- se også Kommentarer.




>  USAs militærbudget på nedtur!
Danmark har siden 1989 brugt mindre på militær, end NATOs ny plan om 2% af bruttonationalproduktet. USAs tilsvarende dollar-tal vokser gigantisk, men er langt blidere set på samme procentvis - grafen her viser dem i ujævnt fald fra 9% i 1960 til 3,4% i 2019.
Den grønne streg fremskriver optimistisk, at USAs militærudgifter så vil droppe under de 2% i 2027. Set fra det sidste tiår nås de 2% tidligere – men det sker (nok) ikke, for den anslåede linje er kun et skøn, og virkeligheden er ikke så simpel...
Men overordnet set virker fremtiden fra den vinkel alligevel mere lovende end skræmmende!
Tom Vilmer Paamand - december 2020


>  Klima vigtigere end atombomber?
Der er ingen grund til at diskutere prioriteter - både klima og atombomber skal der arbejdes hårdt med, hvis menneskeheden skal overleve. Alligevel er det lykkedes for det danske forsvar at konkludere helt modsat, efter at de har læst en ny rapport om begge emner:
"Ny NATO-rapport: Klima skal højere op på den forsvarspolitiske dagsorden", melder Forsvaret ud efter sit nærstudie af NATOs nyeste anbefalinger: "NATO 2030 - United for a New Era". Også Arktis og et par andre ting refereres, men intet om atombomber - som der ellers er mest af i NATOs rapport, der kun nævner ordet climate 25 steder, mens nuclear er på spil ti gange mere. Alligevel mener Forsvaret, at vor vigtigste lære er den nemmeste og langt mere salgbare, at: "Grønt forsvar skal på dagsorden i NATO – Danmark bør indtage en central rolle". En overraskende vinkel, som ingen andre regeringer ser ud til at have fanget.
Danmark har hidtil valgt ikke at genindtage sin positive rolle i kampen mod atombomberne fra 1980erne. I stedet efteraber regeringerne NATOs ord, aktuelt om at "allies also should recall their position on the Treaty on the Prohibition of Nuclear Weapons (Ban Treaty), namely that it will never contribute to practical disarmament, nor will it affect international law".
Mens at den nyeste og mest vidtgående FN-regulering af atommagterne altså ikke skal støttes, gælder det modsatte NPT-traktaten: "NATO Allies and partners should reaffirm their full commitment to the provisions of the Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT) and emphasise the need for full implementation of the treaty in all its aspects"-.
Således stærkt opfordret burde den danske regering nu forespørge i NATO, om hvornår den forbudte praksis med overførsel af atomvåben indenfor NATO bliver stoppet. NPT-traktaten første bud er nemlig at enhver "deltagende kernevåbenstat forpligter sig til hverken direkte eller indirekte til nogen som helst modtager at overføre kernevåben". Og alligevel har USA udstationeret 180 atomvåben i Belgien, Holland, Italien og Tyrkiet. Rusland og andre underskrivere af NPT-traktaten er slet ikke enige i USAs ensidige erklæring om at dette er lovligt.
Et omdrejningspunkt for NPT-traktaten er, at alle "forpligter sig til i god tro at fortsætte forhandlingerne om effektive foranstaltninger til en snarlig standsning af kernevåbenkapløbet og til kernevåbennedrustning samt om en traktat om almindelig og fuldstændig nedrustning".
På fortsat opfordring burde Danmark aktuelt forespørge, om hvorledes dette så går, for resten af verden, og især for USA og de to andre atommagter i NATO - er den komplette atomare nedrustning snart forestående, her hele 50 år efter at den blev vedtaget i NPT-traktaten, som NATO roser så voldsomt?
For øvrigt er forsiden af NATO-rapporten diskret illustreret med de så sjældent citerede ord, om at NATOs formål er "to settle any international dispute in which they may be involved by peaceful means", hvilket dog på ingen måde præger indholdet. Her vrøvles i stedet videre om at "arms control plays an important role. But we also underline that NATO continues to have a critical role to play in maintaining both conventional and nuclear deterrence and defence".
Tom Vilmer Paamand - december 2020


>  Soldater udkommanderet mod mink
Danske soldater er indsat på endnu flere civile opgaver i Danmark, aktuelt i et nyt opgør der passende kunne kaldes Immunforsvaret. Flere regimenter er nemlig sendt til Nordjylland, hvor de overvåger aflivning af mink i kampen mod coronasmitten. Soldaterne er sendt ud af Fødevarestyrelsen, der har krævet bistand fra både Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet.
Forsvarskommandoen stiller med op mod 350 soldater, men gør dog omhyggeligt opmærksom på, at soldaterne i forbindelse med aflivningerne foreløbigt ikke bærer våben eller løser politimæssige opgaver. I stedet skal de arbejde med optælling, transport og dekontaminering samt grave huller til bortskaffelse af mink på Forsvarets terræn.
I første omgang ville Forsvaret ikke uddybe om befalingen, men ordrerne er nu offentliggjort. De viste sig at svare til de tilsvarende ordrer for Hjemmeværnet, der er er ude på samme corona-relaterede opgaver - begge bemyndiget til stort set samme magt som en skolepatrulje. Tidligere ville den slags naturligt have ligget under Civilforsvaret, som hørte under Indenrigsministeriet. Den slags er blevet militariseret, og er nu som Beredskabsstyrelsen underlagt Forsvarsministeriet.
En fynsk hjemmeværnschef har takket sine folks vilje til at stille op for Fyn, når det gælder, med støtte til civilsamfundet, og dermed vist den alsidighed vores militære beredskabsorganisation indeholder. Hjemmeværnet har nemlig dygtigt corona-assisteret ved Assens og Hårby genbrugspladser...
Hjemmeværnets garager udenfor Odense på Højstrup Øvelsesplads er udlånt til testcenter for COVID 19, drevet af Rigspolitiet og Statens Serum Institut, med uniformerede patruljer fra hjemmeværn og hær til at støtte testcentret ved at hjælpe folk til og fra området i dagtimerne.
Det overordnede værktøj hedder "National Operativ Stab" (NOST), som under Rigspolitiet koordinerer forsvar, politi og andre civile myndigheder. AMK har tidligere fortalt om den snigende militarisering af samfundet, og der er grund til at gentage dette - på trods af de skiftende og altid rigtig gode forklaringer på enhver ny indsats, hvor diverse ministre taler om at vænne folk til at møde soldater på opgave i gadebilledet.
Det nugældende forsvarsforlig har fået lusket dedikerede tropper til brug mod civile ind. En infanteribataljon på 500 mand, operationsstyrker fra Jæger- og Frømandskorpset samt vagthold fra Livgarden, der med timers varsel skal kunne stille enheder som støtte for politiet. Der er hermed lagt op til, at forsvaret rutinemæssigt deltager i politiets opgaver, så forskellen på politi og soldater udviskes.
En del andre lande bruger militære korps til at holde folket i ro, men for Danmark var "Slaget på Fælleden" en hård lektie. Politiet ville i 1872 trods Grundlovens ord forbyde en demonstration, og indsatte husarer med sabler mod de forsamlede. Hverken politi, militær eller befolkning ønskede at se dette gentaget. Derfor har de eneste soldater på opgave i danske gader hidtil været Livgarden og lignende paradeforestillinger.
Denne rimelige praksis er ændret, så soldater med skarpladte våben og politimæssige beføjelser indsættes på dansk grund. Soldater har kontrolleret grænsen i Sønderjylland samt bevogtet i København - og det breder sig. At anbringe militær i vore gader er en glidebane, der bidrager til øget militarisering af samfundet - i stedet for at finde civile løsninger på civile problemer.
Tom Vilmer Paamand - november 2020

