Aldrig Mere Krig Pacifisme er en livsholdning
<   Se alle Aktuelle Indlæg.
Share button


Aktiv udenrigspolitik
Fredsbilleder... Under krigen i Jugoslavien søgte foreningen Aldrig Mere Krig ca. 40.000 kroner for at udarbejde og publicere et forslag til uddannelse af fredsobservatører. Det skulle være en grundig uddannelse med en del praktik. Disse veluddannede ubevæbnede personer skulle indsættes - helst inden situationen endte med krig. Vi har pt mange arbejdsløse håndværkere og akademikere - der kunne uddannes. En samfundsuddannelse som helt klart vil kunne bruges lokalt.
Et andet område som kunne virke for fred var at sørge for de iflg. FN ca. 1 milliard der ikke kan læse og skrive. Du og jeg kunne læse og skrive da vi kom i anden klasse!! Altså en billig uddannelse. Hvem gjorde oprør i Egypten og Tunis? Det gjorde dem der havde lært at læse og skrive. Hvem stemte på de reaktionære ved valgene? Jeg er ved at tro at de 11 milliarder kroner vi har brugt til krigen i Afghanistan kunne lære alle de milliarder at læse og skrive.
På langt sigt er jeg optimist fordi Kina har lært af Sovjets fejltagelser. De bruger forholdsvis meget få penge på militær. I stedet bruger de mange mange penge på uddannelse. Læg mærke til uddannelse. I DK har vi 2-3000 studerende kinesere. I USA endda 120.000. Førende økonomer forventer at om ikke så mange år er Kina verdens største økonomiske stormagt. Nu må det være på tide at vi erkender at man bedst undgår krig hvis vi prøver at bruge fredelige midler. Har vi ikke erkendt at tæv duer ikke til opdragelse?
Peter Henning, Helsingør





Flere historier fra 2013...
Herunder er en enkelt - klik dig videre til resten...


>  Myten om behovet for kampfly
Andre nationer klarer sig fint uden kampfly og mulighed for at kaste bomber i fjerne lande. Trods dette er danske regeringer og deres sikkerhedsrådgivere enige om, at Danmark har behov for egne kampfly for at kunne eksistere som selvstændig nation. Men selv inden for NATO er kampfly ikke et afgørende krav, for der er fin plads til medlemmer uden.
Albanien, Estland, Island, Letland, Litauen og Slovenien har ingen, men får kampfly-besøg fra andre NATO-lande. Også andre europæiske nationer klarer sig uden, og det gælder ikke kun smålande som Andorra og Luxembourg. Et stort land som Irland har ingen kampfly og er flot neutralt. Rundt om i verden findes faktisk en hel del nationer, der har valgt kampflyene fra af diverse historiske årsager.
New Zealand på den modsatte side af kloden er et interessant eksempel. I 2001 havde landets regering sat sine forskere på samme opgave, som Danmark fortsat står over for. Deres svar indeholdt en indlysende mulighed, der mangler i den danske debat: Afskaf flyvevåbnet. Påståede behov for at lege luftpoliti med fremmede magter og militant markere landets suverænitet stod ikke i vejen - at afskaffe kampfly sås blot som en mulig politisk beslutning.
I 2001 solgte New Zealand derfor modigt sine kampfly, med solid opbakning fra befolkningen. Landet siger for øvrigt også nej til atombevæbnede flådebesøg, uanset om det er fra vestlige lande eller fra den voksende stormagt Kina - men New Zealands skiftende regeringer er bestemt ikke pacifister. New Zealand har fortsat et effektivt militær, der har været udsendt til Afghanistan og Irak. Afskaffelsen af kampfly blev ikke brugt til nedskæringer på forsvarsbudgettet, men til omfordeling af dets ressourcer.
Disse voldsomt dyre kampfly er altså ikke en absolut nødvendighed for suverænitet - hvilket Danmark selv også er et fremragende eksempel på. På Grønland markeres suveræniteten med hundeslæder, hvilket er internationalt anerkendt som fuldt dækkende. Uden kampfly kan der blive råd til at satse på fredsførelse, med en virkelig ambitiøs humanitær og konfliktforebyggende indsats, der kan genskabe Danmarks gode navn rundt om i verden.
Tag angrebet ud af forsvaret - der er behov for solid forskning i fredelige alternativer, så der kommer andre muligheder end bomber i den værktøjskasse, politikerne griber ud efter til hurtig konfliktløsning. Problemer med militære gadedrenge i luftrummet må klares diplomatisk - vores egne kampfly gør alligevel ingen som helst forskel, når de leger med deroppe.
En sådan nytænkt og fredsaktivistisk sikkerhedspolitik bør naturligvis leve op til NATO-traktatens (meget sjældent citerede eller efterlevede) artikel 1, hvor "deltagerne forpligter sig til som foreskrevet i De Forenede Nationers pagt at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler".
- En meget længere version med mere dokumentation blev bragt i Politiken. Se den på FRED.dk.

Tom Vilmer Paamand - august 2015





... Aktuelle Indlæg
... Indlæg fra 2017
... Indlæg fra 2016
... Indlæg fra 2015
... Indlæg fra 2014
... Indlæg fra 2013
... Indlæg før 2013

AldrigMereKrig.dk ©2012