sin stilling som skoleleder og fik forbud mod at undervise, da han offentligt i Sønderborg 1952 havde kritiseret vesttyske planer for genoprustning. Meyer mente også, at dansksindede sydslesvigere skulle nægte tysk militærtjeneste, da der fortsat var problemer med dette mindretals mulighed for at få dansk skoleundervisning og politisk indflydelse på landspolitikken.
Delstatens kulturminister erklærede, at sådanne holdninger stred mod den loyalitetspligt over for staten, som kræves af offentligt ansatte, og fik Meyer fyret. Forbuddet betød at han stod uden arbejde og indtægt, men han kæmpede videre mod forbuddet ved domstolene – og vandt efter to års sit job tilbage.
Fyringen af Meyer gjorde ham kendt, for gennem årene blev officielt kun 328 vesttyskere ramt på samme vis. Selv om retspolitiske organisationer anslår tallet til op mod 1250, er formålet med forordningen primært at skræmme til passivitet og lydighed, og flere millioner tyskere er blevet undersøgt. At gøre dette kræver omfattende overvågning og enorme arkiver hos sikkerhedstjenesterne.
Siden 2003 er dog kun en enkelt lærer blevet nægtet statslig ansættelse, da han havde deltaget i demonstrationer mod nazisme og tysk krigsdeltagelse, samt var talsmand for den autonome antikrigsgruppe Antifaschistischen Initiative. Han vandt sin genansættelse i 2007. Selvom sjældent brugt er truslen om berufsverbot fortsat en mulighed, da kun to delstater helt har afskaffet ordningen.
Tom Vilmer Paamand - februar 2016

Berlingske svinede pacifist til
Historien er 80 år gammel, da den tyske pacifist og journalist Carl von Ossietzky var udset til at få Nobels fredspris, mens han sad i KZ-lejr. Herhjemme forsøgte Weekendavisen, der dengang hed Berlingske Aftenavis, med meget beskidte kneb at forhindre dette, genfortæller avisen nu langt om længe selv.
Også den kontroversielle forfatter Knut Hamsun angreb Ossietzky for at være landsforræder, hvilket startede en voldsom diskussion i Norge, hvor Nordahl Grieg og mange andre intellektuelle forsvarede Ossietzky. De tyske ledere Joseph Goebbels og Hermann Göring reagerede meget forskelligt. Goebbels erklærede, at landsforræderen skulle halshugges, mens Göring blev nervøs for udlandets voldsomme interesse. Göring fik den stærkt svækkede fange overført til sygehus og tilbød uden held frihed og pension, hvis Ossietzky ville fraskrive sig fredsprisen.
Nobelkomiteen var selv stærkt i tvivl, og havde i 1935 nedstemt Ossietzky i fuld enighed. Den mente ikke at Ossietzky indsats for at afsløre, at Tyskland oprustede i strid med Versailles-traktaten, var nok til en fredspris. Undervejs forlod norskeparlamentarikere komiteen, så den norske stat ikke kom i direkte konflikt medtyskerne. Tyskland pressede hårdt på, og sørgede for at der dukkedeflere modstridende artikler op i pressen, samt arrangerede konferencen "Internationale Arbeitsgemeinschaft der Nationalisten" i Nobelinstituttets egne lokaler i Oslo.
Berlingske Aftenavis bragte nu et stort opsat "interview" med Ossietzky, der blev citeret for at have det så godt under Hitler, at han nu helt fraskrev sig pacifismen, var blevet nazist og lígefrem heilede til afsked. Berlingske havde købt interviewet af en dansk journalist, der siden arbejdede videre for nazistiske tidsskrifter, og udgav en hyldestbiografi om Hitler. Meningen med absurditeten var naturligvis, at Nobelkomiteen ikke kunne give Fredsprisen til den nu "erklærede nazist" Ossietzky. Komiteen fandt dog hurtigt ud af, at Berlingskes interview var rent opspind, og gav ham alligevel prisen i 1936
Reaktionen fra Berlingske Aftenavis på dette var nu mere afdæmpet, mens Jyllands-Posten naturligvis hånede fredsprisen til Ossietzky, der "så sin hovedopgave i at rive ned på alle nationale traditioner og folkelige værdier" - en argumentation, der fortsat trives om ham i tilsvarende højreekstreme kredse. Ossietzky kunne ikke selv modtage prisen, da han fortsat var i sikkerhedspolitiets varetægt, og døde to år efter af sygdom fra sit ophold i kz-lejren. Dette var første gang, at Nobelkomiteen gav fredsprisen til en fredsaktivist i et diktatur.
Tom Vilmer Paamand - januar 2016

USA-bombepiloter bruger ISILs narko
Overskrifter som "ISIL pumper sine krigere fulde af Hitler-stof" er flotte eksempler på en unødvendig ekstra dæmonisering samt en kejtet forklaringsmodel. Historien går på, at ISIL bruger det samme narkotika, som Adolf Hitler gav sine soldater. I begge tilfælde bliver det jo så langt mere forståeligt, hvordan almindelige mennesker som brutale krigere kan udføre rædselsgerninger - men påstanden er ikke troværdig, selv om den ofte bakkes op med statistikker, kemiske formler og troværdigt lydende fabriksnavne.
Grundlæggende drejer det sig om amfetamin-produkter, der ikke i sig selv kan få folk til at føle sig som usårlige overmennesker, og hvad der ellers fortælles om. Militære kemikere leder fortsat efter lige den rette formel, der kan skabe supersoldater - eller i det mindste få folk til at kæmpe både effektivt og modigt. Ind til nu er der trods de mange og ret fantasifulde historier ingen tegn på, at deres piller kan mere end at holde folk vågne lidt længere. Sideeffekterne ved ikke at få sovet kan så være forhastede og forkerte beslutninger, udført i en halvdøsig tilstand - men dette kræver ikke nødvendigvis piller, men kan lige så godt være resultatet af for streng militær disciplin.
USAs flyvevåben, der pt bomber ISIL i Irak og Syrien, uddeler som fast praksis amfetamin og lignende til piloter, der skal på krævende missioner. Som så må bruge sovemedicin, når de kommer hjem igen - i en endeløs løkke af uppers og downers. Denne metode har været ændret løbende, da den giver anledning til debat, ikke mindst når de overtrætte soldaters missioner går grueligt galt. I nyeste udgave pointeres, at det er "frivilligt" om piloterne vil tage deres piller - der altså indeholder helt samme narkotika, som en del af ISIL åbenbart tripper på. USAs hær støtter også dansk søvnforskning for at finde løsninger på, at deres soldater og piloter holder sig vågne i op til 36 timer, så det går ud over deres dømmekraft.
Tom Vilmer Paamand - december 2015

LA på slingrekurs om Irak-åbenhed
Liberal Alliance vil tvinge regeringen til at offentliggøre alle dokumenter fra den nu lukkede Irak- og Afghanistankommission. Eller rettere fra den ikkeklassificerede del af dem. Eller mere præcist, vil nøjes med at få en liste over de uklassificerede dele - som journalister så kan forsøge at begære adgang til. Og det skal ske nu til januar. Eller senere, lyder LAs stedse mindre og mindre konkrete udspil.
Socialdemokraterne benytter lejligheden til diskret at meddele, at de vist nok alligevel ikke er helt sikre på at ville genåbne kommissionen, og i hvert fald først under egen regeringsmagt. For nu får befolkningen jo indblik i "tusindvis af ikke-klassificerede dokumenter". Altså hvis det sker, og hvis adgangen bliver bevilger, og så kun fra de uklassificerede bunke.
Men også at "Det, Venstre siger, er jo lige netop, at det giver meget god mening, at kommissionen færdiggør sit arbejde, i stedet for at man offentliggør dokumenter ude af kontekst", siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen. Og bliver nok ikke mere konkret end det.
Professor Jørgen Albæk Jensen fra Irak-kommission beretter, at der er "oplysninger i de papirer, som kommissionen var i besiddelse af, som kan gemme på kritik" og "der kan være noget at komme efter". Det er bløde formuleringer og svært at blive overrasket over, men han ser ud til at tale om sagen generelt, og ikke kun om de uklassificerede dele. Farcen og de fortsatte forsøg på nye tilsløringer vil fortsætte efter nytår.
Tom Vilmer Paamand - december 2015