>  Fortsat ingen penge til freds- og konfliktforskning...
Regeringen har just indgået forlig med Folketingets partier om "Fordeling af forskningsreserven", en samlet bevilling på små tre milliarder. Her ville det have været oplagt at få løst den socialdemokratiske regerings forglemmelse af freds- og konfliktforskningen, men at få genskabt en sådan vision blev der end ikke sat småpenge af til.
Hovedparten gik til hvad aftalen beskriver som ambitiøse og grønne forskningsinitiativer. Derudover var der fx millioner til brede formål såsom ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne.
Den eneste målrettede bevilling var 10 millioner kroner til Grundtvig Centerets arbejde, hvilket er et hjertebarn for Dansk Folkeparti, der forsøger at omskrive Grundtvig til deres kristent-nationalistiske projekt, hvilket den vidtskuende gamling ville have afskyet.
Efter aftalen kom Enhedslisten til voldsomt at oversælge resultatet ved at annoncere, at forliget indeholdt "vigtige initiativer om freds- og konfliktforskning". Det fik sat håbet op hos fredsfolk, men intet blev trods ELs optimisme skrevet med ned på aftalens papir.
Det tætteste er en bisætning om at "forskning i de samfundsmæssige forandringer som følge af klimaforandringerne, herunder f.eks. håndtering af internationale konflikter afledt heraf", men det er genbrug fra sidste år, og lyder mere som et kursus under Forsvarsakademiet.
Den store satsning på det grønne efterlod altså ikke så meget som et halmstrå til freden, omend eventuelle fredsforskere kan forsøge at søge. Ligesom og i konkurrence med alle andre forskere.
Men det luner da altid lidt at høre Christian Juhl (EL) kæmpe for projektet, omend i en helt anden debat, nemlig om udenrigsministerens redegørelse om samarbejdet i Arktis: "Jeg har brugt de her mikrofoner og den her talerstol til temmelig mange gange at sige, at vores kapacitet på fredsforskning og konfliktløsning er alt, alt for svag."
Tom Vilmer Paamand - november 2020

>  Statsmagten blev magtesløs, da folket ikke fulgte den
Tysklands præsident Frank-Walter Steinmeier holdt en fint fredelig tale i Potsdam den 3. oktober ved 30-året for landets besværlige genforening. Her er et forkortet uddrag:
"... Den nationale samling i 1871 blev tvunget frem med jern og blod, efter krige med vore naboer, på en baggrund af preussisk dominans, militarisme og nationalisme.
For et par dage siden besøgte jeg Det Militærhistoriske Museum i Dresden, hvor utallige af den tids børnebøger hænger i snore fra loftet. De var om små drenge, der næppe kunne se ud over bordkanten, men som allerede stolt bar soldateruniform og entusiastiske var klar til at gå i krig. Denne forherligelse af militant nationalisme, denne forherligelse af krig og heltedød lige fra barndommen, det var denne epokes ulyksalige ånd. Det tyske imperiums grundlæggelse førte til den katastrofe, som Første Verdenskrig var.
Helt forskelligt fra dette er de billeder, som vi alle bærer indeni af forandringen for tredive år siden. Folk, der festede oven på Muren, med glædestårer og knus. Soldater og folkepolitiet, der kastede deres våben. Angsten havde skiftet side. Statsmagten var magtesløs, fordi folk ikke længere fulgte den.
Også noget andet var anderledes. Genforeningen i 1990 var ikke ledsaget af sabelraslen og erobringskrige. Den blev forhandlet internationalt, nedskrevet i en aftale og indlejret i en europæisk og international fredsorden. En orden som generationer af politikere, på trods af alle tilbageslag i de lange år med Den Kolde Krig, havde formået at skabe efter Den Anden Verdenskrig. ..."

Tom Vilmer Paamand - oktober 2020

>  Fremragende projekt fik Nobels Fredspris, men...
Alfred Nobel ønskede med sit testamente at give en "prisbelöning åt dem, som under det förlupne året hafva gjort menskligheten den största nytta". Heriblandt en fredspris "åt den som har verkat mest eller best för folkens förbrödrande och afskaffande eller minskning af stående armeer samt bildande och spridande af fredskongresser".
Men fredsprisen for 2020 gik til FN's fremragende Verdensfødevareprogram (WFP), for "bestræbelserne på at bekæmpe sult, bidraget til at forbedre forholdene for fred i konfliktramte områder og for at fungere som en drivende kraft i bestræbelserne på at forhindre, at sult bruges som våben i krig og konflikt".
Organisationens nordiske direktør gør en god indsats for at trække FN-programmet ind i prisens målgruppe: "Konflikter fører til sult. Det er en kendsgerning. Men det, der er knap så kendt er, hvordan sult fører til konflikt. Når folk ikke har mulighed for at spise sig mætte, kan det bidrage til at skabe spændinger, ustabilitet og konflikt."
Den norske advokat Fredrik Heffermehl har skrevet bøger om, hvorledes kun få af de uddelte priser følger Nobels testamentariske fredsønske. Han udtaler om den seneste uddeling, at Nobelkomitéen igen kun behandler vilkårlige aspekter af krigsproblemet, og ikke dens grundlæggende årsager, som Nobel ønskede det.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2020

>  Pinlig plakat med efterlyst terrorist
Udenrigsministeriet i USA har i sin jagt på efterlyste kriminelle oprettet en særlig afdeling, der gør sig i plakater mod diverse udlændinge, som USA har udpeget som krigskriminelle og sat skyhøje dusører på.
Ældre plakater ser ret ministerielt normale ud, men den nyeste officielle har fået en spand kul med et hjemmelavet og upålideligt grafisk udtryk, som var det en reklame for Dansk Folkeparti eller en lokal sexbutik.
Billedet af den efterlyste domineres af et påklistret pjanket båthorn, der lover New offer! - og dette leveres ved at overskriftens Reward up to $5 Million er overskrevet med $10 i store gyldne bogstaver. Selv om det er en vigtig efterlysning af en ISIL-krigsforbryder med masser af drab bag sig, skal det åbenbart peppes popsmart op. Massedrab bør behandles mere værdigt, ikke mindst af hensyn til ofrene og de efterladte.
USA har jo i øvrigt selv et berettiget ry for at understøtte diverse ubehagelige diktatorer og militsledere som hæderkronede samarbejdspartnere i årevis, før disse pludselig omlakeres til en mere berettiget skurkerolle, som fx Noriega i Panama og Marcos i Philippinerne.
Tom Vilmer Paamand - september 2020

>  Nu lukker også konfliktundervisningen i Danmark
De nordiske lande er kendt for fredsforskning og uddannelser i konfliktløsning. Sverige har hele fire institutter med freds- og konfliktforskning. Norge har tre og Finland to. I Danmark har vi intet af den slags på finansloven. Modsat vore naboer nøjes Danmark med adskillige militære forskningscentre.
Vi har dog CRIC, Forskningscenter for Løsning af Internationale Konflikter - men de får ikke bevillinger længere, og halter kun videre på lidt privat fondsstøtte. CRIC blev oprettet af den forrige socialdemokratiske regering, men Mette Frederiksens regering har ikke genoptaget støtten - så på trods af at CRIC har haft en lang venteliste til deres undervisning i konfliktløsning, lukkes nu også denne sidste mulighed ned af pengemangel.
Tom Vilmer Paamand - september 2020

>  Lyt mest til hvad de gør
Præsident Trump er fortsat øverstkommanderende for USAs militær, og har været det siden 2017. Alligevel erklærede han på sin vante selvmodsigende facon i september 2020:
"Jeg siger ikke, at militæret er forelsket i mig. Soldaterne er, men Pentagons topfolk er sandsynligvis ikke, fordi de ikke ønsker at gøre andet end at udkæmpe krige, så alle de vidunderlige virksomheder, der fremstiller bomber og fly og alt andet, fortsat er glade."
Grafikken viser realiteterne bag Trumps handlinger. Han har nemlig også erklæret, at "Vi har ramt vores fjende hårdere end nogensinde før, og det vil fortsætte". Det er fortsat kun i de svulstige ord, han er en fredens mand.
Tom Vilmer Paamand - september 2020

>  Love Bricks - Hate War
"Våbenfirmaer er ikke en acceptabel samarbejdspartner for et legetøjsfirma". Med denne parole gik AMKs tyske søsterorganisation DFG-VK succesfuldt på gaden mod et byggesæt fra Lego. Legetøjsgiganten havde skabt en miniaturemodel af det avancerede helikopterfly Bell Boeing V-22 Osprey. Flyet indgik i en særlig teknisk serie, der rummer masser af tilsvarende interessante køretøjer og fly - men ingen af de andre er militære.
Efter de udklædte aktivisters meget omtalte protest har Lego nu pensioneret byggesættet, og kalder produktionen for en fejltagelse - men det vidste Lego godt. Sættet viste nemlig en fiktiv "redningsversion" af flyet, skønt V-22 Osprey udelukkende benyttes af USAs militær. Og Lego betalte licens til våbenfabrikkerne bag flyet!
Lego har ellers nogle stramme retningslinjer, der nok giver plads for bevæbnede pirater og rummænd, men ikke for at klodserne afspejler nutidige konflikter:
"The LEGO Group sees conflict play as perfectly acceptable, and an integral part of children’s development. We also acknowledge children’s well-proven ability to tell play from reality. However, to make sure to maintain the right balance between play and conflict, we have adhered to a set of unwritten rules for several years.
The basic aim is to avoid realistic weapons and military equipment that children may recognize from hot spots around the world. The purpose is for the LEGO brand not to be associated with issues that glorify conflicts and unethical or harmful behavior.
"
Læs aktionens omfattende dokumentation: LoveBricks-HateWar.dfg-vk.de
Tom Vilmer Paamand - juli 2020

>  Dansk prins bliver statsstøttet våbenpusher
Prins Joachim er blevet udnævnt til forsvarsattaché i Paris. Hermed kommer det danske kongehus med i en skandaleramt gruppe af kronede hoveder, der sælger våben på fædrelandets vegne. Forsvarsministeriet omtaler derfor prinsens nye funktion ret floromvundent, med at Joakim fra september skal "forstærke samarbejdet på det sikkerhedspolitiske område med Frankrig".
Danmarks militære støtte til Frankrigs fortsatte kolonikrige er kun en del af dette job. Udenrigsministeriet forklarer nemlig i deres mere omhyggelige stillingsbeskrivelse, at danske forsvarsattachéer i Frankrig også skal yde "støtte til danske forsvarsvirksomheder, der ønsker at komme ind på det franske marked". Spørgsmålet er selvfølgelig i hvor høj grad Joachims nye dobbeltrolle, oven i at være begunstiget prins, vil blive søgt holdt adskilt fra forsvarsattachéens job med at støtte op bag det private erhvervslivs mest skamløse producenter - våbenpusherne.
Det virker dog sandsynligt, at prinsetitlens muligheder for generel reklame for danske våben vil blive brugt, så prinsen kommer til at optræde under Dannebrog på Frankrigs gigantiske våbenmesser, "såsom EuroSatory, EuroNaval og Paris Air Show", som det klart uddybes i jobbeskrivelsen. Prins Joachim har en langvarig uddannelse indenfor militæret, og var blevet tildelt graden oberst af reserven, men bliver til den nye stilling ophøjet til brigadegeneral.
Stillingen er formelt ulønnet, for Kongehuset forventer at Joakim fortsat vil modtage sin kongelige bonus på 3,6 millioner kroner skattefrit om året. Intet er dog sparet ved denne ordning, selvom Forsvarsministeriet oven i yderligere betaler for Udenrigsministeriet nye prinseudgifter til tjenesterejser, kontor og repræsentation. Af hensyn til prinsens kongelige evner og øvrige aktivitet, er det nemlig nødvendigt også at ansætte en assisterende forsvarsattaché, der vel skal udføre det egentlige arbejde.
Prinsen har også nogle måske nyttige års erfaring fra det mere ordinære erhvervsliv, da han har arbejdet for A.P. Moller Maersk Group i Hongkong og Frankrig. Maersk er kendt for globale våbentransporter for hvemsomhelst - lige fra Nordkorea til USAs to sidste angrebskrige mod Irak.
Trods et statsligt job til prinsen fortsætter hermed privatiseringen af det danske kongehus, der jo længe har været opkøbt i bidder gennem nærkontakt med "gavmilde" folk fra erhvervslivet. Det bliver interessant at se i hvor høj grad prins Joachim fortsat lader sig indfedte, nu fra en stilling hvor våbenhandlens indbyggede korruption kommer helt tæt på.
Tom Vilmer Paamand - juni 2020