Nobels Litteraturpris 2015 blev en fredspris
Forfatteren Svetlana Aleksijevitj fra Hviderusland modtog Nobels Litteraturpris, for "hennes mångstämmiga verk, ett monument över lidande och mod i vår tid". Hendes senest oversatte bog på dansk hedder "Krigen har ikke et kvindeligt ansigt", og består af pluk fra interviews hun har lavet med Sovjets kvinder, der deltog aktivt i Anden Verdenskrig. I hendes lange takketale fortalte hun blandt meget andet at:
"Jeg skriver en bog om krigen - Hvorfor om krigen? Fordi vi er krigsmennesker - enten har vi været i krig, eller også har vi forberedt os på krig. Hvis man kigger efter, så tænker vi alle sammen krigsagtigt. Hjemme, og når vi er ude. Derfor er et menneskeliv så lidt værd hos os. Alting er, ligesom i krig."
"Dette var en krig, som jeg ikke kendte. Kvindernes krig. Den handlede ikke om helte. Ikke om, hvordan nogle mennesker heltemodigt slog andre mennesker ihjel. Jeg kan huske en af kvindernes klage: 'Jeg gik hen over engen efter slaget. Og der lå de - Alle sammen unge og så smukke. De lå og kiggede op i himlen. Jeg havde ondt af både vores egne og de andre.' Det var dette 'både vores egne og de andre', der sagde mig, hvad min bog skulle handle om. Om at krig - det er drab."
"Kvinderne taler allermest om det, der forsvinder, om, hvor hurtigt alting forvandles til ingenting i krig. Både mennesket og den menneskelige tid. Ja, de bad selv om at komme til fronten, da de var 17-18 år, men de ønskede ikke at slå ihjel. Men de var parate til at dø. Til at dø for fædrelandet. Og de var også parate til at dø for Stalin - det kan man ikke slette fra ordenes historie. I to år kunne bogen ikke udgives, den blev ikke udgivet før Gorbatjov. 'Efter Deres bog er der jo ingen, der vil gå i krig længere', blev jeg belært af en censor."
Tom Vilmer Paamand - december 2015

FN-påtale for lukning af Irak-kommissionen
FNs Komité Mod Tortur påtaler nu lukningen af Irak-kommission. De er "bekymrede over, at undersøgelseskommissionen om den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan ... blev afsluttet uden endelige konklusioner, om hvorvidt der havde været overtrædelser af statens internationale forpligtelser om ikke at udsætte fanger for mishandling". Danske humanitære organisationer glæder sig over FNs kritik. Udenrigsminister Kristian Jensen bider mest mærke i, at Danmark også får ros for at udbrede forbuddet mod tortur i andre lande, og vil ikke have krigene undersøgt yderligere. Også juraprofessor Jørgen Albæk-Jensen, som selv sad i Irak- og Afghanistan-kommission, har opgivet håbet.
Torturkomitéen anbefaler, at et "uafhængigt organ" skal udføre en offentlig undersøgelse af de danske fangeudleveringer. Det får de ikke den nuværende regering med på, så eneste mulighed er at borgerne så gør det selv - og det er en række folk godt i gang med, nemlig gruppen bag Initiativ til tribunal til undersøgelse af Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan, blandt andet med Aldrig Mere Krig bag. Hør mere til foråret!
Tom Vilmer Paamand - december 2015

Også Danmark vil slås i Syrien
USA beder Danmark om endnu mere hjælp til den militære kamp mod ISIL, nu i Syrien. Eller mere korrekt, USA har spurgt en lang række lande, heriblandt Danmark. Det bekræfter udenrigsminister Kristian Jensen, der "ser positivt på henvendelsen", hvor USA beder om "jagerfly, specialstyrker, logistisk støtte, minerydning eller medicinsk kapacitet".
"ISIL er en trussel mod vores hverdag i Danmark. Jeg kan bekræfte, at vi kigger på hele rækken af værktøjer i den forsvarspolitiske værktøjskasse", siger Kristian Jensen - som kronisk kun kan få øje på militære løsninger, men dog ikke har "fantasi til at forestille sig, at danske landtropper bliver sendt af sted". USA har længe bombet i Syrien, og på det seneste er også England og Frankrig kommet med.Det ISIL-inspirerede terrorangreb i Paris kom kort efter, at Frankrig havde kastet sine første bomber mod ISIL i Syrien. Når diverse vestlige nationer kaster bomber over Syrien, er det folkeretsligt et angreb på landet, da der i modsætning til Irak ikke er en aftale om dette. På trods af ISIL som fælles fjende, er Syriens leder Assad ikke en allieret i kampen, da Vesten fortsat forsøger at få ham fjernet.
Danmark havde allerede valgt at blande sig i Syrien, da det er besluttet at sende en radar til Irak, der også skal overvåge det østlige Syrien. Umiddelbart har Danmarks bombeglade partier det problem, at vore nedslidte kampfly ikke er klar endnu, da de måtte trækkes hjem efter at have deltaget med voldsomme bombardementer i Irak. Et flertal i Folketinget støtter omgående muligheden for mere dansk krigsdeltagelse, med Dansk Folkeparti, Konservative, Socialdemokraterne og Venstre i front.
Radikale Venstre er fortsat en anelse skeptiske, mens Liberal Alliance endnu ikke har markeret sig. Alternativet afviser denne gang at være med: "Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi får skabt freden, og insistere på at bringe alle parterne til forhandlingsbordet – Iran, Saudi-Arabien, Rusland – og få Assad ud eller ind som nøglen til at løse konflikten". Det er SF enige i, og "anser det for udelukket, at vi kan støtte at sende F16-fly afsted", men afslutter med "i hvert fald lige i øjeblikket". Enhedslisten mener "diskussionen om at sende danske kampfly af sted virker som symbolpolitik", men fastholder i stedet deres gamle plan om danske våbentransporter til kurdiske militser i Syrien.
Tom Vilmer Paamand - december 2015

Chomsky om terror
Hvordan skal vestlige ledere reagere på terror? Den kendte professor Noam Chomsky svarer: "Hvis du ønsker at afslutte terroren, bør det første spørgsmål være: Hvorfor fandt den sted, hvad var de umiddelbare årsager, og hvad var de dybere rødder - og så skal du prøve at løse dem. De eneste oplysninger vi har, er forklaringen fra ISIS om at 'hvis du bomber os, vi vil angribe dig'. Og så er det jo nok grunden. Men hvad startede det? Der er invasionen af Irak, wahabiseringen af sunni-islam, Assads brutale regime og så videre. Hvis muligheden for yderligere angreb skal reduceres, er det disse grundlæggende årsager, der skal findes løsninger på."
"På den anden side, hvis du ønsker flere angreb, er vejen præcis den som præsident Hollande fremlægger: Lad os bombe mere , lad os ødelægge ISIS ved militær magt. Det er sandsynligvis umuligt - og hvis det skete er der stor risiko for, at det vil bringe noget værre op. Fordi rødderne til problemet ikke er behandlet."
Tom Vilmer Paamand - december 2015

Ingen fred? Ingen fisse!
En ny fortolkning af Aristofanes drama "Kvindernes oprør" hedder "Chi-Raq", og i denne film er sproget lige så bramfrit som overskriften her.
I den klassiske tekst stoppede kvinder på begge sider af fronten en krig ved at nægte deres mænd sex. Instruktøren Spike Lee har flyttet handlingen til bandeopgør i nutidens Chicago, fortsat med den firkantede præmis, at kvinder vil fred og mænd krig.
Han har desværre forplumret filmens budskab ved interviews med uigennemtænkte forslag om at samme metode også ville være effektiv mod den udbredte voldtægt, der foregår ved universiteter i USA. Ideen bag "Kvindernes oprør", eller "Lysistrate" som det også kaldes, fungerede netop ved at der var tætte bånd mellem de indblandede, så med disse udspil er Spike Lee selv med til at ødelægge budskabet i sin film.
Tanken om at fredelige kvinder med en sexstrejke kan ændre verden har været forsøgt mange steder i tidens løb, og resultatet er langt fra entydigt. Inspirationen fra virkeligheden er en meget omtalt sexstrejke i Colombia i 2006, hvor veninder af gangsterne forsøgte at stoppe bandevolden, men det løb ud i sandet.
Mest kendt er aktivisten Leymah Gbowee for sin sexstrejke mod volden i Liberia. Eller rettere, som hun selv fortæller, var de kortvarige sexstrejker i sig selv betydningsløse, men var en fremragende måde at få medierne opmærksomhed på. Gbowees vigtigere indsats var i 2003 at starte en ikkevoldelig bevægelse med både kristne og muslimske kvinder, der stærkt bidrog til at afslutte Liberias altødelæggende borgerkrig - og som hun fik Nobels fredspris for.
Blandt succeshistorierne er den filippinske landsby Dado, hvor kvinder i 2011 fik stoppet de voldelige kampe om en vigtig vej, som førte til markedspladsen i næste by. I 2013 lykkedes en anden vejkamp ved den colombianske by Barbacoas, hvor kvindernes krydsede ben endelig fik mændene til at reparere en livsfarlig og nedslidt vej. Herhjemme er det gået stik modsat, hvor kvinder som stats-, forsvars- og udenrigsministre samt partiledere har sendt Danmark i krig - uden at deres mænd eller særlig mange andre protesterer.
Tom Vilmer Paamand - december 2015