>  Danmark sælger våben til konflikt for profit!
Dansk våbenproduktion ender med statskontrol i lande som Egypten, Pakistan, Rusland, Saudi-Arabien og Tyrkiet. Det er desværre ikke en nyhed, selv om problemet har været dokumenteret i årtier.
Den danske våbenkrejler Terma sælger krigsudstyr til krigsvillige nationer, der ikke overraskende bruger krigsudstyret til at føre krig med. Terma skorer kassen, og det er helt legalt - men alligevel er det firmaets absolut grimme profitlyst og ikke statens tilsvarende, der bliver mest hængt ud i overskrifterne.
Danske våbenkrejlere overholder nutildags stort set altid lovens bogstav, både de lokalt danske og EUs regler. Det er heller ikke så svært, for som på fælles aftale sørger vore folkevalgte for en gennemhullet lovgivning med særligt fokus på manglende åbenhed. Danmark har aldrig selv haft en gennemført selektiv politik overfor den særlige slags handelspartnere, der bør rubriceres som totalitære. Bortset fra mod nogle få nøje frasorterede slyngler.
I den aktuelle sag har Terma leveret elektronik til antimissil- og overvågningssystemer til kampfly og krigsskibe for De Forenede Arabiske Emirater - på trods af at en sådan eksport er lukket af våbenembargo.
Våbenkrejlerne mærker dog ikke meget til begrænsninger, for den aktuelle eksport drejede sig nemlig på vanlig vis med kreativt nysprog slet ikke om våben.
Terma markedsfører ellers netop sin overvågningsradar til militære skibe i hele verden, og praler med at de er i særklasse gode til at opspore "small targets which are typically used in asymmetric warfare", samt til "detection of threats and non-cooperative targets". Og udstyret til kampfly hedder simpelthen "Electronic Warfare Management System". Terma er faktisk meget stolt over disse salg, som firmaet løbende har udsendt pressemeddelelser om.
Grejet skal altså finde fjendtlige mål, men er alligevel defineret som ikke-dødbringende materiel. Det er nemlig lykkedes fiffige embedsmænd at omdefinere alt, så selv et kampfly er ikke-dødbringende - nu er det kun en fredelig platform, som der eventuelt kan anbringes våben på. I værste fald kan det kaldes for dual-use, et civilt produkt, der også kan (og for det mest udelukkende) anvendes militært.
Dygtige journalister har gravet stort og dygtigt for at få dokumenteret den aktuelle sag, hvilket ikke mindst skyldes at dansk våbenhandel er grundigt mørkelagt. I en kort årrække var åbenheden lidt større efter stor indsats fra fredsbevægelsen, men de daværende årsrapporter om våbeneksport blev afskaffet i 2011, trods EUs regler. I EU rangerer Danmark nu nede på niveau med Bulgarien og Kroatien som de mindst åbne lande om våbensalg.
Tilsløringen kom samtidig med et officielt forretningsfremstød for danske våben, som udstationerede officerer skulle hjælpe med at sælge. Der satses fremover på nye markeder i usikre lande, som for meget offentlighed kunne komplicere åbenlyse salg til. Trods dette fremstød blev de danske medier pludselig meget tavse om omfanget af dansk våbenproduktion - da de ikke længere blev mindet om det i årlige rapporter.
Atter en gang lover vore folkevalgte politikere nu at "gøre noget". De kunne starte med at stramme de gennemhullede love, samt ikke mindst genindføre en smule åbenhed på området. Det bør være muligt for politikere, journalister og andre folk at følge med i, om Danmark lever op til alle de humanitære krav, der normalt prales med.
Tom Vilmer Paamand - maj 2020

>  Mors Dag er en glemt aktion mod krig
De første skridt til en fejring af Mors Dag var som kampdag mod spædbørnsdødelighed. En gruppe kvinder i USA samledes i 1850erne om kampen for bedre forhold, men ydede siden under USAs borgerkrig også pleje til sårede soldater, uanset på hvilken side disse kæmpede.
Efter krigen blev dagen til Mother's Friendship Days, hvor pacifistiske mødre samledes om at forsone de tidligere fjender. En af arrangørerne, der i øvrigt tidligere havde komponeret en helt modsat hitsang - kampmarchen "The Battle Hymn of the Republic" - skrev nu i 1870 en "Morsdags-proklamation" til kvinderne om at spille en stærk politisk rolle i at skabe fred: "Arise, all women who have hearts! Our husbands shall not come to us, reeking with carnage, for caresses and applause."
Ideen om en kvindernes fredsdag ændrede sig dog radikalt, da en anden af de gæve fredskvinder døde. Hendes datter brugte nemlig resten af sit liv på at ære moderens minde, ikke for dennes fredsarbejde, men kun som Moderskikkelse. Nu var tanken at dette i stedet skulle være dagen hvor hver enkelt takker sin mor, for alt hvad hun har gjort netop for dig.
I 1914 fik datteren dagen gjort til officiel fridag i USA. Lidt politisk kamp var der dog tilbage i hende. Hun fandt kommercialiseringen af dagen afskyelig, og var især rasende på blomster- og chokoladehandlere, der nu tjente formuer på ideen.
Datteren forsøgte derfor at sabotere et møde i det patriotiske selskab The American War Mothers. Ikke fordi disse støttede krig, men fordi organisationen misbrugte dagen til at indsamle penge til sig selv. Hun blev arresteret, men fortsatte kampen til sin død. Kommercialiseringen sejrede alligevel - og fredsbudskabet er væk.
Tom Vilmer Paamand - april 2020


>  Brug bedre argumenter - for fredens skyld
USA spilder voldsomt meget på krig. Relativt set, i forhold til landenes størrelse, bruger USA cirka 2-3 gange mere end Danmark - men dette tal løber skræmmende nok op i mere end 4.000 milliarder kroner. USA bruger dog alligevel allerflest skattekroner på socialhjælp og sygdom mm.
Nogle aktivister misforstår en ret vildledende grafik fra 2015, som at hele 54% af USAs skattepenge går til militæret, men det korrekte er dog "kun" 16% - som den korrigerede grafik her viser med lysseblåt felt.
I Danmark er det (ikke helt sammenlignelige) tal noget over to procent. USAs samfund er jo skruet meget anderledes sammen end Danmark. Herhjemme fylder fx uddannelse og sygehuse langt mere på statsbudgettet. I USA betales sådanne udgifter mere direkte af borgerne, og indgår derfor i mindre grad i skatten.
Tom Vilmer Paamand - marts 2020