Meget lå skjult Under Sandet
Lige hjemkommet fra biograf og filmen "Under sandet" om rydningen af naziregimets miner efter besættelsen, må jeg anbefale den til alle, mens den endnu går i biograferne, idet der her i Frederikshavn kun var få andre biografgængere.
Men for mig var det meget tankevækkende, ikke mindst som gammel mand, der som barn husker tyskerhadet - der bare lå der, oftest uudtalt i hvert fald for mit vedkommende. Jeg husker hvor bange vi børn var for tyskerne, som lå i lejr tæt ved. Senere som teenager var jeg så med mine forældre til efterårsmøde på Vrå Højskole, hvor vi hørte højskoleforstander Bøgh Andersen fra Sydslesvig fortælle, at det ikke var den almindelige tysker, vi havde nogen grund til at være bange for - men de prøjsiske junkeres ånd, som var nazismens grobund.
Og helt omvendt blev det nærmest, da jeg efter et 14-dages engelskkursus på Den Internationale Højskole besøgte en af deltagernes familie i Kiel og deres venstreorienterede miljø, som vi har meget at lære af. Filmen vil jeg ikke afsløre noget om her, den skal I have til gode at opleve. Men når man selv har oplevet rekruttiden i det danske militær sidst i 1950erne, så virker filmens datidige befalingsmænds adfærd meget troværdige, uden sammenligning i øvrigt.
Det var faktisk barskt lige at være kommet ud af biografen, og så høre forsvarsminister Peter Christensen nærmest begejstret fortælle, at nu skal Danmark snart til at bombe også i Syrien. Og så er det man tænker hvor mange unge drenge, som så skal dø for vores hånd og skabe et tilsvarende danskerhad - som det tyskerhad, der sendte halvdelen af de 2000 tvangsudskrevne tyske drenge i døden under minerydningen herhjemme. Yderst beklageligt for vores selvforståelse skete dette, uden at vi der var børn dengang kan huske, at vi hørte om det. I grel modsætning til vores glorificerede redning af jøderne - af danske "menneskesmuglere".
Arne Hansen - november 2015

Frankrig fortrænger en anden massakre i Paris
Frankrig og resten af Vesten er fortsat i panik efter de brutale nedskydninger af flere hundrede mennesker i Paris. Nedslagtningerne bliver kaldt det "største terrorangreb siden Anden Verdenskrig", og så er det på tide med en historisk fodnote fra Frankrigs effektivt glemte fortid - om et blodbad på niveau med det aktuelle, for 54 år siden.
Frankrig fastholdt sine kolonier rundt om på kloden længe, hvilket ofte skete med brutal militær magt. For det meste lykkedes det at holde de værste episoder på pæn afstand af selve Frankrig, som da demonstranter i Algier straks efter Anden Verdenskrig krævede at få den frihed, som de var blevet lovet i bytte for at være franske soldater.
Officielt blev 45.000 algeriere og 100 europæere dræbt under dette oprør. Algier er Afrikas største land, men det indre er næsten ubeboet ørken - hvor Frankrig afprøvede en række atombomber. I årene frem til Algiers uafhængighed i 1962 blev områderne mod Middelhavet administreret som en integreret del af Frankrig.
I denne franske region blev tusinder dræbt i en voldsomt blodig blanding af undertrykkelse, bombeangreb og guerillakrig under den langvarige frihedskamp, hvor alle parter brugte terror som våben. Den algierske oprørsbevægelse begyndte at sprænge bomber mod politistationer i selve Frankrig, der så slog brutalt og bredt ned på samtlige derboende algeriere. Konflikten spidsede til efter et fast udgangsforbud fra aften til morgen blev indført, rettet udelukkende mod muslimer fra Algier, på trods af at de omkring 150.000 algeriere bosatte i Paris alle var franske statsborgere.
Værst gik det ud over deltagerne i en fredelig demonstration i Paris den 17. oktober 1961. Stærkt bevæbnede politistyrker gennemtævede brutalt tusinder - og dræbte flere hundrede. Først i 2012 indrømmede præsident Francois Hollande, at myrderierne overhovedet havde fundet sted. Det præcise antal ofre er ukendt, for medierne fik forbud mod at beskrive massakren, og Frankrigs arkiver om episoden er fortsat lukkede.
Tom Vilmer Paamand - november 2015

Umage partnere imod danske soldater til Mali
Folketinget vedtog et yderligere dansk militært bidrag til FNs fredsbevarende operation MINUSMA i Mali. Regningen til skatteyderne bliver på 42 millioner kroner for 30 specialtrænede soldater fra Jæger- og Frømandskorpset, samt diverse personale og et Hercules-transportfly. Enhedslisten stemte nej, og lidt mere overraskende var også to af regeringens støttepartier imod. Dansk Folkeparti og Konservative begrundede deres afslag med et større behov for at koncentrere indsatsen i Syrien og Irak mod ISIL.
Enhedslisten mente at der var "et kæmpestort misforhold i, at regeringen er klar til at udsende soldater, men samtidig systematisk har skåret ned i Danmarks støtte til FN", hvor "Danmark ikke længere støtter FNs Fredsopbygningskontor, som laver noget rigtig godt arbejde i Mali". Afvisningen kom dog først efter pres fra partiets hovedbestyrelse.
Socialistisk Folkeparti ville gerne sende mange flere og "langt mere robuste styrker af sted", og generelt "opprioritere støtten til FN, også på det militære område". Partiet Alternativet var lidt betænkelige over hastværk og manglende oplysninger, men støttede forslaget da "vi har en forpligtelse til som land at deltage i de FN-operationer, hvor det giver mening".
Efter interne forhandlinger blev det danske militære bidrag til FN dog væsentligt mindre end hvad politikerne først havde indstillet sig på, hvor buddet lød på hele 250 kampklare soldater. Officielt fremsendte FN først en anmodning om dette i september, men danske soldater har alligevel gennem længere tid trænet til netop denne mission, der altså endte som en helt anden og betydeligt mindre opgave.
Tom Vilmer Paamand - november 2015

Udenrigsministeren hører kun ordet militær om Mali
FN beder regelmæssigt om hjælp til diverse internationale operationer, for at kunne leve op til sit overordnede formål om fredelig bilæggelse af mellemfolkelige stridigheder. Udenrigsminister Kristian Jensen forklarede i november Folketinget "hvad FN har bedt Danmark bidrage med i Mali". Svaret var militærobservatører, specialstyrker, helikoptere og anden transport samt civilt politi.
Det fremgik i øvrigt indirekte af svaret, at her ikke var tale om specifikke ønsker til militære indsatser, som FN mente Danmark var særlig god til, men om en generel anmodning udsendt til bl.a. Danmark - hvilket skal forstås som at samtlige FNs medlemslande har modtaget selvsamme ønskeseddel. Men herfra udelod udenrigsministeren underligt nok at nævne nogle andre FN-ønsker i sit svar - nemlig alle dem, der ikke drejede sig om MINUSMA med uniformeret og altså militær hjælp. FNs ønsker bunder i en række resolutioner fra Sikkerhedsrådet, hvor nogle af ønskerne er henvendt til lande i nærområdet, samt til Malis tidligere kolonimagt Frankrig, mens resten er til alle.
I den nyeste FN-resolution står ganske rigtigt det ministeren nævner, i formelt FN-sprog: "Member States urges to provide troops and police" - og dette er også hvad chefen for FN-operationen i Mali selv har bedt om (han er tilfældigvis dansk generalmajor). Men selve FN har anmodet om en del andet. Der står nemlig i samme resolution, at FN "urges all Member States and other donors to contribute generously to humanitarian operations". Og FN minder medlemslandene om tidligere resolutioner, der bl.a. "calls upon Member States to provide support to the electoral process" samt "urges Member States to provide coordinated assistance, expertise and training, including on human rights and international humanitarian law, especially concerning the protection of women and children". FNs tekst blev i øvrigt ikke oversat til Folketinget inden beslutningen, på grund af "omfang og kompleksitet."
Selv om Danmark faktisk har hjulpet Mali med u-landsbistand det sidste tiår, var disse ligeså konkrete FN-ønsker åbenbart ikke interessante nok til at blive nævnt i ministerens svar. Eller gav anledning til at overveje det betænkelige i, at Danmark også her vil blande bistand med bomber. Udenrigsministeren er i stedet befriende åben om det selviske i missionen:
"Vi sender et stærkt dansk bidrag til den fredsbevarende mission i Mali med både specialoperationsstyrker og transportfly. Formålet er at stabilisere landet og dermed skabe grundlag for en fredelig udvikling. Det skal være med til at forebygge terrorgrupper og bremse den illegale migration, som vi er vidne til i Europa. Efter sammenbruddet i Libyen er Mali kun én grænse fra Europa."
Tom Vilmer Paamand - november 2015

Ikke alle ingeniører bliver terrorister
Ingeniører er almindelige at finde i terrorgrupper, hvilket tyder på at en underliggende faktor må gøre dem mere sandsynlige som militante. Dette fremgår af den ny bog "Engineers of Jihad" fra Princeton University Press, hvor to sociologer undersøger sammenfaldet. De fremlægger stærk dokumentation for, at ingeniører er mere tilbøjelige til at blive terrorister på grund af deres særlige verdensopfattelse. Ingeniører er nemlig langt mere tilbøjelige til at være konservative, end folk med andre uddannelser - og overraskende nok også langt mere religiøse.
I forhold til fx sociologi-uddannede er ingeniører med syv gange så stor en sandsynlighed både religiøse og konservative. Disse holdninger bliver hos ingeniører så parret med en markant forkærlighed for meget firkantede svar - hvilket også er en klar tendens hos radikalt religiøse smågrupper. På trods af dette viser undersøgelsen også, at kun en nærmest umålelig lille del af ingeniører bliver terrorister.
Mængden af ingeniører der blot lever som almindelige mennesker er voldsomt stor, ikke mindst set i forhold til denne verdens meget få terrorister. Der er altså ingen statistisk indlysende årsag til generelt at fordømme ingeniører, eller at være nervøs over at have en ingeniør som nabo. Det helt samme gælder i øvrigt også ved tilsvarende beregninger over tendenser i andre befolkningsgrupper. Statistisk set er der derfor lige så ringe grund til at bekæmpe radikaliseringstendenser specifikt hos ingeniører, som fx blandt lige præcis muslimer.
Tom Vilmer Paamand - november 2015

Bandbulle mod sløve redaktører fra Carsten Jensen
Danmark støtter en kriminel regering i Afghanistan, der er lige så slem som hvis Hells Angels fik regeringsmagten i Danmark. Det er det nyeste udfald fra forfatteren Carsten Jensen, der er aktuel med krigsromanen 'Den Første Sten', der netop handler om Afghanistan. Han blev interviewet i Radio 24syv, hvor han ikke lagde fingrene imellem:
"Når jeg har læst de engelske aviser om krigen i Afghanistan og hvordan det gik, og kom hjem til Danmark, så var det som at komme fra et demokrati til et kommunistisk Østland. Så kom jeg hjem til propagandistisk patriotisk ævl, og skammede mig over mit eget lands presse. ... Der er gode danske journalister, men der er mange rigtigt dårlige danske redaktører og chefredaktører, og de har ikke levet op til deres forpligtelser i et demokrati. De har været patriotiske, de har købt forsvarets usandheder og ukritisk videregivet dem, og de har ikke satset på kritisk undersøgende journalistik."
"Vi har allieret os med alle de mest kriminelle elementer i det afghanske samfund. Det svarer til at en eller anden invasionshær kom til Danmark for at frelse os fra et religiøst diktatur, og at de så allierede sig med Hells Angels, med HAs præsident til statsminister og hans håndgangne mænd som borgmestre, og kaldte det et afgørende skridt frem mod demokrati."
Tom Vilmer Paamand - november 2015

Militæret betaler selv for at blive hyldet
Sportskampe i USA bliver ofte indrammet af militære opvisninger, hvor soldater lader sig hylde af de fremmødte. Det viser sig nu, at denne hyldest i al diskretion er købt og betalt af militæret selv, der betaler millioner af kroner for disse i ordets egentlige forstand paradeforestillinger. I sponsoraterne kræves det fx, at soldater bliver udnævnt til "Hometown Heroes" før hver hjemmekamp, og at militærorkestre får lov til at spille nationalsangen.
Millionbeløbet kritiseres overraskende nok af tidligere præsidentkandidat og republikansk senator John McCain, der finder en sådan "betalt patriotisme" nedværdigende: "It is time to allow major sports teams' legitimate tributes to our soldiers to shine with national pride rather than being cast under the pallor of marketing gimmicks paid for by American taxpayers", lyder det om metoden. En noget tilsvarende tendens ses også i Danmark på den militære Flagdag, hvor soldater pinagtigt selv stopper flag i hænderne på folk, for at få nogen til at hylde sig.
Tom Vilmer Paamand - november 2015

Fredsfejring blev til krigspropaganda
USA vedtog i 1926 at gøre den 11. november til national helligdag for fred: "A day to be dedicated to the cause of world peace and to be thereafter celebrated and known as Armistice Day". Datoen for våbenstilstanden efter Den 1. Verdenskrig blev mindet fx med kirkeklokker på den 11te time af den 11te dag i den 11te måned, hvor kanonerne i sin tid tav på Vestfronten, efter at 16 millioner var blevet dræbt.
Dette fredelige budskab lød dog kun til 1954, hvor dagen blev omdøbt til "Veterans Day" og siden har al hyldest til freden været redigeret bort. Mange har beklaget dette, og organisationen Veterans For Peace opfordrer til at dagens oprindelige formål genskabes som en dag, hvor "de virkelige helte" hyldes - nemlig dem der kæmper for fred med fredelige midler.
Tom Vilmer Paamand - november 2015

USA overvejede atomvåben mod Irak
I 2003 bad USAs daværende vicepræsident Dick Cheney om en vurdering af hvor mange taktiske atomvåben, det ville kræve at eliminere en division af Saddam Husseins Republikanske Garde. Og før krigsudbruddet besøgte Cheney ofte CIA for at mobbe dem til mere krigeriske udmeldinger om truslen fra Iraks påståede masseødelæggelsesvåben, som CIA så gav til regering og præsident. Cheney havde uforholdsmæssig megen indflydelse som vicepræsident, bemyndiget af George W. Bush selv.
Dette fremgår af en ny biografi af den tidligere præsident George Herbert Bush, faderen til George W. Bush: "Destiny and Power: the American Odyssey of George Herbert Walker Bush". I øvrigt var svaret, at 17 atombomber ville være nok mod en enkelt division, som der var i alt otte af.
Tom Vilmer Paamand - november 2015

Beslutningsgrundlag for kampfly bliver offentliggjort
Beslutningsgrundlag og regeringens indstilling for valget af nye kampfly vil blive offentliggjort før forhandlingerne med forsvarsforligskredsen, lover den nye forsvarsminister:
"Regeringen ønsker en proces med størst mulig åbenhed. Derfor vil jeg offentliggøre beslutningsgrundlaget, når regeringen inden for de kommende måneder har truffet beslutning om, hvilket fly regeringen vil indstille til forsvarsforligskredsen, der skal erstatte de nuværende F16 kampfly".
Den størst mulige åbenhed gælder altså først om endnu nogle måneder og efter at regeringen har truffet sin beslutning, men dog før forsvarsforligskredsen (officielt) har accepteret dette. Hvor kort tid dette vil efterlade til en offentlig debat, står fortsat uklart.
"Med offentliggørelsen af beslutningsgrundlaget ønsker regeringen at gøre sit til at sikre, at anskaffelsen af nye kampfly og det grundlag, der er for beslutningen, gøres til genstand for en grundig og offentlig debat. Det betyder også, at de oplysninger, som ikke kan offentliggøres pga. militær eller kommerciel fortrolighed, naturligvis vil være tilgængelige for både forsvarsforligskredsen og for Folketinget", udtaler forsvarsminister Peter Christensen.
Pressemeddelelsen er nok ikke helt tilfældigt udsendt dagen før, at Enhedslisten den 10. november ville debattere spørgsmålet i Folketinget - og lige før TV2 den 11. november sender programmet: "Kampfly for milliarder – bag lukkede døre".
Tom Vilmer Paamand - november 2015

Dansk firma støtter udvikling af atomvåben
Asetek skal levere vandkølingen til USAs fortsatte udvikling af atomvåben, der foregår på avancerede supercomputere. Atommagternes tidligere prøvesprængninger er afløst af sådanne præcise computersimuleringer, der gør det muligt at fortsætte udviklingen af nye atomvåben på trods af FNs konvention om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger.
Supercomputere er omfattet af diverse handelshindringer og så dyre, at kun de helt store nationer kan bygge dem og udnytte dette smuthul. Gigant-ordren til det danske firma skal vandkøle computere hos National Nuclear Safety Administrations nationale laboratorier i Los Alamos og flere andre steder. Asetek er verdens førende leverandør af energieffektive flydende kølesystemer til alt fra datacentre til private computere - og reklamerer med at deres produkt reducerer udslip af drivhusgasser.
Tom Vilmer Paamand - november 2015