>  Markedet forventer ikke storkrig - endnu...
Oven USAs terrorangreb i Irak steg værdien af de store våbenproducenter en anelse, selvom den samlede omsætning på verdensmarkedet dykkede. Tallene er dog ikke entydige, da stigningerne hos flere var begyndt i god tid før angrebet - og ikke fortsatte, hvilket også gjaldt olie- og guldpriser. Våbenkrejlerne har det generelt godt i disse år, hvor ikke mindst den vestlige oprustning med nye kampfly har sikret en stærkt øget omsætning i branchen. At værdien på børsen stiger og falder har som regel en længere historie bag, for efter angrebet steg aktierne også for Netflix og Google - hvordan det så skal tolkes.
Tom Vilmer Paamand - januar 2020



>  USA løj om krigen i Afghanistan!
Svært at blive overrasket over, men USAs løbende udmeldinger om Afghanistan har ikke været helt sandfærdige, viser militærets egne interne rapporter. Alt blev fremlagt i et omhyggeligt skønmaleri, som slet ikke afspejlede de konstante nederlag og mislykkede projekter. Citaterne fra USA er brutale:
"Du kan bare ikke anbringe disse beløb i en meget skrøbelig stat og samfund, uden at det giver brændstof til korruptionen." - Ryan Crocker, tidligere USA-ambassadør i Afghanistan og Irak.
"Udenrigshjælp er en del af hvordan afghanske kleptokrater betaler afdrag på de stillinger, de har købt." - Christopher Kolenda, pensioneret oberst.
"Vi var ikke klar over, at mange afghanere var så begejstrede for Taliban, fordi de kunne sparke korrupte krigsherrer væk af magten." - Sarah Chayes, tidligere rådgiver for USAs stabschefer.
DR P1 fremlagde oplysningerne for tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (RV), der småarrigt tilbageviser pessimismen, men samtidigt indrømmer at situationen i Afghanistan er gået fra slemt til værre. Samt at Afghanistan fortsat er så ødelagt et land, at Taliban ville tage magten tilbage hvis de udenlandske tropper blev trukket ud, og så ville det hele være spildt.
Tom Vilmer Paamand - december 2019


>  Mens det hele ser så surt ud...
... så husk, at der overalt er ukuelige mennesker, der arbejde mod det dumme med det godes kraft. I Libanon dannede demonstranter en 170 kilometer lang menneskekæde fra syd til nord – uden politiske krav. Budskabet var sammenhold på tværs af landets forskellige religiøse og etniske grupper. Unge har besat en brugbar ruin i midten af Beirut, hvor aktionerne planlægges – og det er også her, at de danser til arabiske evergreens for en bedre fremtid.
Længere sydpå har Etiopien smidt en upopulær leder på porten. I stedet ledes landet nu på blidere måder af 42-årige Abiy Ahmed, der nærmest omgående fik skabt fred med nabolandet Eritrea efter tyve års blodig krig, og fjernede den forhadte undtagelsestilstand. Det gav en nok velfortjent Nobels fredspris til denne tidligere officer i en militær efterretningstjeneste.
Og nede i Sydafrika fyrer en gæv standupkomiker den groveste galgenhumor af, for at holde humøret oppe på sine tilhørere og sig selv. Hun bor midt i Cape Towns værste bandeområde, og joker om hendes egen bror, der blev offer i bandekrigen. For livet skal leves – på trods af alt.
Tom Vilmer Paamand - december 2019


>  Forsvarsforbehold uden betydning for dansk sikkerhed
Presset mod Danmarks forsvarsforbehold fortsætter, men seneste angreb gav ikke helt de ønskede argumenter. Den forrige regering havde bedt forskerne hos DIIS om at udrede udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, og svaret blev: Et voksende tab af indflydelse for Danmark.
Dette skaber nu de forventede krav, om at forbeholdet skader og omgående bør afskaffes – men trods alt er den nye socialdemokratiske regering ret ligeglad, og vil ikke ændre på det.
DIIS konkluderer nemlig også, at Danmark alligevel indgår i forsvarspolitisk samarbejde med EU-lande – bare udenom EU. Samt er med i EUs diverse tiltag til hjælp for forsvarsindustrien, hvor private danske virksomheder ikke hæmmes af forbeholdet. Pt er der heller ikke folkelig opbakning bag en afskaffelse. Enhedslisten foreslår nu et udvidet forbehold, så dansk våbenindustri ikke længere kan malke EU-støtte.
Oven i ligger nyeste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der gennemgår en række brudflader langt fra Danmark: Verdensordenen er under pres, hvor det ikke længere er en selvfølge med sammenfaldende interesser i de traditionelle alliancer. Nationale interesser vil i stigende grad komplicere samarbejde, og den regelbaserede verdensorden udfordres om migration mm.
Som noget nyt er Arktis kommet øverst blandt udfordringerne. Om den store nabo mod Øst gentages som sædvanligt, at det er usandsynligt, at Rusland med overlæg vil gå i militær konflikt med USA eller NATO.
Tom Vilmer Paamand - december 2019


>  Genudgivelse af Ellen Hørups bog: Hvorfor får vi krig?
Fredsakademiet har publiceret journalisten Ellen Hørups lille og meget sjældne bog ”Hvorfor får vi krig?”, udgivet i 1938 kort før Anden Verdenskrigs udbrud. Bogen er en analyse af stormagtspolitikken og den internationale våbenhandel i perioden op til verdenskrigen. Ellen Hørup blev beskyldt for at hun ikke vidste, hvad hun skrev om, når hun som den første kvinde i Danmark beskæftigede sig med udenrigspolitiske emner – men det er dog ikke lykkes mig at finde en eneste faktuel fejl i bogen. Læs bogen på FredsAkademiet.dk
Holger Terp - december 2019


>  Krænkelsesparate piloter
Den nyeste rapport fra det danske forsvar om himmelhavet over os konkluderede, at krænkelser af dansk luftrum sker sjældent. Modsat smældede andre overskrifter just ud, at ”Danske F-16 kampfly afviser flere ubudne gæster”.
Det lyder jo alarmerende, men forskellen ligger mest i, at de nævnte danske fly har været ihærdigt opsøgende helt ovre ved Ruslands grænse mod de baltiske lande. Og ikke så overraskende er det oftest nabolande, som kortvarigt får sådanne uvarslede besøg.
Vore svenske naboer har noteret, at det også for dem derfor er ganske ovanligt med ryska kränkningar, danskarna är värst. I perioden 2016-18 har danske krigsfly nemlig uvarslet og skarpt bevæbnede krænket luftrummet over Sverige 14 gange, mens russerne kun fløj forbi tre gange.
Tom Vilmer Paamand - november 2019


>  Socialdemokratiet skrotter ny Irak-kommissionIrak-kommissionen bliver ikke genåbnet, da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener, at den stærkt begrænsede Krigsudredning gav det nødvendige indblik. Og støttepartierne ærgrer sig. Mange fredsfolk er fortsat uenige i den beslutning, og ser i stedet Krigsudredningen som en god trædesten, som påviste en masse muligheder for forbedringer - der omgående blev skudt ned. Men der er åbenbart konsensus blandt Folketingets krigspartier om at der intet behov er for at blive klogere, fx på hvorfor samtlige de danske felttog har været fejlslagne.
Tom Vilmer Paamand - oktober 2019