Også Løkke lyver om Iraks WMDer
"Der er aldrig i Folketingssalen, som afsæt for vores krigsdeltagelse, lagt til grund at det hvilede på masseødelæggelsesvåben", bedyrer Lars Løkke Rasmussen i august 2015.
"Man må gå ind militært for at få fjernet Saddam Hussein med hans masseødelæggelsesvåben", lød alligevel daværende udenrigsminister Per Stig Møllers opfordring i Folketingssalen i 2003 til krigsdeltagelse i Irak.
Danmarks statsminister er så bundet op på sin Venstre-forgængers løgne, at han trofast lyver videre. Under Irak-debatten i Folketingssalen 2003 drejede alt sig om netop truslen fra Iraks masseødelæggelsesvåben. Oppositionen nævnte selvfølgelig ordet, men også krigstilhængerne fra Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre benyttede det - i alt blev det til 92 gange plus diverse omskrivninger.
Men Lars Løkke Rasmussens bortforklaring er altså fortsat, at krigsbeslutningen ikke drejede sig om masseødelæggelsesvåben, men i stedet blot om en FN-resolution, der drejer sig om masseødelæggelsesvåben. En formulering, der står i bizar modsætning til samtlige af krigens koalitionspartnerne, der for længst har været i retsopgør for at afklare forløbet.
Med så forvirret en argumentation er det forståeligt, at Lars Løkke Rasmussens egen nyudpegede forsvarsminister Carl Holst kom til at sige, at "Vi gik i krig, fordi der var masseødelæggelsesvåben" - inden også han så fik besked på i stedet at øve sig grundigt på partilinjens våserier.
- Se en meget længere version med mere dokumentation på FRED.dk.
Tom Vilmer Paamand - august 2015

Færre bliver dræbt i krig end nogensinde før
På trods af al verdens meget omtalte ufred, bliver der reelt dræbt færre og færre i krige. Harvard-professor Steven Pinker præsenterede sin forskning om dette i bogen "The Better Angels of Our Nature" i 2011, og fastholder fortsat analysen. I bogens statistik er krig en voldelig konflikt med mere end 1.000 døde om året, og selv hvis der måles i tiårs-afsnit på tiden efter Anden Verdenskrig, befinder verden sig nu i sin fredeligste periode. Til gengæld er der en stigende mængde mindre oprør, og Pinkers optimisme forholder sig ikke til fx det ufredelige i at leve under strukturel vold i et aggressivt samfundssystem, hvor magthaverne har lært at undertrykke med bløde våben uden for mange dødsfald.
Tom Vilmer Paamand - august 2015

Danmark halter bagud mod atomvåben
Østrig har taget initiativ til en national forpligtelse om at arbejde for en konvention, der forbyder atomvåben. 115 stater har tilsluttet sig, og Danmark har talt varmt for, men har - sammen med atommagterne - ikke selv tilsluttet sig.
Under FNs "The Review Conference of the Parties to the Treaty on the Nonproliferation of Nuclear Weapons" (NPT) lykkedes det i år ikke at blive enige om et slutdokument, selv om indholdet i forslaget var betydelig svagere end tidligere, igen fordi atommagterne strittede imod. Den danske udenrigsminister er derfor blev bedt om at forklare, hvorfor Danmark endnu ikke er med i Østrigs initiativ mod atomvåben. Bag henvendelsen står Danske Læger Mod Kernevåben som led i International Campaign to Abolish Nuclear Weapons (ICAN), der i Danmark består af bl.a. Aldrig Mere Krig - og vi har hjulpet med teksten.
OPDATERING: Udenrigsminister Kristian Jensen har svaret afvisende: "Danmark og de øvrige NATO-lande er helt enige i målet om en verden uden atomvåben, men det er regeringens opfattelse, at dette mål alene vil kunne realiseres, hvis atommagterne bakker op om bestræbelserne, herunder er med til at sikre den nødvendige verifikation. Eftersom dette ikke er tilfældet mener jeg ikke, at Østrigs forslag er fremmende for målet om en verden uden atomvåben. Derfor ønsker regeringen ikke, at Danmark skal være medforslagsstiller til den nævnte resolution."
Tom Vilmer Paamand - august 2015

Historien om atombomben er censureret
Nu 70 år efter Hiroshima og Nagasaki lød omkvædet i medierne atter, at atombomberne havde været nødvendige. Japan ville ikke overgive sig, og bomberne sparede derfor en kvart million amerikanske soldaters liv i fortsatte kampe. Denne officielle fortælling er omhyggeligt skabt og styret fra USA, der hele vejen har sørget for at undertrykke andre versioner.
USA var besættelsesmagt i Japan, og håndhævede omgående streng censur, hvor straffen kunne være tvangsarbejde. Et stort dagblad blev suspenderet for et citere en politiker og senere premierminister for at angrebet var en krigsforbrydelse. Journalister måtte gemme de sandfærdige historier bort i årevis, mens de ventede på at pressen fik friere vilkår.
Samtidig sørgede USA for at billederne og fortællingerne var i deres favør. USAs militær havde masser af skrækindjagende farvefilm med ofre og ødelæggelser, men de fleste billeder var låst bort frem til 1980erne. Strategien virkede, og selv i Japan betragter de færreste i dag atombomberne som den krigsforbrydelse mod folkeretten, som det klart var.
Historikere med adgang til de japanske krigsarkiver har påvist, at truslen fra atombomberne ikke skræmte generalstaben. Reelt overgav Japan sig straks efter Sovjet erklærede krig mod dem, for landet havde fejlagtigt satset på i stedet at få Stalin til at forhandle en fredsløsning.
Tom Vilmer Paamand - august 2015

Militarisering af grænser
War Resisters' International udgiver det flotte magasin "The Broken Rifle" på engelsk, fransk, spansk og tysk. Nyeste version er rigt på gode billeder, fokuseret på grænser og afgrænsning, og rummer lokale artikler om Europas krig mod en imaginær fjende, samt Våbenindustriens indblanding i EUs grænser. Resten af artiklerne kommer det meste af verden rundt med konkrete eksempler på den stigende militarisering af grænserne, og hvad dette betyder for migranter og flygtninge. Læs dette nummer og alle de gamle som PDF hos WRI.
Tom Vilmer Paamand - august 2015

Partier står fast på nye kampfly
Danmarks gigantiske flyhandel blev udsat på grund af valget, og nu hedder det mere løst at typevalg vil ske i løbet af dette efterår. I mellemtiden har dollarkursen øget indkøbsprisen fra tidligere nævnte 30 milliarder med op mod 20 procent.
Flyindkøbet indgik lige som krigene ikke i valgkampen, for stort set alle Folketingets partier står bag. Skal denne holdning ændres, må der nye folketingsmedlemmer med markant fredeligere holdninger ind i samtlige partier - og det skete ikke. De er i stedet også villige til at fortsætte kampene mod ISIL i Irak de næste 20 år, hvor de indsatte F-16 fly er ved at være slidt op under presset. Alligevel er befolkningen imod, for Gallup har målt at knap 60 procent helst vil droppe flyene til fordel for fx renovering af skoler og plejehjem.
Købet af nye kampfly er besluttet gennem forsvarsforliget i 2012, og frem til 2017 støttes det af Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, og Venstre.
Både fra de radikale og fra SF lyder nu lidt afdæmpede toner om færre kampfly, men begge partier står fortsat ved forsvarsforliget. Enhedslisten står uden for, og fastholder sit nej til kampfly. Det nyindvalgte parti Alternativet har fortsat uld i munden, og mumler et temmelig uklart nej: " Alternativet har i dag meldt klart ud, at vi siger nej til indkøb af nye kampfly. Det er ikke et udslag af en færdigudviklet freds- og forsvarspolitik på området - og derfor heller ikke et endegyldigt nej."
Tom Vilmer Paamand - august 2015

Nominér en dansk sang for fred
Dette er ikke Melodi Grand Prix, men et maskeret EU-begejstret projekt på frivillig basis: EU-songbook.org - men derfor kan man jo godt lege med. Fra hvert land stemmes om seks nationalt baserede sange under en række temaer. Sangene med flest klik vil herefter i første omgang blive oversat til rimende engelsk, så folk i alle landene får en bedre mulighed for at forstå indholdet i hinandens sange. Sjovere havde det været med en reel Europa- eller Verdenssangbog, men EU-versionen for de 28 medlemslande kan så tages som en god start - ideen er sund nok.
Punkterne indbefatter "Tro" og "Kærlighed", men altså også "Frihed og/eller fred". Dette punkt rummer nu seks sange, forhåndsnomineret af danske musiklærere og korsangere. Alle kan tilføje andre, men muligheden for at overtrumfe de eksisterende må anses for minimal - heldigvis findes her et par gode og fredelige bud allerede. Listen rummer - i den aktuelt prioriterede rækkefølge - "Den blå anemone", " Det haver så nyligen regnet", " En lærke letted", og "Fred hviler over land og by". Samt som de to sidste "Man binder os på mund og hånd" og "Noget om helte". Der er meget godt at sige om PHs gyldne tekst - omend den var mere krigskritisk i sin oprindelige ucensurerede udgave. Men "Noget om helte" er klart den mest fredelige sang:
"... Tiden går og tiden hverver, store mænd til mandig dåd. Jeg er reserven blandt reserver, bryder ofte ud i gråd. Jeg får nerver og migræne, blot jeg skær mig på en dolk, og vil helre slå min plæne, end slå løs på pæne folk."
Hvis nok fredelige folk klikker løs i denne afstemning inden den 9. juli på EU-songbook.org, kan "Noget om helte" få sin førsteplads - de øvrige punkter kan frit springes over. Stem med, og pres på for at Halfdan Rasmussens vidunderlige tekst bliver vort fredeligt visitkort til naboerne rundt om i Europa.
Tom Vilmer Paamand - juni 2015