>  Atomvåben er en selvmordsbombe
Bliv selvmordsbomber” er den lokkende overskrift på en veludført falsk reklamekampagne mod den britiske flådes atombevæbnede ubåde. Logikken er skåret ud i pap i teksten: At affyre ubådens missiler betyder sikker død, både for besætningen selv og for millioner af mennesker.
Gadeplakaterne er troværdigt underskrevet med RoyalNavy.org.uk, som naturligvis fører til en tilsvarende falsk hjemmeside, som absolut er et besøg værd. Reklamen er et par år gammel, men så overbevisende at DSEI i London, verdens største våbenmesse, aktuelt selv blev lokket til at rundsende forfalskningen på Twitter!
Plakataktionen er en af de mange kreative aktionsformer mod våbenmessen, som rammer London hvert andet år i september. Udover forsøg på at blokere adgangen til messen, gøres der også opmærksom på våbenpusherne gennem kunstudstillinger som ArtTheArmsfair og lignende spraglet kritik.
Tom Vilmer Paamand - september 2019

>  Ringe enighed om EUs forsvarspolitik
EU-landenes borgere vil helst holde sig helt ude af en stormagtskrig, viser en ny rundspørge. Spørgsmålet om hvilken side, der burde støttes i en konflikt mellem hhv Rusland og USA, eller Kina og USA, besvares massivt med "ingen af dem". Men Polen, Danmark og Tjekkiet skiller sig ud af flokken, ved at et stort mindretal gerne vil kæmpe sammen med USA. Overraskende nok foretrækker nogle få procent her Rusland, også i Danmark.
Danmark har også en markant større lyst til at investere militært i NATO fremfor i EU, end resten af EU har. EUs sanktioner mod Rusland er ikke hårde nok, synes Danmark - men støttes kun af et mindretal af andre EU-lande. Og der er gjort rigeligt for at afslutte borgerkrigen i Syrien, mener mange i Danmark og Holland - hvilket er modsat de fleste andre lande.
Til gengæld er der ret udbredt enighed om at stole langt mere på EU, end på USA - omend svaret "ingen af dem" også her vejer tungt. Undersøgelsen er foretaget af tænketanken European Council on Foreign Relations, som blandt andre den tyske politiker Joschka Fischer og rigmanden George Soros står bag. Formålet afspejler sig i overskriften, der trods de spredte resultater er: Give the people what they want: Popular demand for a strong European foreign policy.
Tom Vilmer Paamand - september 2019

>  Martin Luther Kings vilde liv afsløret...
Den kendte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King er igen i medierne, men nu for en smædehistorie, helt i stil med dem FBI spredte om ham i 1960erne. FBI er da også igen kilden, hvor en historiker gengiver en rapport om at King i 1964 så på og grinede, mens en præst voldtog en kvinde.
Andre historikere har for længst fortalt om Kings elskerinder og et for den tid meget eksperimenterende sexliv, men denne mere ekstreme historie lyder for effektiv til at være sand. Det er dokumenteret, at FBI ihærdigt søgte at sprede belastende materiale om ham, for at få stoppet Kings kamp for at ændre USA.
Hvis FBI virkelig har filmet den beskrevne historie, virker det derfor besynderligt, at den ikke blev anvendt mod ham dengang. Samtidig er politiarkiver ofte meget upålidelige, så kun dårlige historikere tager sådanne referater for sandhed, hvis ikke de kan bakkes op af mere uafhængige kilder.
Uanset baggrunden for denne historie er det værd at huske, at store helteskikkelser aldrig er fejlfri. Det gør deres modstandere meget ud af at påpege - men det bør alle deres tilhængere gøre lige så meget ud af at huske.
Tom Vilmer Paamand - juni 2019

>  Atter fred på folkemødet
Fredsministerium sætter atter freden på dagsordenen under Folkemødet på Bornholm den 13-16. juni. I år har vi telt-samarbejde med "350 Klimabevægelsen i Danmark", og her skal vi tale om forholdet mellem krig og klima: "Våben eller vindmøller!" Oven i holder Fredsministerium også arrangement i Civiltinget, og viser fredsflaget ved pop-ups.
Se i linksamlingen og find udvalgte oplevelser fra årets program om krig og fred, også som PDF velegnet til at medbringe eller printe. Kik også efter vore spraglede fredsflag i folkemødets mylder, når vi sætter freden på dagsordenen derovre. Der er godt fyldt med fredsaktivister på Store Lærkegård, hvor vi bor helt fra den 8. juni.
Tom Vilmer Paamand - juni 2019

>  USA angrebet af militærets egen computervirus
Nogle byer i USA bliver nu afpresset af kriminelle med en computervirus, som USAs militær har udviklet til angreb. Målet er byernes lokale administrationer, hvor mange computere nu er blokerede, og hackerne kræver penge for at åbne dem igen.
Angrebsmetoden blev opfundet af USAs spionafdeling NSA, som skjult udnyttede den i flere år. Men da nogle hackere fik fat i den, spredte dette bekvemme sikkerhedshul sig blandt alverdens småkriminelle, samt til andre landes efterretningstjenester.
Samme angrebsmetode, som altså ikke ville være mulig uden USAs militære forskning, kostede tidligere det danske shippingfirma Mærsk milliarder. USA beskyldte derefter Rusland for at misbruge NSAs værktøj, og pålagde landet sanktioner. På samme vis angreb USA tidligere Irans atomprogram med virussen Stuxnet, der efterfølgende også ramte Mærsks systemer.
USA har ikke betalt erstatning for ødelæggelserne til Mærsk eller nogen af de andre ramte verden rundt. Herhjemme har det danske militær også erklæret, at det står klar til at foretage offensive cyberangreb, altså elektronisk krig med lignende metoder, mod andre lande.
Tom Vilmer Paamand - maj 2019