Stop kampfly-indkøbet, og sælg ikke din arbejdskraft til våbenindustrien!
Kampflyfabrikanterne Systematic og Terma (samt mindst fire andre meget mindre leverandører til det militære marked) forsøgte at rekruttere arbejdskraft på Århus Universitetets Karrieredag. Derfor modtog Århus-hjørnet af kampagnen Nej Tak Til Nye Kampfly de studerende med parolen:
- Danske politikere planlægger at købe nye kampfly til en pris af 30 milliarder. Flyene er skabt til angrebskrig og indgår i Danmarks strategi for deltagelse i krige verden over, i alliance med USA. Ingen af de krige Danmark har deltaget i de seneste 13 år har skabt fred, tværtimod har de betydet omfattende ødelæggelser, millioner af dræbte og et enormt antal flygtninge.
- Terma og Systematic har allerede underskrevet kontrakter om at levere til JSF-kampflyet. Salgsnummeret er fortsat hensynet til beskæftigelsen, om end forsvarsmilliarder sjældent kaster varige arbejdspladser af sig.
- Danske virksomheder bygger ikke kun til de danske kampfly, men bevæbner også diverse endnu mere krigeriske regimer med våbendele. Dansk ekspertise har på denne måde tidligere hjulpet Tyrkiet med at bombe kurdere, og Israel med at bombe palæstinensere.
OBS: Du kan frit nægte at tage arbejde i våbenindustrien. Lov om arbejdsløshedsforsikrings §63 stk. 3 garanterer dig, at " et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet - hvilket også gælder for modtagere af kontanthjælp jf. Lov om aktiv socialpolitiks §13, stk. 7, punkt 10.
Tom Vilmer Paamand - juni 2015

Morfinfabrikker kan stoppe opiumskrige
Forskere har designet en gær, der kan omdanne sukker til morfin på billigere vis end ved at høste opiumsvalmuer. At vestlige kriminelle så kunne overtage opiums-produktionen, ændret umiddelbart intet ved vor egen kriminalitets-rate. Men i opiumsvalmuernes hjemlande ville det i første omgang betyde fattigere bønder, men så på sigt mindre rockerbande-agtige samfund, når disses solide indtægtskilde fjernes. Mindre at snylte på for alle korrupte magthavere og militser - og dermed en mulighed for fredeligere samfund. Samt ikke mindst en solid undskyldning mindre for stormagtsindblanding og bomber.
Da u-landenes jutefibre blev slået af markedet af plastik, gik det hårdt ud over de fattige producentlande - men her er endelig et produkt, hvor det giver god mening at udkonkurrere u-landenes egen produktion, så deres narkobønder i stedet kan få lov til at dyrke fødevarer. Køb dansk - kræv at få nationalt produceret narko til vore egne narkomaner. Dansk narko i danske arme - støt din lokale narkobaron, og skab fred i u-landene!
Tom Vilmer Paamand - juni 2015

USA kludrer atter med aktiv miltbrand
Militære laboratorier i USA og Sydkorea har "ved en fejl" modtaget anthrax - aktive miltbrandbakterier. 22 ansatte på en amerikansk militærbase i Sydkorea er under behandling, fortæller medierne. Ingen spørger hvorfor, alle bringer blot høfligt nyheden videre i den form som det amerikanske militær leverede den i. Ingen opfølgende spørgsmål, fx til hvorfor United States Forces Korea leger med anthrax på Osan Air Base i Sydkorea. Men stedet er da velegnet til eksperimenter, da det ligger meget langt fra USA.
At laboratoriet ligger kun 65 kilometer fra et andet lands hovedstad, er en helt anden sag. Sydkoreas egne soldater er ikke vaccinerede, men det er mange af USAs egne soldater, så hvad kan dog gå galt. Til gengæld ville samtlige medier have kørt Breaking News i fuld paniktilstand, hvis en tilsvarende fortælling slap ud om stort set ethvert andet land.
Tom Vilmer Paamand - maj 2015

Den fredelige befrielse af Danmark...
Danskerne havde ikke forventet en fredelig befrielse, og kun tilfældigheder i krigens sidste dage afgjorde dette. Et gigantisk allieret luftangreb var den 2. april 1945 på vingerne mod Danmark. En flåde på 1.300 bombe- og jagerfly skulle ramme seks tyske flyvepladser i Danmark for at sikre allieret luftherredømme, men kort før Jylland vendte de om. Sigtbarheden var for ringe, så risikoen for mere omfattende civile skader var for stor.
Næste dag forsøgtes igen, men det dårlige vejr fortsatte. Planen blev så aflyst - og Danmark slap helt for dette omfattende bombardement, der trods de anførte hensyn ville have fået de senere Sovjet-bombede byer på Bornholm til at ligne et par mindre detaljer. Kun Skrydstrup Flyveplads blev bombet igennem ved to angreb i ugerne efter. I årene inden var andre flyvepladser, fabrikker og andre tyske støttepunkter i Danmark blevet ramt af mere end 25.000 bomber fra allierede fly. En del af dem var nærmest tilfældige, hvor bombemaskiner skulle have tømt lasten på vej hjem fra angreb i Tyskland.
En dansk kvinde blev den 4. september 1939 det første civile offer for luftangreb i Vesteuropa under 2. Verdenskrig, da en vildfaren engelsk bombemaskine kastede bomber over Esbjerg. Der var jævnligt mindre engelske flyangreb mod tog- og landevejstrafikken. Mest kendt er et par "blodige søndage" i krigens sidste år, hvor 45 blev dræbt og mange såret. I dagene lige op til Befrielsen sænkede englænderne skibe i et voldsomt omfang i den sydlige del af Danmark. De samlede tabstal er ikke kendte, men fx blev to tyske transportskibe ramt ud for Lübeck, hvorved 7.000 evakuerede kz-fanger døde.
Tysklands øverstbefalende i Danmark forberedte fortsat ihærdigt frem til maj forsvaret mod englænderne, og gravede så sent som i april Die Kriemhild-Stellung, et forsvarsanlæg på tværs af det nordlige Sønderjylland. Og kort før befrielsen lød ordren, at alle samfundsvigtige anlæg som elektricitetsværker, havne og broer i Danmark skulle sprænges i luften.
Den 5. maj kom alligevel den kendte erklæring om at "De tyske tropper i Danmark har overgivet sig", men dette var ikke helt korrekt. Kapitulationen gjaldt kun til den 21. Britiske Armégruppe, der fortsat var 200 km fra at nå den dansk-tyske grænse. Den gjaldt heller ikke for Bornholm, hvor tyskerne altså fortsat befandt sig i krig mod angribende styrker fra Sovjet.
I resten af Danmark bevarede Tyskland kontrollen over egne styrker, der fortsat var fuldt bevæbnede. De henrettede fx den 6. maj i Sønderborg elve tyske marinesoldater for mytteri. Hverken den danske stat eller den nu meget synlige modstandsbevægelse havde nogen formel magt over deres slagne fjende, og den tyske værnemagt ville ikke lade sig stoppe af selvbestaltede danske patruljer.
Befrielsesdagen blev Besættelsens blodigste døgn, og de voldsomme sammenstød fortsatte indtil den 7. maj, hvor de engelske styrker nåede frem til Danmark, og kunne forhandle kapitulationen på plads. Samtidigt overgav de tyske styrker på Bornholm sig til Sovjet, men først efter sønderbombninger af Nexø og Rønne, hvor 10 danskere blev dræbt. Den tyske generalstab arbejdede videre efter befrielsen i hovedkvarteret i Silkeborg, men nu med at ordne evakueringen i samarbejde med de engelske tropper. Først da dette var på plads den 6. juni, blev den tyske øverstkommanderende endeligt afsat.
Tom Vilmer Paamand - maj 2015

Aggressive Danmark vil brede sig
Det private efterretningsfirma Strategisk Forecasting Inc, kendt som Stratfor, udsender en daglig briefing. Nedenstående udklip var markeret ikke til offentliggørelse i en analyse fra 2010, senere offentliggjort af WikiLeaks. Beskrivelsen af vort land er mindre flatterende, end vi er vant til at se:
"Danmark er en central stat i Europa. Danmark kontrollerer Skagerrak og Kattegat, som er adgangsvejene fra Nordsøen til Østersøen. Hvis Rusland har planer om at udvide sin kontrol over Østersøens ruter, er den amerikanske flådes adgang til disse stræder essentiel.
Danmark er et entusiastisk medlem af NATO, og har deltaget i både Afghanistan-krigen og den indledende invasion af Irak i 2003, som fik megen kritik fra vesteuropæiske kolleger. Dansk politik har også en vis aggressiv linje, og gør krav på områder ved Nordpolen, i Østersøen i tvist med Polen, og ved Canada om Hans Ø. Danmark betragter Europa - og især nabolandet Tyskland, som invaderede dem i 1940 - med mistænksomhed, og forsvarer indædt sin uafhængighed.
Danmark er på mange måder den perfekte amerikanske allierede: Mistænksom over for Rusland, interesseret i at holde Tyskland inden for NATO og tilbageholdende over EU. På grund af dette hjalp Washington i 2009 tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen til posten som NATOs generalsekretær."

Tom Vilmer Paamand - april 2015

ETAs vold i Baskerlandet tabte støtte
For fire år siden proklamerede den baskiske terrororganisation ETA en såkaldt permanent våbenhvile. I flere årtiet havde gruppen kæmpet en særdeles voldelig kamp for Baskerlandets selvstændighed. En ny rapport om perioden konkluderer, at der var aldrig var tale om en tosidet konflikt som ETA påstod, men blot en bevæbnet gruppes forsøg på at gennemtvinge en totalitær dagsorden. Rapporten er bestilt af den baskiske regering, der havde sat fire historikere fra Baskerlandets universitetet på opgaven.
ETAs hundredevis af politiske attentater blev finansieret med en blanding af frivillige bidrag, direkte afpresning og røverier. Under Francos diktatur var ETA ikke særligt aktiv, men attentaterne tog fart under under overgangen til demokrati. ETA dræbte 771 personer i perioden fra efter Franco fra 1976 til 1994, flere tusind blev såret under terrorangrebene og 700 af dem fik varige mén.
ETA ser ud til at have intensiveret sine angreb hver gang, hvor regionen fik gennemført demokratiske forbedringer, og rapportens historikere mener, at ETA mål var at destabilisere demokratiet til fordel for et marxistisk styre. Kampen blev støttet politisk gennem partiet Herri Batasuna, der i perioder fik stemmer fra op mod 20 procent af regionens befolkning.
Rapporten dumper ned midt i en hed debat, hvor mange kræver at de venstreorienterede kræfter, der traditionelt støttede ETA, nu endeligt undskylder de lidelser, som terrorgruppen forårsagede. ETAs støtter siger at der jo var ofre på begge sider i konflikten. 62 personer blev myrdet af paramilitære eller højreekstremistiske grupper, især mellem 1983 og 1987 af den i hemmelighed statsstøttede gruppe Grupos Antiterroristas de Liberación. Yderligere syv personer blev dræbt af ukendte parter, men antallet af dødsofre fra statens side er altså væsentligt færre.
Rapporten ser en aktion i 1997 som vendepunktet, hvor ETA endeligt mistede sin folkelige opbakning. Gruppen havde kidnappet den unge politiker Miguel Ángel Blanco, og krævede at få alle fængslede ETA-medlemmer sat på fri fod. Dette krav blev ikke opfyldt af den spanske regering, og Miguel Angel Blanco blev myrdet. Mere end seks millioner mennesker gik på gaden i protest mod drabet.
Tom Vilmer Paamand - april 2015

Tåbelig fejl hos DR om fredssang
DR genudsender igen tv-serien Ørnen, nu på DR K. I afsnit 14 "Kodenavn: Agamemnon" står pæne borgere i protest foran en naziborg, og synger "Kringsatt av fiender". Ingen tvivl om intentionen med afsnittet, har DR bekræftet - men i stedet for Nordahl Griegs kendte tekst, der egentlig hedder "Til ungdommen", synger skuespillerne omhyggeligt teksten til hvad der har vist sig at være en Black Metal-forvrængning, der i stedet for sammenhold hylder en ekstrem nihilisme.
Det virker som et umulig fejl, men efter at seriens researcher under indspilningen har fundet og duplikeret den forkerte version, er det lykkedes at samle så uvidende statister og skuespillere, at ingen har studse over den bizarre tekst. Seriens syngende bedstemødre sang med patos "troen på sejren vor, dødsrigets værd", i stedet for Griegs "troen på livet vort, menneskets værd".
Forfatteren til den alternative tekst må kunne hæve en pæn royalty, da serien er blevet vist over hele verden. Hvem der oprindeligt har forfattet denne klodsede fortolkning er uklart, men gruppen Granhammer har indspillet den. De dystre ord placerer hverken musikere eller tekst indenfor naziborgens miljø, men har i hvert fald intet at gøre under en demonstration vendt mod hadet bag plankeværket.
Tom Vilmer Paamand - april 2015

Får Nationalpartiet en forsvarspolitik?
"Danmark er efterhånden blevet en belemrende lillebror,... som vræler og falder i brønden og leger med de slemme drenge og laver ulykker. Og så må storebror Norge og storebror Sverige tage ansvaret for den åndssvage og pubertetsplagede lillebror... Sverige er i modsætning til Danmark ikke medlem af Nato og dermed ikke en del af den militære koalition, som smider bomber ned i hovedet på civile. Alligevel tager Sverige imod flygtninge. Senest har Sverige anerkendt Palæstina, selv om de ved, at israelerne ikke har tænkt sig at slå koldt vand i blodet."
Ovenstående er uddrag fra Nationalpartiets nye kendis, digteren Yahya Hassan lange tale, da han blev fremvist som folketingskandidat. Her var lidt mild kritik af at smide med bomber på civile, men Nationalpartiet mangler fortsat en erklæret politik på stort set alt undtagen integration, så det er fortsat uklart hvad holdningen til forsvarspolitik bliver. Partiet er endnu langt fra at have samlet underskrifter nok - men Yahya Hassans optræden gav 5000 underskrifter dagen efter.
Under valgkampen i juni forklarede Kashif Ahmad, opstillet som løsgænger for Nationalpartiet, at: "Vi går ikke ind for aktiv krigsførelse, hvor man bomber sig til fred. Forhandling er vejen frem."
Tom Vilmer Paamand - april 2015

Får Alternativet en forsvarspolitik?
"Danmark begik en stor fejl i efteråret 2014 ved at gå med i den internationale koalition mod Islamisk Stat i Irak, hvor danske F16-fly deltager i missioner mod den islamistiske terrororganisation", mener Ulla Sandbæk, der er en af spidskandidaterne for Alternativet. Ulla Sandbæk kalder den danske udenrigspolitik "meget katastrofal", men understreger samtidigt, at Alternativet endnu ikke har lagt sig fast på en officiel udenrigspolitik. Det vil først ske når partiets såkaldte politiske laboratorier har arbejdet færdigt med dette.
Trods dette udtaler også partistifter Uffe Elbæk på partiets hjemmeside, at "Danmark udenrigspolitisk skal ud af militarisme-sporet og i stedet udvise selvstændigt humanitært lederskab." "FN anslår, at 5,2 mio. irakere har brug for humanitær assistance, og når fx mad og vand er så meget billigere end krudt og kugler, er det ikke svært at forestille sig, hvor stor en effekt 1500 millioner kroner ville have haft. Danmark kunne have reddet tusinder og atter tusinder af menneskeliv. Nu har vi valgt noget andet", siger Uffe Elbæk. Trods dette har han som løsgænger i Folketinget stemt for krigeriske løsninger fire gange.
Tom Vilmer Paamand - april 2015

Opgør mod USA-baser i Japan
Efter 2. Verdenskrig forlod USA ikke Japan, men byggede masser af baser. 32 af dem ligger på øen Okinawa, hvor de optager tyve procent af området. Baserne har altid været omstridte hos lokalbefolkning, men først nu har opgøret grebet om sig. Baserne hjælper ikke området økonomisk, og de fremmede soldaters opførsel er en plage.
USAs største luftbase Futenma ligger og støjer voldsomt midt i en travl by. Øens forrige guvernør gav USA lov til at flytte basen ud i bugten, men blev væltet ved valget. Den nuværende guvernør lovede at gøre alt for at få basen fjernet helt, og vandt valget stort. Han stoppede omgående byggeriet ud fra, at det ødelægger områdets beskyttede koralrev. Japans regering erklærede stoppet for ulovligt, og nu har den populære guvernør så lagt sag an mod regeringen.
Tom Vilmer Paamand - april 2015