>  Sæt ikke min pension i atomvåben!
Til min pensionskasse: Jeg henvender mig, fordi jeg har læst at pensionskasser investerer i atomvåben. Som medlem så vil jeg mindeligt bede jer om at droppe jeres aktier i firmaer, der producerer atomvåben og komponenter til atomvåben. Sælg også nu af kræmmergrunde, da aktierne sikkert vil falde i værdi. FNs generalforsamling har nemlig i 2017 vedtaget en traktat, der forbyder produktion af atomvåben, og som er på vej til at blive ratificeret, så investeringer i atomvåben bliver ulovlige.
Argumentet med, at Danmark som medlem af NATO støtter NATOs atomstrategi - og følgelig støtter investeringer i atomvåbenproduktion - som derfor må være lovlige, holder ikke. En sikkerhedspolitisk strategi, der bygger på frygt, afskrækkelse og overlegenhed og accept af et permanent højspændingsniveau - altså gemen terrorisering af alle og enhver - kan aldrig blive langsigtet bæredygtig.
Risikoen for start af en atomkrig ved et uheld vil blive større jo højere den internationale spænding bliver, fordi menneskelige eller EDB-genererede fejlmeldinger snarere febrilsk bliver tolket som et reelt atomvåbenangreb. Selv hvis små lande som Indien og Pakistan affyrer deres arsenal imod hinanden, vil den nukleare aske reducere sollyset globalt med 10%, temperaturfald og mindre regn, med risiko for 1 milliard menneskers sultedød. Udover det primære bombedrab på millioner.
Hvad er meningen i, at vores pensionskasser søvngængeragtigt følger vores folkevalgte politikerflertals NATO-fundamentalistiske tro på, at en atomparaply sikrer vores fremtid - og følgelig misbruger vores pensionsopsparing til givtig kortsigtet investering i atomvåben, som fejlagtigt udløst eller i en atomkrig, straks i nutiden vil smadre både vores og fremtidige generationers liv og fremtid på jorden?
Arne Hansen - april 2019


>  Modstand mod pensionskassers våbenaktier
Danske pensionskasser har sammen investeret 2,5 milliarder kroner i selskaber, der er involveret i atomvåben - samt i anden konfliktskabende produktion. Dagbladet Information har tjekket de 17 største pensionsselskabers aktieinvesteringer, og opdelt de mest problematiske under overskrifter som Våben, Problem Med Menneskerettigheder, Besatte Områder osv.
Overskueligt fremlagt med grafik, så medlemmer nemt kan se deres pensionskasse efter helt ned i disse detaljer. Offentliggørelsen fik en del pensionskasser til at gentænke, om de kunne forsvare at afvise den gode profit fra våbenpusherne - og flere af dem valgte at stoppe de krigeriske investeringer. Information har også lavet en side med kontaktformulerer til pensionskasserne, så bekymrede medlemmer nemt selv kan protestere.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019


>  Fredsvagten står fast
Fredsvagten har haft mindre og mindre opbakning - men vi holder ud, og har nu stået hver dag i cirka 17 år og 4 måneder. Historikernes mini-undersøgelse har givet os ret. Fogh har overtrådt de demokratiske regler under mottoet: Der er ikke noget at komme efter. Anden Verdenskrig varede fem år. Krigene i Mellemøsten har indtil nu varet i 18, og der er ingen ende at se. Danmark er med sin aktive medvirken medskyldig. De blå vil allerede tvangssende de syriske flygtninge hjem. Positivt er det, at de unge med stor opbakning taget ansvar for klimaet. Husk at være aktiv til folketingsvalget!
Peter Henning - februar 2019


>  Flere militære udflugter trækkes ud af folketingssalen
UDREDT: I de selvsamme timer i februar, hvor Krigsudredningen fremlagde sin kritik af alle de skjulte beslutninger, vedtog Folketinget at endnu flere militære beslutninger fremover blot klappes diskret af i Udenrigspolitisk Nævn. Konkret drejede det sig om, at Danmark bidrager med en fregat til en fransk hangarskibsgruppe - en meget uklart defineret opgave, der forklares med ISIL.
Men samtidig blev det vedtaget, at fremover kan "danske flådebidrag indsættes i NATO-landes nationale flådestyrker i op til 12 måneder ad gangen" uden at dette skal ud i Folketingssalen. Den slags rullende tilsagn gør det endnu sværere at holde styr på, hvornår det bliver vedtaget at udsende soldater. Et tidligere eksempel er når danske F-16 fly udsendes til Air Policing i Baltikum.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019


>  Fogh frygtede ikke dom som krigsforbryder
UDREDT: Anders Fogh Rasmussen spurgte sine embedsmænd, om han kunne blive retsforfulgt for dansk deltagelse i Irakkrigen. Dette fremgår af Jesper Tynells bog "Mørkelygten" fra 2014. Men måske er dette at gøre skarn uret, for kilderne kan også læses med et helt andet resultat.
Anekdoten om den bange statsminister er næsten for god til at pille ved, men den passer ikke helt til mandens rigeligt stålsatte og kronisk bedrevidende natur. Per Stig Møller kaldte denne gode sviner for helt vild, og sagde han ikke havde hørt om den før - men heller ikke dette er helt korrekt.
Spørgsmålet var slet ikke så ukendt dengang. selv om den historiske krigsudredning kun nævner lidt af forhistorien. Nemlig at den tidligere socialdemokratiske justitsminister Ole Espersen den 14/3 2003 havde vurderet, at da krigen ville foregå uden om FN og således var ulovlig, kunne danske soldater, diplomater og statsoverhoved retsforfølges for krigsforbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol.
Også Ole Wæver, professor i statskundskab, kaldte krigsdeltagelsen for uholdbar. Spørgsmålet om danske soldaters rolle som mulige krigsforbryder blev diskuteret i vide kredse, herunder i soldaternes fagforeninger. For at berolige soldaterne udsendte Danmark som det eneste land derfor også en formel krigserklæring - hvilket i øvrigt slet ikke er nævnt i Krigsudredningen.
Trods Per Stig Møller blafrende hukommelse, måtte han dengang svare på netop dette spørgsmål i Folketinget. Her blev det ikke stillet af Fogh, men af Villy Søvndal fra SF dagen efter Ole Espersens udspil (og på vegne af diverse fredsaktivister): "Vil udenrigsministeren redegøre for sandsynligheden for, at danske politikere, der har sendt danske soldater afsted i en USA-ledet krig mod Irak uden opbakning fra FN, vil kunne sættes for Den Internationale Straffedomstol?".
Per Stig Møller læste et længere svar fra sine embedsmænd op, der nok ikke helt tilfældigt rummer de samme ord, som Tynell i sin bog udelukkende vinkler på Fogh: "Det betyder, at ICC indtil videre ikke er kompetent til at retsforfølge personer for at have begået forbrydelsen aggression", samt at "selv i den usandsynlige situation, hvor et dansk regeringsmedlem direkte beordrer danske styrker til at begå forbrydelser underlagt ICC's jurisdiktion, må risikoen for retsforfølgning ved denne domstol altså i praksis anses for udelukket".
Dette tyder på, at Tynells notat nok ikke helt er opstået som angivet i hans bog - med en frygtsom Fogh bag. Tynell skriver dog også, at den engelske premierminister Tony Blair på samme tid bekymrede sig. Det er muligt, men det var i marts 2003, så dette flytter blot tidsrammen til flere uger efter, at SF bad om svar i Danmark.
Nogle år senere blev Den Internationale Straffedomstols mandat udvidet med de såkaldte Kampalaændringer om aggressionsforbrydelser. Disse gør det netop muligt at straffe politikere for aggression, dog ikke med tilbagevirkende kraft til fx 2003, og kun såfremt deres eget land har tilsluttet sig muligheden.
Dette har vor nusiddende regering i december 2018 afvist at ratificere med følgende stolte erklæring: "Danmark er således et af få lande, der vurderer, at magtanvendelse uden mandat fra Sikkerhedsrådet for at beskytte civilbefolkningen mod alvorlige overgreb (humanitær intervention) i helt ekstraordinære tilfælde kan være juridisk forsvarligt."
Tom Vilmer Paamand - februar 2019