USA på militær propagandatur gennem Europa
Flere end 600 soldater og 120 militærkøretøjer rejste gennem østlandene Polen, Letland, Litauen, Estland og Tjekkiet. før konvojen stoppede i Tyskland. Undervejs deltog soldaterne i militære øvelser i de forskellige lande, samt interagerede med den lokale befolkning for at berolige de europæiske allierede - men blev også mødt af demonstranter. Soldaterne var fra 2nd Cavalry Regiment, der er udstationeret på USAs tyske base i Vilseck. Rejsen på 1.700 km var USAs længste troppetransport på landevej i Europa siden 2. Verdenskrig.
Tom Vilmer Paamand - april 2015

En kvart milliard for dansk krig mod ISIL
Syv kampfly og et Hercules transportfly sammen med op til 140 soldater i Kuwait, og en række militære rådgiver i Irak, er Danmarks bidrag til den international koalition mod ISIL. Flyene havde i februar kastet 194 bomber til en pris på 44 millioner kroner, og den samlede omkostning for missionen er nu på vej mod en kvart milliard. Sune Haugbølle, der er forsker i Mellemøststudier ved Københavns Universitet, efterlyser mere debat: "En kvart milliard er mange penge for et lille land, så der burde være mere debat om, hvad målene egentlig er, og om vi er på vej til at opnå, hvad vi vil". Siden indsatsen startede, har ISILs dominans i området stort set været uforandret.
Tom Vilmer Paamand - marts 2015

En halv milliard til Danmarks internet-krigere
Det danske militærs elektroniske enheder vil ikke nøjes med at overvåge, men skal nu også kunne angribe fjendtlige nationer. Forsvarsforliget gav 465 millioner kroner til projektet over de næste par år til at opbygge en "militær kapacitet, der kan gennemføre defensive og offensive militære operationer i cyberspace".
Forsvarsministeriet vil give de nye muligheder til Forsvarets Efterretningstjeneste, der i forvejen råder over Center for Cyberkriminalitet, der skal stoppe hackerangreb. Nu vendes bøtten så, når de selv vil ansættes deciderede hackere. De skal kunne angribe og lamme andre landes infrastruktur, såsom fabrikker, vandværker og flyvepladser, ved at hacke de vitale computere bag.
Inden hackerne kommer for godt i gang, kræver sådanne angreb formelt samtykke fra Folketinget, da cyberangreb betragtes som brug af militær magt, og altså er militære angreb. Forsvarsminister Nikolaj Wammen mener dog at det er en vurderingssag fra gang til gang, om et cyberangreb kræver Folketingets samtykke. Angrebene kan udføres forholdsvist diskret. USA har fx været meget tavs om den såkaldte Stuxnet-orm, som var et fjernstyret angreb på computere i iranske atomanlæg. Alle eksperter har sporet konstruktionen til USA og England, men disse lande har ikke taget ansvaret for angrebet.
Samtidig skræmmes vi med historier om hvad andre nationer kunne finde på. Medierne fortæller at "Russiske cyberkrigere vil mørklægge Europa", fordi de i "begyndelsen til enhver væbnet konflikt vil tage elværker, kraftværker, hospitaler, kontroltårne, kommunikation og presse ud af funktion". Men det er åbenbart helt i orden, når Danmarks eget militær står bag den slags hærværk...
Tom Vilmer Paamand - marts 2015

Gigantisk læk hos tysk efterretningstjeneste
Et dyrt nybyggeri for den tyske efterretningstjeneste Bundesnachrichtendienst i Berlin blev stærkt vandskadet, da flere vandhaner blev fjernet af ubudne gæster. Selv under byggeriet er det kommende hovedkvarter stærkt overvåget, men det er endnu ikke lykkedes efterretningstjenesten at opspore de skyldige for lækagen.
Tom Vilmer Paamand - marts 2015

Stop investeringer i klyngebomber og atomvåben
Flere store indeksfonde har penge investeret i klyngevåbenfabrikanter som General Dynamics og atomvåbenproducenter som Lockheed Martin og United Technologies. Sådanne internationale børsnoterede indeksfonde udbydes bl.a. af Spar Invest og Nordea Invest, og de anbefales af Forbrugerrådet til private investorer frem for langt dyrere aktivt forvaltede fonde, som bankerne tjener godt på.
Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl beklager dette:
"Investeringsforeninger og pensionskasser skal overholde internationale konventioner og retningslinjer for ansvarlige investeringer, og give deres kunder klar besked om, hvordan de sikrer, at de investerer etisk forsvarligt.
Danskerne skal ikke vælge mellem etik og afkast. De enkelte forbrugere har ikke en chance for selv at gennemskue de forskellige ordninger. Og det koster ikke mange kroner at sortere de værste virksomheder fra. Det skal være en pligt for danske investeringsforeninger at garantere, at der foretages screeninger i alle indeksafdelinger, og det samme bør de banker sikre, der tilbyder kunderne dem."
Enhedslisten har derfor bedt handels- og udviklingsministeren fremlægge forslag til en opstramning, om muligt med direkte forbud mod sådanne investeringer.
Tom Vilmer Paamand - marts 2015

Danskerne var dårlige som agenter, syntes CIA
CIAs interne tidsskrift Studies in Intelligence udgav i 1971 en mistrøstig beskrivelse af forsøgene på at gøre danskere til hemmelige agenter:
Danmark har ikke udkæmpet en krig siden 1864, som var den sidste af en række ydmygende nederlag. Siden da har pacifisme og neutralitet været stærke faktorer i dansk politik og personlig filosofi. Danskeren nærer en dyb antipati over for vold af enhver art, og betragter den som en manifestation af menneskelig vildfarelse. Han har en oprigtig tro på fuldkommengørelse af mennesket gennem broderskab og internationalt samarbejde, der manifesterer sig i en idealiseret holdning til FN og lignende fredsskabende organisationer. Ledetråden er kompromisset. Denne ikke rokke båden-filosofi gennemsyrer alle relationer. Det er næsten orientalsk i sin udførelse: ikke argumentere - det forstyrrer folk; ikke slås, det er det ikke værd. … Når man overvejer danskeren som agent, finder vi både negative og positive faktorer. Den stærkeste motivationsfaktor for at acceptere ansættelsen - eller, som danskeren ville foretrække det, samarbejdet - er at det sætter lidt krydderi på hans middelklasseliv. Groft sagt findes der meget sjældent tilfælde, hvor danskeren vil samarbejde ud fra en moralsk forpligtelse over for sin sagsbehandler. Så længe de opgaver, der kræves af ham, ikke er i konflikt med hans kultur eller samfund, vil han villigt samarbejde, men uden et moralsk engagement. At slås mod sovjetisk imperialisme, eller at forsvare den vestlige kultur, optænder simpelthen ikke den gennemsnitlige dansker. Danskeren baserer sin vilje til at arbejde med sagsbehandleren på gensidig respekt og samarbejde. Hvis hans grundlæggende kulturelle eller personlige liv er truet af dette forhold, vil han trække sig ud. Vores erfaring viser, at vi har kunnet rekrutteret en række villige samarbejdspartnere, men meget få agenter i klassisk forstand.
Tom Vilmer Paamand - marts 2015

Militær inkompetence på hitlisten
Den mest eftersøgte antikvariske bog i 2014 var "Den militære inkompetences psykologi" af Jonathan Cape fra 1975:
"Interestingly, the #1 spot on this year's list went to On the Psychology of Military Incompetence by Norman F. Dixon. The book examines in deep detail the power dynamics and reasoning behind blunders in military leadership and strategy from The Boer War, WWI, The Crimean War and more. From a perspective of analyzing personalities and intellectual abilities behind positions of power, even considering factors such as character traits prized and abhorred in the military, On the Psychology of Military Incompetence asks very tough questions and even offers some answers.
No doubt the book has ruffled its share of feathers since its original publication. The book's overlying, scathing assertion is that by its very own structure, the military is assuring its own continued failure by the types of people it attracts, promotes and makes leaders:
Such personality traits - fear of failure, need for approval, orderliness, excessive obedience and underlying hostility etc. - fit in so well with the requirements of military organizations, that a proportion of these people may rise to high rank. At the top, however, those features of their psychological make-up which assured their ascent may prove sadly incapacitating. Over-control, rigidity, having a 'closed-mind', do not lend themselves to the task of fathoming, let alone dealing with, the great uncertainities of war."
Frands Frydendal - januar 2015



... Indlæg fra 2014 ...
... Indlæg fra 2013 ...
... Indlæg før 2013 ...

AldrigMereKrig.dk ©2015
Aktuelle Indlæg