>  Venstres nye fodfejl og løgne om krigene
UDREDT: Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup erkender efter udgivelsen af den historiske krigsudredning, at der blev begået "nogle fodfejl" op til Irak-krigen.
Men han fastholder som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, at "spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben ikke er nævnt" i det skriftlige grundlag, som Folketinget stemte om: "Vi gik ind i krigen på baggrund af, at Saddam Husseins regering ikke ville overholde FN's resolutioner. Man kan ikke stille spørgsmålstegn ved det grundlag".
Her er så alligevel et spørgsmålstegn. Den allerkorteste version af beslutningsgrundlag B 118 fra den 21. marts 2003 lyder korrekt nok kun: "Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak".
Men det reelt fremsatte forslag, som Folketinget stemte om, har en del flere linjer. Her i blandt at "et militært bidrag vil samtidig være i overensstemmelse med den hidtidige danske politik over for Irak og med den danske ikke-spredningspolitik i relation til masseødelæggelsesvåben".
Oven i rummer den daværende regerings officielt fremlagte bemærkninger til forslaget yderligere ti direkte henvisninger til masseødelæggelsesvåben. Og under debatten i salen om folketingsbeslutningen blev masseødelæggelsesvåben nævnt 82 gange mere, også af Venstres egen ordfører. Hvilket blev yderligere skåret ud i pap i den tale, som Fogh selv holdt efter vedtagelsen af forslaget.
På trods af udenrigsordførerens manipulation, når også den historiske udredning til samme indlysende konklusion: "At det var Iraks masseødelæggelsesvåben, der var den grundlæggende årsag, understreges af ... den første begrundelse for regeringens beslutning". Venstre har derfor absolut ingen grund til sin glade udmelding om at rapporten frikender partiet for at have misinformeret. I stedet fortsætter Venstres udenrigsordfører dumstædigt med samme uheldige praksis.
Venstres påstand om at Folketinget ikke stemte om masseødelæggelsesvåben, er dokumenterbart ikke korrekt - og denne kritik kan nu læses i den historiske udredning, som Venstre selv bestilte.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019


>  Selektiv krigshukommelse
Hans Hauge hænger den svenske forfatter Jan Guillou ud i Berlingske, fordi denne i 1977 skrev rosende om Saddam Hussein. Hvilket ganske rigtigt set bagklogt var dumt gjort.
Men Hans Hauge misser hermed en god chance for også at punke Socialdemokratiet, der året efter underskrev en overenskomst for Kongeriget Danmarks regering med Republikken Iraks regering om "industrielt, videnskabeligt, økonomisk og teknisk samarbejde". Overenskomsten blev aldrig opsagt igen, på trods af krige og omvæltninger.
Dette tætte samarbejde med Saddam Hussein blev for øvrigt også godkendt af Venstre, samt fortsat under borgerlige regeringer. Poul Schlüters (K) regering godkendte fx dansk eksport af tre krigsskibe, som Saddam Hussein købte for en halv milliard i datidens kroner - mens Irak med støtte fra USA var i krig med Iran. For det var først i 2003, at Danmark selv gik i krig mod Irak - og det var først året efter dette, at Justitsministeriet fik "gennemgået alle de eksporttilladelser, vi har givet til Irak før 1994, for at se, hvad det præcis er, vi har givet tilladelse til".
Således var både svensk og dansk realpolitik på den tid, så det er rigeligt selektivt at nøjes med at hænge Jan Guillou ud for at støtte Saddam Husseins regime. Det er faktisk mere underligt, at Guillou sidst i 70erne ikke var en rød afviger, men blot dumt sang i kor med de nordiske regeringer om samarbejde med Saddam Hussein.
Forhåbentlig husker den kommende Historiske Krigsudredning at få den slags meget relevante detaljer og forspil med. Ellers vil den nævnte overenskomst kunne findes hos Tribunalforeningen, det fremlægger indsamlet materiale om Danmarks krige - som et bidrag til forståelse af beslutninger og konsekvenser af krigene.
Tom Vilmer Paamand - februar 2019


>  Pas på Kinas indflydelse - men hvad styrer din forargelse?
Kinesiske Huaweis produkter bør ikke benyttes herhjemme i kritisk infrastruktur. Det er budskabet fra en række danske politikere med SF i spidsen, efter at USA har udsendt en lignende advarsel. Venstre er enige, og argumenterer med at kinesisk lov kan pålægge enhver virksomhed at hjælpe staten med at lure.
Kinas overvågning af egne borgere er skræmmende virkelighed, så der er gode grunde til at undersøge, om landet tilsvarende misbruger sin rolle som samlehal for alverdens elektronik. Alligevel kan det undre, at Venstre er så opmærksom på at Kina måske kunne kikke med gennem sine dimser, men stort set ikke reagerer på, når USA gør det samme. Og alle lader til at have glemt forløbet op til at USA advarede verden mod at benytte netop Huawei, hvilket først skete, da en NSA-infiltration mod firmaets fabrikker mislykkedes:
"A NSA special-operations unit bored into the company's technical data, eventually compromising servers holding source code for the firmware that runs the routers and switches Huawei builds for large corporations and telecommunications companies.
The goal was to build secret backdoors or security flaws into the source code, which Huawei would then build into its own products and distribute to a customer base so large that Huawei boasts that its products connect a third of the world's population.
"
NSA ville givet have anbefalet Huawei til os alle, om dette projekt fra 2010 med at liste en trojansk hest ind i firmaets produkter fortsat var lykkedes. Og vi kan naturligvis være helt sikre på, at ethvert produkt som NSA anbefaler, rummer bagdøre til USAs egen overvågning.
Den danske efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed ønsker ikke at gribe ind mod Huawei endnu, da hverken USA eller andre har fremlagt konkrete beviser. Alligevel står danske politikere i kø for advare mod en mulig rød fare, samtidig med at de er påfaldende tavse om den dokumenterede risiko i fx NSA-infiltrerede produkter fra firmaer som IBM, Maxtor, Samsung, Seagate, Toshiba og Western Digital.
Som altid er det interessant at spørge, hvad der mon styrer vores fælles forargelse!
Tom Vilmer Paamand - januar 2019




Se også helt Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2018
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013
AldrigMereKrig.dk ©2019
Aktuelle Indlæg